Københavns privilegier 1661

Under Københavns belejring fik byens borgere nye rettigheder, men efter belejringen var kongen enevældig og ikke længere helt så gavmild.

Svenskerne belejrede byen

Den 24. juni 1661 gav Frederik 3. et nyt privilegiebrev til københavnerne. Kongen bestemte, at de – til forskel fra før – måtte købe jord og blive ansat i offentlige embeder på lige fod med adelen. København fik også særlige handelsrettigheder på bekostning af andre byer. Samfundet var præget af store sociale forskelle, så det betød meget at få del i den status, der ellers var forbeholdt adelen.

Privilegierne kom efter en højdramatisk tid. Svenskerne havde belejret byen 1658-1660 og forsøgt at storme den i februar 1659. Danmark var tæt på total undergang, men københavnerne stod skulder ved skulder med kongen og forsvarede byen. Katastrofen blev afværget.

Under krigen havde kongen belønnet borgerne med særlige privilegier. De fik blandt andet indflydelse på regeringen samt en særlig borgerrepræsentation – De 32 Mænd. I 1661 skulle kongen bekræfte københavnernes nye rettigheder.

Kongen trak i land

Men i mellemtiden var krigen slut og kongen var blevet enevældig. Han var ikke mere i knibe og havde langt større magt end nogensinde før. Han ønskede ikke borgernes indblanding. Københavnerne blev snydt for den indflydelse, de var blevet lovet. De fik deres nye privilegier, men kongen beholdt magten.

Som plaster på såret fik byen et nyt imponerende byvåben malet af Michael van Haven. Det gamle segl med de tre tårne blev udvidet med kanoner, spyd, befæstningsredskaber, løver, kongens monogram og en ridder med hævet sværd. Alt dette hentydede til københavnernes forsvar af byen i 1659 og var et prægtigt symbol på Københavns særlige betydning og status.

Københavns privilegier fra 24. juni 1661