Fagregistre til borgerskaber

I fagregistrene kan du finde oplysninger om, hvilke københavnere der fik borgerskab og dermed tilladelse til at drive næring indenfor et udvalgt fag.

Fagregistre over uddelte borgerskaber

Med fagregistrene kan du finde oplysninger om, hvem der i en periode har fået borgerskab som eks. bager, orgelbygger eller sadelmager.

Et borgerskab var en tilladelse til at drive selvstændig næring. Fra 1863 eksisterer der fagregistre til protokollerne med borgerskaber. Et fagregister er et register opdelt efter fag, præcis som et navneregister er opdelt alfabetisk efter navn. Med udgangspunkt i faget, kan du dermed finde oplysninger om navn og dato for borgerskab.


Fagregistre til borgerskabsprotokoller (1863-1932)


Sådan gør du

Fagregistrene har også registre. Start i registret for at finde det erhverv du leder efter. I de to første protokoller (frem til 1875) er registret placeret forrest. I resten af protokollerne finder du det bagerst.

Registret henviser til et sidetal i samme prototokol. På den pågældende side starter en liste over alle der fik borgerskab inden for det pågældende fag.


Borgerskabsprotokollerne

Når du har fundet navn og dato for borgerskabet i fagregistret, kan du gå videre til selve borgerskabsprotokollen, hvor du kan finde yderligere informationer om personen. Til borgerskabsprotokollerne findes også navneregistre, som modsat fagregistrene ikke er ordnet efter fag, men alfabetisk efter efternavn.


Baggrund: Bunden og fri næring

Loven om næringsfrihed blev vedtaget i 1857 og ændrede vilkårene for handlende og håndværkere. Landets købstæder og lav mistede deres ældgamle privilegier til at drive handel og erhverv. Friheden til at drive næring var et grundprincip, men det var ikke alle, der frit kunne drive erhverv.

Nogle erhverv blev anset for at være bundet næring. Det betød, at der krævedes en særlig tilladelse for at udføre. Den tilladelse kaldte man i København og i købstæderne for borgerskab, mens den på landet hed næringsbevis. Kvinder kunne ikke få borgerskab, men de kunne dog godt få næringsbevis.

Adgangen til at udøve bunden næring var knyttet op på krav som statsborgerskab, fuldmyndighed og uberygtethed. Det var altså ikke nok blot at ansøge om tilladelse til at drive et erhverv, man skulle også være formelt og moralsk egnet.

Præcis hvilke erhverv der var anset som bunden næring, blev bestemt i en vedtægt, der blev revideret hvert femte år. Vedtægten for København udkom første gang i 1858. I den kan man år for år følge, hvilke erhverv der krævede borgerskab.

I 1931 blev næringsloven ændret. Det medførte, at antallet af bundne næringer blev begrænset, og at tilladelsen skiftede navn fra borgerskab til næringsbrev. I 1975 blev loven endnu en gang revideret, så kun vekselerere, auktionsholdere og ejendomshandlere skulle have næringsbrev.