Kongens kort
Geddes eleverede kort hænger i dag i en kopi ved indgangen til Københavns Stadsarkiv. Du kan også se kortet på kbhbilleder.dk
- Læs om Geddes kort på kbhbilleder.dk(åbner i ny fane)
- Gå direkte til kortet på kbhbilleder.dk(åbner i ny fane)
- Læs tema om Geddes kort her på kbharkiv.dk
Det var kongemagtens ønske at få fremstillet et kort, der viste byen fra dens flotteste side, så alle – også langt udenfor København – kunne se residensstadens storhed.
Ingeniørofficer Christian Gedde blev sat til at tegne kortet, og resultatet blev det eleverede kort, tegnet så bygningerne næsten løfter sig fra kortet og trækker beskueren ind mellem byens hus og ned i gaderne.
Det er dette perspektiv, der kaldes eleveret.
Christian Gedde – manden bag kortet
Manden bag Geddes eleverede kort, Christian Gedde (1729-98) blev født i Rendsburg som søn af senere generalmajor Samuel Christoph Gedde (1691-1766). I 10 årsalderen indledte han sin militære uddannelse, og blev som sin far og bror knyttet til ingeniørkorpset
Christian Gedde kom i 1745 til København og steg i graderne, så han med tiden blev overkonduktør og ingeniørkaptajn. Gedde var en dygtig korttegner, og tegnede på baggrund af tidligere kort og egne opmålinger af byen.
Christian Gedde afleverede kvarterkortene i 1758 og i 1761 var det store kort færdigt. Kun lidt er kendt om hans efterfølgende løbebane, men i 1766 blev han forflyttet til Norge. Han tog sin afsked fra militæret i 1774 og døde i Højelse nær Køge i oktober 1798 som enkemand – hans hustru, Juliane Sophie, døde allerede som 48-årig.
Der findes desværre ingen billeder af Christian Gedde. Kun kortet står tilbage som vidnesbyrd om hans opgave for konge
Bevaring og restaurering
Det er lidt af et mirakel at Geddes eleverede kort har overlevet frem til i dag. I 1795 brændte København, og mens byens rådhus på Gammeltorv/Nytorv brændte, blev Geddes eleverede kort, der hang på rådhuset, heldigvis reddet.
Og så har det overlevet almindelig uforstand.
Det ellers farvestrålende kort er i århundredernes løb blevet vedligeholdt med fernis og været udsat for røg, støv og snavs. Derfor fremstår det i dag som værende meget brunt
I begyndelsen af 1900-tallet var kortet så medtaget, at det ikke kom til at hænge fremme, da byens styre flyttede fra Nytorv til det nuværende rådhus. Kortet blev i stedet anbragt i Raadstuearkivet, der i dag hedder Stadsarkivet.
I 1963 stod Nationalmuseet for en omfattende restaurering af kortet. I dag opbevares det originale Geddes eleverede kort i Stadsarkivets kortsamling under forhold, hvor kortet ikke kan tage skade af lys eller for eksempel brand.
Bergiafonden digitaliserede i 2002 Geddes eleverede kort i forbindelse med den første trykte udgivelse af kortet. Der skete samtidig en vis digital restaurering, som dæmpede den brune farve og fik mange detaljer frem. Byen fremstår faktisk væsentlig tydeligere på den digitale version end på den originale.
En 1:1 kopi baseret på den digitale version kan ses i receptionen til Stadsarkivet i arkivets åbningstider.