Introduktion til fattigvæsnets hospitaler og institutioner

I begyndelsen af 1800-tallet lå der i København nogle få hospitaler, der tog sig af fattige, syge og gamle mennesker, fx Almindelig Hospital. Først med Kommunehospitalet i 1863 fik København et hospital med primært fokus på sygdomsbehandling.

Sygestue på Almindelig Hospital, 1885. Foto: Ukendt fotograf, Københavns Museum

Hospitaler og stiftelser for gamle, syge og fattige

Det største af fattigvæsnets hospitaler var Almindelig Hospital, der lå i Amaliegade. Hospitalet i Amaliegade var til at begynde med en lemmestiftelse, dvs. et hjem for gamle, syge og fattige.

Almindelig Hospital havde også et par sygestuer til lemmerne. Hvis et fattiglem blev indlagt på hospitalet, handlede det mere om hjælp og pleje end om diagnose og behandling. Grænserne mellem fattiggård, hospital og plejehjem var flydende.

Det var Københavns Fattigvæsen, der drev både Almindelig Hospital og Sankt Hans Hospital. Sankt Hans Hospital bestod ligesom Almindelig Hospital af en lemmestiftelse og en sygeafdeling. Sankt Hans blev først senere et egentligt hospital.

Fattigvæsnet kunne desuden indlægge gamle, syge og fattige mennesker på Abel Cathrines Stiftelse og Vartov Hospital. På Vartov Hospital rådede fattigvæsnet over de såkaldte københavnske senge.

Hvis en fattig kunne arbejde, skulle vedkommende arbejde. Fattigvæsnet sørgede derfor for, at der på mange institutioner blev indrettet vævestuer, snedkerværksteder, lysestøberier o.lign. til at holde de fattige beskæftigede.

I 1822 åbnede fattigvæsnet Ladegården, som udviklede sig til at blive Københavns største fattiggård og arbejdsanstalt.

Kommunehospitalet – sygdomsbehandling til de syge

Med Kommunehospitalet fik København sit første moderne hospital, der udelukkende var beregnet til syge mennesker. Det var fra begyndelsen indrettet med forskellige kirurgiske og medicinske afdelinger, hvor patienter kunne blive indlagt med henblik på diagnose, behandling og forhåbentlig helbredelse.

Et bredt udsnit af Københavns befolkning

Du finder i arkivmaterialet et bredt udsnit af københavnere gennem flere hundrede år. Mange mennesker kom af meget forskellige grunde i berøring med det københavnske fattig- og forsørgelsesvæsen, fordi de blev indlagt på et hospital, en fattiggård eller stiftelse.

Mange af dem kom også i berøring med fattigvæsnet uden at være indlagt på en institution, men fordi de modtog fattighjælp. Mennesker, der fik støtte fra fattigvæsnet, finder du i fattig- og forsørgelsesvæsnets arkiv, hvor store dele også ligger på nettet. Det betyder, at hvis du leder efter en person på Ladegården, kan det også være indsatsen værd at kigge i fattig- og forsørgelsesvæsnets arkiv og omvendt.

Tre personer fra fattigvæsnets hospitaler og institutioner

Læs om tre forskellige skæbner på henholdsvis en stiftelse, en fattiggård og et hospital og find henvisninger til, hvor i kilderne du finder oplysninger om personerne.