Selvstændig og initiativrig backend-udvikler til Københavns kulturarv

Selvstændig og initiativrig backend-udvikler til Københavns kulturarv

Vi søger en backend-udvikler, der kan drive og udvikle den digitale infrastruktur, som sikrer vores samlinger og gør den tilgængelig for borgere og brugere.
Stemningsbillede fra brugerdagen i 2015. Her gav arkivar Helga Mohr en status på arbejdet med at få digitaliseret nogle af de mest brugte kilder. I dag kan disse kilder ses i Kildeviseren. Foto: Ulrich Jacobsen, Københavns Kommune

Brugerdagen holder pause i år

Vi plejer at invitere arkivets brugere og frivillige en gang om året til den såkaldte brugerdag i november. I år holder traditionen pause pga. covid-19.

Nu skal du bære mundbind på læsesalen

Fra torsdag den 29. oktober skal besøgende på læsesalen bære mundbind, når de ankommer til Rådhuset og når de går rundt på læsesalen.
Glimt af rådhusets eget musselmalede stel med byvåbnet. Foto: Mads Neuhard, Københavns Stadsarkiv

Svireklubberne indstillet til priser

Svireklubberne på Københavns Stadsarkiv er blevet indstillet til Årets Fællesskabspris og Årets Spirepris 2020. Du kan være med til at stemme på Svireklubberne.

Københavns Stadsarkiv søger digitalarkivar

Vi søger en digitalarkivar til at indsamle, bevare og tilgængeliggøre den digitale kulturarv i tæt samarbejde med den kommunale forvaltning og sammen med et dynamisk team af kolleger.
Teamkoordinatorer Hans Mølgaard og Hans Kruse Rasmussen ved skabene fra folkeregistret. Forvaltningerne har igennem tiden arbejdet med forskellige typer af journalisering. På Folkeregistres kartotekskort er borgerne registreret på navnekort, der systematiseret efter fonetik og ikke stavemåde. Det betyder, at Andersen står som ”Annersen”. Samtidig er borgerne registreret på fødselskort, der er ordnet efter dato. Denne systematik ændres ikke, når kortene kommer ind i arkivet. Foto 2020: Københavns Stadsarkiv.

De tømmer kommunen for papir

Københavns Stadsarkiv er godt i gang med at arkivere de sidste 50 års kommunale historie, der rummer alt fra folkeregistre til et brev fra en kvinde, som gerne ville bede for Weidekamp.
Stemningsbillede fra selvbetjeningsområdet på Københavns Stadsarkivs læsesal.

Brug rådhusets bagindgang når du skal til læsesalen

Læsesalen på Københavns Stadsarkiv holder fortsat åben. Vi har dog været nødt til at ændre på adgangsforholdene til arkivet, så besøgende nu skal møde op ved Rådhusets bagindgang, som ligger overfor brandstationen.

Københavns Stadsarkiv har fået ny hjemmeside

Vi er flyttet til nyt og slår nu dørene op til vores nye hjemmeside. Var du bruger på den gamle hjemmeside? Læs her hvad du skal gøre første gang du logger ind.
Nogle skæbner gør dog mere indtryk end andre: I maj 1864 mistede smedesvend Carl Melby og hans kone Mariane alle deres 3 børn på 9, 3 og 2 år i en brand. Carl var netop hjemvendt fra krigen, da der gik ild i Borgergade 34, hvor familien boede. Bedre bemidlede borgere satte en indsamling i gang, så ægteparret kunne betale for børnenes begravelse og købe nye ejendele, da de også havde mistet alt, hvad de ejede. At indtaste de tre søskendes begravelser og enslydende dødsårsag gjorde så stort indtryk på den frivillige, at en undersøgelse af familiens videres skæbne blev sat i gang. Hjælpen gjorde at Carl og Mariane kom på fode igen og siden fik fire børn mere, hvor den ene døde af tuberkulose, 3 år gammel. 3 udsnit fra begravelsesprotokollerne, samt avisnotits om indsamling af hjælp til forældrene.

Milepæl nået – Første del af de københavnske begravelsesprotokoller er indtastet

Oplysninger om over 300.000 historiske københavnere, der døde i perioden 1861-1912 er indtastet og søgbare på bl.a. navn og adresse. Tak til alle, der har bidraget!
Alle er velkommen på Stadsarkiv. På grund af coronoa-virus er det dog nødvendigt at bestille tid til et besøg på læsesalen. Foto: Københavns Stadsarkiv.

Læsesalen har åbent – med nye coronaregler

Københavns Stadsarkiv genåbner læsesalen den 30. juni, og vi glæder os til at tage imod besøgende. Som noget nyt skal du på grund af coronavirus reservere en plads til et besøg på læsesalen.
Aviserne dækkede flittigt de store besøg fra Sønderjylland. En samling udklip findes i de såkaldte "Rådhusets scrapbøger", som kan bestilles i Starbas. 1920. Foto: Københavns Stadsarkiv.

2400 sønderjyder besøgte København

10 år efter Genforeningen i 1920, besøgte 2400 sønderjyder i 1930 deres hovedstad. Mange af dem så byens lys for første gang i deres liv og de tog del i et flot arrangement, der bød på middag og dans på Rådhuset.
Farvergade omkring 1900. Få år efter blev de gamle huse på gadens venstre side revet ned og gaden fik sin nuværende fremtoning. Ca. 1887-1918. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.

Se foredrag: Sjovere, prostituerede og pæne borgere i Farvergade

Da Stadsarkivet stadig er lukket for publikum, har vi været nødt til at aflyse byvandringen i Farvergade. Som et lille plaster på såret, har vi lavet et online foredrag, der fortæller om fortidens liv i gaden.