Hvad en patientjournal fortæller om skandaleramt bankdirektørs død

Den skandaleramte bankdirektør Emil Glückstadt døde på operationsbordet en junidag i 1923. På Københavns Stadsarkiv har vi hans patientjournal, der afslører mere om Emil Glückstadts død, end der i forvejen er kendt.

Interiør fra operationsstue

Bankdirektør indsat i Vestre Fængsel

Kl. halv syv om morgenen den 23. juni 1923 blev den 47-årige Emil Rafael Glückstadt indlagt på Kommunehospitalets kirurgiske afdeling. Hans ophold skulle blive kort. Han døde en voldsom og smertefuld død på operationsbordet samme dag kl. 10.

Emil Glückstadt var ikke en Hr. hvem-som-helst. Han var hovedperson i Danmarkshistoriens største bankkrak. Han var dagligt på forsiden af aviserne. Der var på kort tid sket ganske mange ting for bankdirektøren. Han havde været en af Danmarks rigeste mænd og indtil for nyligt en succesfuld bankdirektør i Danmarks og Nordens største bank, Landmandsbanken.

Men i marts 1923 blev han sigtet for bedrageri og overtrædelse af aktieselskabs, bank- og børslovgivningen. Ved sigtelsen blev han overført til Vestre Fængsel. Han var ved sigtelsen syg og sengeliggende, og var indsat i Vestre Fængsels sygeafdeling. Han led bl.a. af hjerteproblemer, og havde flere hjerteanfald.

Patientjournal giver nye detaljer om de sidste timer

I Københavns Stadsarkivs arkiver fra Kommunehospitalets kirurgiske afdeling findes patientjournalen. Med sirlig håndskrift giver den indblik i den internationalt kendte finansmand og tidligere bankdirektørs sidste timer.

Patientjournalens indhold lader ikke til at være kendt. Hans død har været omgærdet af mystik, og bl.a. forklaret som resultat af hjertesygdom og generelt svækket helbred. På grund af hjerteproblemer valgte man nemlig ikke at lægge Emil Glückstadt i fuld narkose, men derimod lokalbedøve. En voldsom prøvelse, hans hjerte ikke kunne holde til. Sådan lyder forklaringen på hans død.

I journalen fremgår dog nogle andre væsentlige oplysninger. Emil Glückstadt led af en akut livstruende tilstand kaldet indeklemt, inkarceret brok. En tilstand der kan udvikle sig til dødelig koldbrand, hvis man ikke inden for få timer bliver opereret. Han får diagnosen Hernia ventralis incarcerata gangrenosa. Hernia ventralis er et brok, der kan opstå på et svagt sted i bugvæggen, f.eks. i forbindelse med et gammelt operationsar. Incarcerata betegner et indeklemt brok, hvor indholdet af brokket afklemmer blodforsyningen til tarmen. Gangrenosa betegner, at brokket er gangrænøst, dvs. angrebet af koldbrand.

Han indlægges med diagnosen ileus, der er tarmslyng. Ved indlæggelsen var man med andre ord ikke sikre på, hvad der skyldtes Emil Glückstadts smerter, hævelse og opkastning.

Forsiden af patientjournalen med navn og forskellige oplysninger.
Indlagt på stue 23a, med et skrevet kors for død. Forsiden af patientjournalen for Emil Glückstadt under indlæggelsen på Kommunehospitalets kirurgiske afdeling (1. afdeling). Foto: Københavns Stadsarkiv.

En gammel lidelse og ødelagt tarm

I journalen fremgår, at Emil Glückstadt havde et gammelt brok, som han holdt på plads med en bandage. Inden indlæggelsen viste der sig om eftermiddagen en ”Kuglhaand stor Knude paa Stedet for Vertral herniet”. Emil Glücktsadt havde samtidigt kvalme, opkastning og smerter i maven. Det lykkedes selv Emil Glückstadt at skubbe brokket på plads, og ”Herefter bef. Pt. sig vel” og ”Pt. spiste i Aftes med god Appetit.”

Natten op til indlæggelsen fik Emil Glückstadt det dårligt igen, og ”Kl. 5 var der atter Ømhed paa Herniestedet”. Efter indlæggelsen blev han undersøgt og man fandt en øm knythånd-stor brok samme sted som tidligere. Men denne gang kunne den ikke skubbes på plads.

Om formiddagen besluttes det at Emil Glückstadt må opereres. Lægerne lokalbedøver fremfor at lægge patienten i fuld narkose, ”Idet man af Hensyn til hans Hjerte er bange for Adrenalin”. Det betyder, at han har været ved fuld bevidsthed under indgrebet og muligvis have følt smerte. Da man åbner ham, finder man en ”ca. 15 cm lang gangrenøs Tarmslyngel”, og kirurgerne gør ”resection af et ca. 25 cm. langt Tyndtarmsstykke.” Men før operationen afsluttedes ”Collaberer han pludseligt (…) og dør kort efter Op. Kl. 10. F mi.” Det viser sig, at en betydelig del af tarmen har lidt under manglende blodforsyning.

En status

Afsluttende i journalen gør Fængselslægen fra Vestre Fængsel status. Emil Glückstadt har sandsynligvis siden natten op til indlæggelsen lidt af inkarceret indeklemt brok, ”idet man ellers har vanskeligt ved at forklare at Tarmen er saa medtaget efter saa kort Tid (…)”.
Det var utvivlsomt en voldsom død, Emil Glückstadt led. Uanset om det var hjerteproblemer eller om det var en for fremskreden, inkarceret brok – eller en kombination af disse.

Kontorinteriør
Emil Glückstadt i sine velmagtsdage på kontoret i Landmandsbanken. Foto: Holger Damgaard. Det Kgl. Bibliotek.

For dig, der vil vide mere