En ubehagelig tur
En tur på toilettet var ikke altid noget skribenterne så frem til. Egon Jensen voksede op i en ejendom på 1920’ernes Christianshavn. Her var det alt andet end rart at gå på toilettet:
”Det var meget ubehageligt at skulle ned i gården for at forette sin nødtørft. Jeg var altid hunderæd af flere grunde. Blandt andet vrimlede det med rotter, som vi jog på flugt ved at sparke på kassen som tønden var anbragt i.”
Jona Palsholm beskriver, at hun som barn i 1920’erne ofte var på besøg hos bedsteforældrene i Rådmandsgade. Her var toiletterne en blandet fornøjelse:
”Det eneste jeg ikke brød mig om, var toiletforholdene. Der var retirader i gården. Om vinteren var det temmelig koldt at sidde på tønden. Men om sommeren husker jeg, at det var morsomt at sidde og kigge ud gennem tremmerne. Så kunne man følge med i gården.”
Jo tættere man boede på gården, desto kortere blev vejen til toilettet. Poul Rasmussen voksede op på Vesterbro i 1930’erne og 1940’erne i en lejlighed i stueetagen. Han beretter, at det havde sine fordele men også sine egne problemer at bo tæt på gården. Rotterne holdt ikke kun til i gården:
”Vi boede i stueetagen, hvilket naturligvis var en fordel, da toiletter var lokeret i en træbygning i gården, måske på en stribe (de var tit besøgt af visse perverse personer fra andre gader). Ulempen ved stueetagen var de, der boede nede i kælderen, det var nemlig rotter, og de kom igennem køkkengulvet på regulær vis. Der blev glasskår, cement og meget andet anvendt mod dem, men altid kom de bare igennem et andet sted.”
Potter og pokaler – alternativer til toiletbesøg
Boede man på 5. sal var der lang vej ned til baggårdens kolde og klamme toiletter. En måde at omgå det, var at have potter og spande til toiletbesøg i lejlighederne. Ingeborg Bank genkalder sig, at det også kunne mærkes i gården morgenen efter på 1910’ernes Vesterbro:
”Om morgenen så man ofte husmødre, med potten under forklædet, skynde sig ned til potterummet i gården. Det skete også, at der klaskede en avispakke ned i gården – fyldt med lort.”
I Valby havde Henry Schnytt i 1930’erne en anden løsning på nattens tisseture. Den gik godt nok ud over hans samling af pokaler fra håndbold og fodbold:
”Alle mine pokaler gik som tidligere nævnt tabt, fordi der ikke var toiletforhold på det værelse på 3die sal i Dr. Dagmars Allé, for når jeg om natten skulle tisse, brugte jeg pokalerne til at lade vandet i, for så bagefter at hælde urinen ud i tagrenden. Det var sgu ikke altid nemt at ’bide’ en tissetår over, når et bæger var ved at være fyldt. Alt dette kunne pokalerne selvfølgelig ikke holde til i længden, så alene af den grund blev de smidt væk.”
Mindre privatliv og mindre toiletpapir
Henrik Jensen husker tilbage på sin skoletids toiletter på Vognmandsmarkens skole i 1930’erne med flere begrænsninger. Enkelte stykker toiletpapir blev uddelt af en duks, og privatliv var der også meget lidt af på skoletoiletterne:
”I skolegården var der et pissoir, hvor der lugtede af urin og tjære, samt en lang række WC’er. Toiletpapiret hang for enden af bygningen. En stor dreng fra 7. klasse stod og passede på, at man ikke tog for mange stykker, når man skulle benytte WC’et. Der var ingen krog indvendig, så det var rart nok at få en kammerat til at stå vagt udenfor. Men da der ofte var meget snavset og uhumsk, var det kun i yderste nødsfald, man benyttede det. Når det ringede, blev alle WC-dørene smækket op for at lufte ud og for at sikre sig, at ingen gemte sig derinde. Stakkels den, der endnu sad derinde.”
En ufattelig og mageløs opfindelse
Toiletter med træk og slip udgjorde et mærkbart fremskridt for skribenterne og en stor forskel på København i barndommen og i 1995. Henning Dalskov Hansen fik som barn i 1940’erne WC i familiens lejlighed. For den lille dreng var det fascinerende:
”På dette tidspunkt lykkedes det min heroiske moder, der førte en forbitret kamp mod ejendommens ejer, at overtale ham til at forny lejligheden med et rigtigt vandskyllende WC – en for mig ufattelig og mageløs opfindelse. I begyndelsen sneg jeg mig ofte ud på WC-et, bare for at trække op og se det mirakel, at vandet fossede ud, og skyllede alting med sig. Min moder undrede sig ofte over familiens store forbrug af toiletpapir.”