Politiets noter i Politiets registerblade

Find forklaringer på de noter, som politiet skrev på registerbladene.

Politiet skrev jævnligt noter på registerbladene. Nedenfor kan du se en forklaring til noterne, og hvordan du evt. kan komme videre til andet arkivmateriale. Du kan ikke være sikker på, at materialet om den person, du leder efter, er bevaret.

NoteForklaringHvor kan du komme videre?
AdoptionSager om adoption er behandlet af forskellige myndigheder gennem tiden. Sagerne ligger hos Rigsarkivet.Rigsarkivet
Afdeling, Afd.Se under P (Politiinspektorat) 
Afhørt, Afhørt til OpholdsbogSe under O (Opholdsbog) 
Alderdomsforsørgelse, Alderdomsf.Se også under K (Kreds). Alderdomsforsørgelse var datidens form for folkepension.Alderdomsforsørgelse (online)
AlimentantEn person, som betalte underholdsbidrag til børn uden for ægteskab eller til fraskilt hustru. Personen blev efterlyst, når faderskabsbidrag ikke blev betalt, og adressen var ukendt.Politiets efterretninger (online)
Fattigvæsnet (online)
Rigsarkivet har faderskabssager.
Birk
(Søndre Birk, Frbg. Birk m. fl.)
En birk var en retskreds. Birkernes arkiver ligger på Rigsarkivet.Rigsarkivet
CirkuleretRegisterbladet har været sendt rundt (cirkuleret). Det er gået fra betjent til betjent og vendte til sidst tilbage til udgangspunktet. 
Distrikt
(Fattigdistrikt)
I 1872 oprettede Københavns Fattigvæsen et antal distrikter (fattigdistrikter). Oplysningen om distrikt kan ikke bruges til så meget, da det nemmeste vil være at søge personen i fattigvæsnets hovedregistrant.Fattigvæsnet (online)
Forsørgelsesvæsen/
Genp. Forsørgelsesvæsen/
Genp til Frederiksberg Forsørgelsesvæsen
En genpart(kopi) er sendt til fattigvæsnet i den kommune, hvor personen var forsørgelsesberettiget. Det var personens adresse, og hvor længe personen havde boet på adressen, der afgjorde, hvilken kommune personen var forsørgelsesberettiget i. Selve brevet er sjældent bevaret, men der kan være andre oplysninger om personen i kommunens arkiv.Fattigvæsnet (online)
Frederiksberg Stadsarkiv eller andet kommunearkiv, Rigsarkivet (nogle kommuner afleverer til Rigsarkivet)
Frameldt/
Udtrukket
Personen er fraflyttet Københavns Kommune. Politiet tjekkede registerbladet med den relevante mandtalsliste to gange årligt, 1. maj og 1. november. Fandtes personen ikke på listen, blev personen frameldt. Det frameldte registerblad blev brugt igen, hvis personen flyttede tilbage til kommunen. I flere tilfælde blev der oprettet et nyt registerblad ved tilbageflytning, så en del personer har mere end et registerblad. 
Generalieblad,
Gen.bl., G.B.
Københavns Politi indførte i 1880 et generalregister over forbrydere (Generalieblade). Der er kun bevaret meget få generalieblade, men kopier af dem kan findes rundt omkring i Københavns Politis og domstolenes arkiver.Rigsarkivet
Genpart/GenpSe under F (Forsørgelsesvæsen) 
Grønt BladDet vides ikke, hvad et grønt blad betyder. 
Handicap (blinde, døvstumme, åndssvage mv.)En person med et handicap kan have været i forbindelse med kommunens forsørgelsesvæsen.Almisse for handicappede (online)
Se: Fattigvæsnet
Hospital, fx M. III Kommunehosp. Genp.M. III var Magistratens 3. afdeling, som kunne betale hospitalsophold for fattige. Genp. betyder Genpart eller kopi af et brev. Selve brevet er ikke nødvendigvis bevaret, men der kan være andre oplysninger om personen.Se også under M (Magistratens 3. afdeling).Fattigvæsnet (online)
IndfødsretSager om indfødsret er behandlet af forskellige myndigheder gennem tiden. Sagerne ligger hos Rigsarkivet. Københavns Magistrat skulle udtale sig om ansøgere, bosat i København.Dansk Demografisk Database
Rigsarkivet.Indfødsret (bestilles i Starbas, ikke online)
InspektoratSe under P (Politiinspektorat) 
Kreds, fx Nørre Kreds, Øster Kreds, Vester Kreds og Sønder KredsByen var inddelt i tre alderdomsforsørgelseskredse. Nørre, Øster og Vester Kreds blev oprettet i 1891. I 1917 blev Sønder Kreds oprettet.Alderdomsforsørgelse (online)
Magistratens 3. afdeling, tit forkortet M. IIIMagistratens 3. afdeling tog sig af alle sociale forhold i København.Fattigvæsnet (online)
MandtalslisteListe over alle beboere i en ejendom, ført to gange om året efter adresse.Mandtaller online
NavneændringSager om navneændring er behandlet af forskellige myndigheder gennem tiden. Sagerne ligger hos Rigsarkivet.Rigsarkivet
Offentligt
Fruentimmer
Et offentlige fruentimmer var en prostitueret. Med lov af 10. april 1874 fik politiet mulighed for at registrere dem som offentlige fruentimmere. Loven blev ophævet i 1906.Politiets efterretninger (online)
Rigsarkivet
OmskrevetOplysningerne fra et gammelt blad er ført over på et nyt blad. 
OpholdsbogUdlændinge, som søgte arbejde i Danmark, skulle i medfør af lov af 15. maj 1875 have en opholdsbog. Opholdsbogen gav ret til ophold i Danmark og fungerede også som skudsmålsbog.Det var de stedlige politimestre, der stod for tilsynet med udlændinge. I København var det 2. politiinspektorat. Fra 1914 lå det under Statspolitiet.Rigsarkivet
OptantEn person i et grænseland, der vælger indfødsret i (dvs. opterer for) nabolandet. Genforeningen i 1920 betød, at mange sønderjyder skulle vælge, om de ville have indfødsret i Danmark eller Tyskland.Indfødsret. Option, (bestilles i Starbas, ikke online)
Overtrædelser af straffeloven
(Desertør, Vagabond, Tyveri o.lign.)
Se under P (Politiets Efterretninger). I denne periode blev en person dømt efter straffeloven af 10. februar 1866.Politiets efterretninger (online)
Plejeforældre, Plejef., Plejefader, Plejemoder, Plmd.Der står af og til sagsnumre i forbindelse med en note om pleje. Det er sandsynligvis henvisninger til protokoller om plejeforældrene, som ikke er bevaret. Du kan i stedet prøve at finde oplysninger om plejebarnet.Børn og unge (online)
Politiets efterretningerEfterretningerne var et landsdækkende meddelelsesblad, udgivet fra 1867 af Københavns Politi.Politiets efterretninger (online)
Politiets efterretninger. Register 0 eller Reg. 0Personen ses ikke i registrene til Politiets Efterretninger. Politiet har slået personen op uden resultat. 
Politiets efterretninger. Femårsregister P.E.F. Reg. 1, P.E.F. Reg. 2, P.E.F. Reg. 3, P.E.F. Reg. 4,Femårsregister nr. 1 1903-1907. Femårsregister nr. 2 1908-1912. Femårsregister nr. 3 1913-1917. Femårsregister nr. 4 1918-1922Registre til efterretningerne (online)
Politiinspektorat (Inspektorat eller Afdeling)København Politi bestod fra 1863 af 3 politiinspektorater: Ordenspolitiet, 1. inspektorat. Kriminalpolitiet, 2. inspektorat. Sædelighed og sundhed, 3. inspektorat. Fra 1902: Eftersøgninger, 4. inspektorat. Københavns Politis arkiv ligger på Rigsarkivet. Politiinspektoraterne skal ikke forveksles med politistationerne, se under S (Station).Rigsarkivet
PolitistationSe under S (Station) 
Registerblad II, Reg. Bl. 2Det henviser til 2. politiinspektorat, dvs. kriminalpolitiet. De stod også for tilsynet med udlændinge, se under O (Opholdsbog).Rigsarkivet
Rødt BladDet blev brugt til personer, som er efterlyst af politiet. Det kunne fx være fordi de skulle udvises eller var efterlyst af anden grund. 
Skudsmålsbog,
Skudsmb.
Tjenestefolk skulle frem til 1921 have en skudsmålsbog. Præsten påtegnede skudsmålsbogen på landet. I København skulle politiet påtegne skudsmålsbogen, hver gang personen skiftede tjeneste. Skudsmålsbøgerne er som hovedregel ikke bevaret, men der findes enkelte skudsmålsbøger på Stadsarkivet og Rigsarkivet.Skudsmålsbøger. Søg i Starbas (ikke online)
Rigsarkivet
StationKøbenhavn var fra 1885 inddelt i 7 politikredse eller politistationer: Station 1, 2 og 3: Indre By Station 4: Christianshavn og Amager Station 5: Vesterbro Station 6: Nørrebro Station 7: Østerbro Station 8: Brønshøj-Husum (fra 1902)Station 9: Valby (fra 1906) 
StatspolitietStatspolitiet blev oprettet i 1911, og det betød, at kriminalpolitiet uden for København statsligt. I 1914 overtog Statspolitiet tilsynet med udlændinge. I 1919 blev kriminalpolitiet i hele landet statsligt.Se også under O (Opholdsbog).Rigsarkivet
TilholdEt tilhold var en advarsel fra politiet til en person. Det kunne være mod prostitution, tiggeri eller lignende. Tilhold kunne også gå forud for en udvisning af landet.Politiets efterretninger (online)
Rigsarkivet
Troværdighedsattest, Trov. At., Trov., Trvh.En troværdighedsattest var en attest, hvor politiet attesterede en persons troværdighed. Troværdighedsattester er som hovedregel ikke bevaret. Se også under V (Vandelsattest). 
UdtrukketSe under F (Frameldt) 
Udvist. Udv.Udviste af landet vil som regel kunne findes i Politiets Efterretninger.Politiets efterretninger (online)
Vandelsattest, W. attestEn vandelsattest var en attest, hvor politiet attesterede en persons livsførelse. Politiet kunne fx attestere, at de ikke havde kendskab til noget ufordelagtigt om personen. Vandelsattester er som hovedregel ikke bevaret.Se også under T (Troværdighedsattest). 
VandrebogEn vandrebog var en lille bog, som håndværkssvende på valsen altid skulle bære på sig. Den skulle påtegnes af politiet. Den blev afskaffet i 1887, og der er derfor kun få noter om vandrebøger.Vandrebøgerne er som hovedregel ikke bevaret. Rigsarkivet har nogle vandrebøger.Rigsarkivet
ØgenavnePolitiet førte registre over øgenavne for personer, der var interessante for politiet. Registrene findes på Rigsarkivet.Rigsarkivet