Pigelege

Bro, Bro Brille, Jeg gik mig over Sø og Land og andre folkeviser er populære blandt kvarterets piger, der ofte står i en rundkreds og opfører viserne.

Leg i byens baggårde krævede fantasi i en tid uden sandkasser og gyngestativer. Her er børn i gården i Fredericia fælles om noget, der kunne være en sangleg. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum

Tidligere var kønnene meget adskilt. Der var pige- og drengeskoler, og megen leg var også skarpt delt i kategorierne drenge- eller pigelege. Denne todeling skinner igennem af mange af Stadsarkivets erindringer.

Sanglege

Amagerdrengen Gahms Henriksen, der er barn i begyndelsen af 1900-tallet erindrer blandt pigernes lege især sanglege

”Det vil altid være forbundet med sol og sommer, når jeg kommer til at tænke på pigernes sanglege. Jeg ser gården i Drogdensgade for mig. Det er midt i ferietid, relativt få af gårdens børn er på landet. En snes piger, alle med brogede forklæder på, leger rundekrans, som de kalder det. De går op i legen med en ildhu.

Det kan kun virke inciterende og jeg er næsten misundelig over, at jeg som dreng ikke kan være med, bortset fra at pigerne slet ikke kunne tænke sig at have drenge med. Det lyder fra kredsen ”Munken går i enge”, ”Bro bro brille”, ”Tornerose” samt den endeløse, af hvilken jeg kun erindrer følgende strofe:

Den endeløse

Forleden dag jeg var ude at spadsere
Mødte jeg en officer.
:/ Jeg måtte gøre honnør,
Skønt jeg var i dårligt humør:/
Nu er jeg blevet løjtnantsfrue,
Det er noget jeg kan li´.
Forleden dag osv…..

Eller følgende

Min far har tre brogede grise
En brun, en grå og en der hedder Lise
Denne vise den var ikke lang
Derfor synger vi den nok en gang.

Og endelig

Vinde, vinde nøglegarn
Så fint, så fint som rendegarn.
For Anna ville vi bukke,
for Anna ville vi neje,
for Anna ville vi vende os om
og gøre en lille komfeje.

En komfeje blev betragtet som en gestus, en kompliment. Man bukkede, man nejede og slog ud med armene, idet man bøjede knæ og hoved. Det var en komfeje. En i forvejen udvalgt vendte sig om og gik videre i legen med ryggen mod midten. Således blev man ved til alle havde fået en kompliment og havde vendt sig, og så gik det tilbage igen.

Meget populær var ”Jeg gik mig over sø og land”, og den meget specielle halvt som en folkedans med chassétrin frem og tilbage af de to mod hinanden dansende hold:

Der kom tre Mænd fra det røde Hav
Der kom tre mænd fra det Røde Hav
Hejsada sa´e Pilatus.

Derpå danser andet hold frem:

Hvad vil de mænd fra det Røde Hav?
Hejsada sa´e Pilatus.

Og forfra:

Vi vil ha´ jer yngste datter.
Hejsada sa´e Pilatus.
Hvad vil I med vor yngste datter?
Hejsada sa´e Pilatus.
Vi vil gifte hende bort.
Hejsada sa´e Pilatus.
Hvad for en mand skal hun så ha´.
Hejsada sa´e Pilatus.

Her rådslår de tre mænd et øjeblik og synger f.eks.:

Hun skal ha´ en skraldemand.
Hejsada sa´e Pilatus.

Nu bliver der en fnisen

Tag hende så med glæde da.
Hejsada sa´e Pilatus.

Således blev man ved, indtil der kun var tre mand tilbage i den anden række. Derpå begyndte man forfra, idet man bestandig fandt på morsomme eller skrækkelige såvel som kønne stillinger for brudgommen helt op til kongesøn. Men den med skraldemanden eller det der er værre var mest skæg.

Den folkeviseprægede

Endelig er der den folkeviseprægede:

Tre piger de gange alt ud på en sti,
den ene hun var så bedrøvet.
Har du mistet din far?
Har du mistet din mor?
Eller har du vel mistet din kærest?
Nej, jeg har hverken mistet min far eller mor
Og ej heller min kærest.

Her kan jeg ikke komme videre, da jeg så sjældent hørte den synge, og derfor ikke har lært visen, selv om den optog mig stærkt.

Emner

Se mere indhold om ,