Om folkeregisterkort
Københavns Kommunes Folkeregister er oprettet i 1923. Hver borger fik sit eget kort, når vedkommende fyldte 15 år. Et kort kaldes officielt et hovedkort, i daglig tale folkeregisterkort.
De vigtigste kort er kort over fraflyttede, døde og udgåede. Hovedkortet for en mand, der indgik nyt ægteskab, blev lagt under udgåede kort.
Kortene er ordnet efter år og dernæst fonetisk efter efternavn, dvs. hvordan efternavnet udtales. Det kan være nemt at gennemskue, men det kan også være kringlet. Nilsson vil fx stå under Nielsen.
Før 1923 kan du finde en person to steder:
Hvor finder du en persons folkeregisterkort?
- Er personen død før 1932? Så kan du finde vedkommendes folkeregisterkort digitaliseret og søgbart her på hjemmesiden.
- Er personen ikke død før 1932. Folkeregisterkortene skal ses på læsesalen.
Se vejledning nedenfor.
Død i 1932 eller før? – Find og søg folkeregistekort online
En del af folkeregisterkortene er blevet digitaliseret og indtastet, nemlig serien med hovedkort for døde fra 1923-32.
Det er altså ikke alle folkeregisterkort eller personer fra denne periode, man kan søge i, men i den del, som hovedkortene for døde omhandler. Det drejer sig om ca. 38.000 hovedkort med oplysninger om ca. 50.000 personer.
Find søgefunktionen via linket herunder. Du kan søge på navn, adresse, fødselsdato og meget mere. Vælg evt. avanceret søgning for at begrænse din søgning kun til folkeregisterkort.
Død i 1933 eller efter? – Folkeregisterkort skal bestilles og ses på læsesalen
Det skal du vide på forhånd:
Personens navn og fraflytningsår, dødsår eller år for nyt ægteskab.
Vær opmærksom på:
- Et ægtepar blev ført under mandens navn. Ved en ægtefælles død overtog enken eller enkemanden kortet. Kortet skal med andre ord findes under den længstlevende ægtefælles navn og fraflytnings- eller dødsår.
- En person, som flyttede fra Københavns Kommune til Frederiksberg eller Gentofte før d. 1. oktober 1967, tog sit hovedkort med sig. Kortet ligger derfor i Frederiksberg eller Gentoftes kommuners folkeregistre.
Sådan gør du:
- Du skal bestille folkeregisterkortet i Starbas.
- Hvis du ikke kender personens fraflytningsår, dødsår eller år for nyt ægteskab, vil læsesalspersonalet afvise din bestilling. Forbered dig derfor på forhånd.
Folkeregisterkortenes indhold
Oplysninger i folkeregisterkortene
- Hovedpersonens navn og erhverv
- Fødselsdato, fødested samt eventuel dødsdato
- Civilstand, vielsesdato og vielsessted (forkortelsen “K” står for kirke og forkortelsen “KR” for Københavns Rådhus)
- Adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer
- Personoplysninger på evt. ægtefælle og børn
- Eventuelt oplysninger om fx fattighjælp, alderdomsunderstøttelse o.lign.
- I nogle tilfælde står hovedpersonens forældres navne nederst på kortet.
Særlige livsbegivenheder
- Ægteskab
Hvis en kvinde giftede sig, blev hendes hovedkort (kaldet pigekort), taget ud af registret og lagt under pigekortene. Kvinden blev skrevet på sin mands hovedkort. De gamle pigekort befinder sig hos Københavns Borgerservice (Folkeregistret) og er ikke afleveret til Stadsarkivet. - Skilsmisse
Hvis parret blev skilt, beholdt manden hovedkortet. Kvinden enten videreførte sit gamle hovedkort (pigekort) eller fik et nyt hovedkort. - Nyt ægteskab
Hvis en mand blev gift igen, blev hans hovedkort lagt under ’Hovedkort, Udgåede’. Hvis mandens første kone var død og ikke havde et pigekort, blev hovedkortet i stedet lagt i ’Hovedkort, døde’ under hendes navn. Manden og hans nye kone fik et nyt hovedkort.
Hvis en kvinde blev gift igen, se under Ægteskab. - Anbragt uden for hjemmet
Børn under 15 år, som boede uden for hjemmet, fik deres eget hovedkort. Det var fx børn, anbragt på børnehjem, plejebørn o.lign.
Registreringspraksis i Folkeregistret
Hvsi du vil i dybden med hvordan folkeregisterkortene er udformet og hvorfor giver nedenstående publikation en grundig gennemgang.
Forklaring på forkortelser i folkeregisterkortene s. 13-17 og s. 59ff.
Oplysninger om rent private forhold – Søg om tilladelse
Der er forskellige regler for folkeregisterkort. Afdøde personers folkeregisterkort er frit tilgængelige efter 50 år. Fraflyttede eller udgåede personers folkeregisterkort er frit tilgængelige efter 75 år.