Da skoledagene ændrede sig

I 1946 beskrev københavnske skolelærere og elever deres oplevelse af besættelsesårene. Erindringerne kan nu læses på kbharkiv.dk - og de giver indblik i en tid, hvor skoledagene kom under ekstra pres, da tyskerne overtog skolerne for at huse tyske flygtninge.

Tyske flygtninge indkvarteret på Husum Skole. Gymnastiksal med senge, borde, børn, voksne og tøj hængt på ribberne. 1946. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv.
Emner

Se mere indhold om , , ,

Flygtningene kom

”Det var den 14. Marts 1945. Den tyske Flygtningestrøm var begyndt at vælte ind over Landet; der kom daglig store Skibsladninger af dem til Byen. Adskillige af Byens Skoler var taget i Brug af Herrefolket, og vi Skoleledere havde været til Møder i Skoledirektionen, hvor vi fik Besked om, hvilken Naboskole vi skulde arbejde sammen med, saafremt Fjende skulde komme over os. I det store Frikvarter kom en Dreng løbende op til mig. Hr. Inspektør, der kommer en tysk Officer!”

Sådan indledte Detleff Boelsen sin erindring, som han skrev i 1946, da han beskrev hvordan det var at være skoleleder under besættelsesårene 1940-1945.

Boelsen skrev om marts 1945, fordi gymnastikinspektør H.P. Langkilde havde lavet en indsamling af erindringer blandt københavnske skolefolk for at eftertiden skulle huske, hvad der skete på byens skoler i krigsårene.

Den mærkelige og forstyrrende tid

Lidt over 20 skolelærere bidrog til indsamlingen og skrev om det, Langkilde kaldte ”den mærkelige og forstyrrende tid”:

”Nu vil vi glemme alting. Og det er også et ønske at det må blive glemt, og vi kan komme over til de virkelige, normale tilstande, men engang om en del år, så vil folk begynde at interessere sig for denne tid. Og så vil de prøve at se, hvad der foreligger af beretninger. Og så har vi i skolevæsenet ment, at det kunne have betydning, at folk skrev deres indtryk op, mens de var friske.”

Langkilde ønskede med andre ord, at erindringerne om besættelsesårene og den efterfølgende langsomme overgang fra krigstid til hverdag i fredstid skulle gemmes, så eftertiden kunne få indblik i de fem mørke år. Og gemt blev de, da han indleverede beretningerne i en forseglet pakke til Stadsarkivet.

Langkildes udtalelser kan høres i hans samtale med skoledirektør Thorkild Jensen og stadsarkivar Sv. Aakjær ved overdragelsen af samlingen til Stadsarkivet. Samtalen blev optaget og gemt på grammofonplader og er i dag digitaliseret.

Skolerne skulle bruges til tyske flygtninge

De forskellige bidrag beskriver skoledage, der blev gennemført med gåpåmod, sammenhold og evne til at håndtere de mange besværligheder, den besatte hverdag medførte med mangel på opvarmning og materialer.

Den pressede situation blev yderligere udfordret, da skoler i hele byen med kort varsel blev lukket for lærere og elever, fordi besættelsesmagten skulle bruge lokalerne til at huse tyske flygtninge.

Undervisningen måtte nu gennemføres i ledige lokaler rundt om i byen. Fag som sløjd, håndarbejde og idræt, der krævede særlige lokaler, blev mange steder sløjfet. Og alle var nødt til at acceptere nye tiltag for at kunne opretholde en nogenlunde almindelige skoledag i en tid og by præget af uniformerede soldater i gaderne, luftalarmer og generel frygt og bekymring.

I takt med at skolerne blev tømt for elever, ankom tyske flygtninge i stort antal, og de blev indkvarteret i gymnastiksale, som nu blev omdannet til sovesale med liggepladser lavet af halm. Skolegårdene blev brugt til tørring af vasketøj og klasseværelser blev brugt til nødlazaret. 

Et nødvendigt lokale, da mange af flygtningene var syge og underernærede ved ankomsten, og såvel børn som voksne døde i stort antal i løbet af den tid, de var i Danmark.

Eleverne skrev også

De fleste af erindringer er skrevet af ansatte, men én af bidragsyderne, lærer Hollbøll, bad sine elever på Strandvejs Skole på Østerbro om at skrive om ”En oplevelse under besættelsen.”

Eleverne var drenge i 14 årsalderen. Enkelte havde ikke meget af fortælle og skrev undskyldende om manglen på oplevelser. Andre beskrev skyderi og dramatik i byens gader. De korte og håndskrevne erindringer fra eleverne er med til at gøre samlingen til noget særligt, for der findes ikke mange samtidige vidnesbyrd om børns oplevelser af besættelsestiden.

En af drengene, Bruno Johanssen, beskrev sin forandrede hverdag:

”I Slutningen af Marts 1945 blev Randersgadeskole, jeg gik paa, taget af Tyskerne til Brug til Flygtninge. Men for mit Vedkommende gjorde det ikke saa meget, fordi jeg skulde i 3 F.N., og det var ikke på Randersgadeskole, saa jeg skulde gaa paa Strandvejsskolen, men den blev imidlertid ogsaa taget af Tyskerne. Saa gik der 3 Uger, hvor jeg slet ikke var i Skole. En dag kom der Brev om, at jeg skulde møde henne i ”Bethania”, et Menighedshus i Nyborggade. Vort Skoleliv var den ene Uge fra Kl. 8-1, og den anden Uge fra Kl. 1-5. Menighedshuset var grusomt.”

Links og henvisninger

For yderligere læsning:

Palle Roslyng-Jensen: ”Små patrioter. Københavnske skolebørns erindringer om besættelsen.” I: Historiske Meddelelser om København 2006. Strenge tider. København i krig og fred 1943-1949. Københavns Stadsarkiv og Københavns Kommune, 2006.

Emner

Se mere indhold om , , ,