Næring i København 1713-1991

Vejledning til kilder om næringsdrivende i København.

Mennesker samlet foran beværtning i Lille Brøndstræde 12, 1908. Foto: Ernst Nyrop Larsen, Københavns Museum

Om næring

Næring er en virksomhed eller et erhverv, som man tjener penge på. Tilladelse til at drive næring er tilladelse til at drive en butik, et håndværk, en virksomhed eller en beværtning.

Hvis du skal finde håndværkere og handlende i København tilbage til 1500-tallet, skal du finde dem i lavs- og borgerskabsprotokollerne.

Hvis man ikke opfyldte betingelserne for at blive medlem af et lav eller få borgerskab, kunne man få en næringsbevilling af Københavns Magistrat.

Meget materiale om næring er ikke digitaliseret og kan ikke findes på nettet.

Det skal du vide på forhånd:

Personens navn og omtrentligt år/periode.

Næring 1713-1932

Det var ikke alle, der kunne blive medlemmer af et lav eller få borgerskab, fx kvinder. Hvis man ikke opfyldte betingelserne, kunne man få en næringsbevilling af Københavns Magistrat. Næringsbevillinger findes tilbage til 1713.

Sådan gør du:

  • Slå personen op i protokollen. Hvert protokol har et navneregister. Noter år og sidetal.
  • Gå derefter til selve protokollen. Brug året til at finde rigtige protokol. Notér journalnummeret.
  • Gå derefter til bilaget eller sagen. Brug år og journalnummer til at finde det rigtige bilag/den rigtige sag.

Materiale:

Næring 1932-1991

Næringsloven i 1932 betød, at begrebet ’borgerskab’ forsvandt og blev erstattet af begrebet ’næringsbrev’. Både mænd og kvinder kunne få et næringsbrev. Med en ny næringslov i 1975 blev loven ændret, således at kun vekselerere, auktionsholdere og ejendomshandlere skulle have næringsbrev. Der findes derfor meget lidt arkivmateriale efter 1975.

Sådan gør du:

  • Der er to næringskartoteker. De står fremme på Stadsarkivets læsesal og skal ikke bestilles på forhånd.
  • Slå personen op efter navn eller efter vedkommendes firmanavn i kartotekerne.
  • Brug journalnummeret til at bestille en sag i Magistratens 1. afdeling (se nedenfor).

Materiale:

De to næringskartoteker er:

  • 1932-1975: Alfabetisk kartotek til næringsadkomster
  • 1966-1991: Alfabetisk kartotek til næringssager

De to kartoteker er/indeholder:

  • ordnet alfabetisk efter efternavn (eller firmanavn).
  • indeholder oplysning om personens navn, fødselsdato/fødested, adresse/forretningsadresse samt et journalnummer til en sag (se nedenfor).
  • Der er en overgangsperiode, hvor du både skal slå op i kartoteket til næringsadkomster og kartoteket til næringssager.

Hvis du har fundet et kartotekskort på den person, du leder efter, vil der være et journalnummer og et årstal til en journalsag i Magistratens 1. afdeling. Næringssager er journaliseret sammen med andre journalsager i afdelingen og hedder derfor journalsager eller hovedjournalsager i Starbas:

Efter 1975 findes der meget lidt arkivmateriale.

Andre nyttige links

Danmarks ældste forretninger, 1100-1911, udgivet af Kraks Vejviser 1950.
Adresseavisen for København, 1759-1909. Adresseavisen var jobformidling for den del af arbejdsmarkedet, der ikke blev styret af lavene eller Københavns Magistrat. Den indeholder mange annoncer fra jobsøgende og arbejdsgivere.
Kraks Vejviser, 1770-1989 er en god kilde til at finde håndværkere, handlende og andre næringsdrivende i København.

Oplysninger om rent private forhold – Søg om tilladelse

Sager, der omhandler personers rent private forhold, og som er under 75 år gamle, skal du søge om tilladelse til at se.