Om denne vejledning
Denne indtastningsvejledning gælder for indtastning af folkeregisterkort, hovedkort døde 1923-32.
Spring direkte til vejledning om de enkelte felter
- Køn
- Fornavne
- Efternavne
- Fødenavn
- Fødselsdato
- Fødested
- Dødsdato
- Civilstand
- Erhverv
- Naar tilflyttet til kommunen
- Sidste bopæl før tilflytningen
- Valgret
- Kommentar
Rubrik 4 – Adresser/flytninger inden for kommunen
Generelt om indtastning
Indtastningen følger kortenes opbygning
Folkeregisterkortene varierer en smule i layout og har alt efter udformning 11-12 fortrykte og nummererede rubrikker fordelt på to sider; en for- og bagside.
Hvert kort kan indeholde oplysninger om op til to voksne og flere børn under 15 år.
Oplysningerne indtastes i felter, der svarer til de fortrykte rubrikker. Se opdelingen herunder.
Vi taster kildetro
Vi indtaster folkeregisterkortene kildetro. Det betyder, at det vi taster, indtastes præcis som det står på kortene.
Vi taster ikke alle oplysninger på kortene
Disse oplysninger tastes i udgangspunktet ikke:
- På nogle kort er der noteres oplysninger udenfor rubrikkerne. Der kan også være opført stempler og tegn hånden.
- Stempler ang. valgret opført i rubrikkerne
- Kommentarer omkring og under den nederste linje, nr. 12. Disse oplysninger var til internt brug i folkeregistret ang. Folkeregisterlovens flytningsbestemmelser.
Flere personer på et kort – og overstregede oplysninger
Der kan være flere personer registreret på et folkeregisterkort. Det kan være ægtefæller og børn under 15 år i samme husstand. Navnene kan også være streget over.
Når en gift mand døde overtog hustruen kortet fra manden. Det skete ved, at mandens navn blev streget over og erstattet af hustruen. Overtog kvinden kortet som hovedkortholder, vil oplysning med dødsdato (i kortets øverste felt) være tilknyttet hende. Et folkeregisterkort kunne altså skifte hovedperson – eks. når en ægtefælle døde.
Ved skilsmisser, dødsfald og når børn fyldte 15 år, blev disse personers navne overstreget. Det betød, at de ikke længere var aktive på kortet. Overstregningen kan enten dække navnet eller være en diagonal overstregning over hele rubrikken.
Når vi taster et kort, taster vi de overstregede personer, oplysninger og indholdet i overstregede rubrikker.
Rettede oplysninger
På en del folkeregisterkort er der rettet i oplysningerne. Rettelserne skyldes at folkeregistret oprindeligt har fået anført forkerte oplysninger, som de ansatte siden har rettet, når de er blevet opmærksomme på fejlen. Rettelser vil ofte have form af en overstregning eller at der er skrevet fx en ny dato oven på den oprindelige.
Vi taster den sidst anførte oplysning – altså den der er rettet til og som vi må formode er mest korrekt. I kommentarfeltet skriver vi den oprindeligt noterede oplysning på kortet – altså den forkerte. I kommentarfeltet skriver vi således: ex. Fødselsdato rettet af FR fra dd-mm-åååå, eller ex Fødested rettet af FR fra xxx.
Sådan foregår indtastningen
Indtastningen af et kort er opdelt i flere trin, der grundlæggende følger opbygningen af folkeregisterkortets forskellige rubrikker: Voksne (mænd og kvinder), børn, adresser, flytninger og andet. Til hver rubrik er der en gruppe af felter.
Undervejs kan du tilføje flere voksne, børn, adresser eller flytninger, som jo oftest optræder flere gange på kortet. Når du tilføjer, får du en hel serie af felter til at indtaste alle oplysninger vedr. det du har tilføjet.
Efterhånden som du indtaster oplysninger, kan du se dem til højre under indtastningsfelterne.
Du kan rette i indtastede oplysninger, ved at klikke på blyanten ud for oplysningen. Du kan også springe frem og tilbage mellem trinene.
Står der oplysninger, der tydeligt ikke knytter sig til de definerede rubrikker, skrives de ind under kommentarer. Der er et selvstændigt kommentarfelt for hver voksen, barn, samt for kortet generelt.
Nederst i højre hjørne kan du skifte mellem visning af for- og bagside.
VIGTIGT – Kortet gemmes først efter sidste trin ved at trykke ”gem indtastning”.
Valg fra en liste
Ved nogle af felterne kan du vælge mellem forskellige muligheder på liste.
Når du vælger fra en liste er det vigtigt at det du vælger svarer præcist til det, der står på kortet.
Findes der ikke en mulighed på listen, der svarer præcist til teksten på kortet, vælger du *skal oprettes. Så vil muligheden blive tilføjet på et senere tidspunkt og indtastningen rettet.
Nogle valgmuligheder består af flere stavevariationer af samme tekst. Svarer bare en af variationerne svarer til teksten på kortet, kan du vælge denne mulighed.
Hvis du ikke kan læse hvad der står
Skriv ?? som erstatning for et eller flere bogstaver i de felter, hvor du frit kan skrive.
I felter med lister, kan du vælge *kan ikke læses.
Vejledning trin for trin
Rubrik 1 og 2 – Voksne
Oplysningerne om kortets voksne står i toppen af kortet og i de første to rubrikker. Mænd og kvinder tastes enkeltvis. Er der to voksne, skal du derfor tilføje en person efter indtastningen af den første.
Køn
Angiv om personen er mand eller kvinde. Mænd står til venstre (rubrik 1) og kvinder står til højre (rubrik 2).
Fornavne
Her skrives samtlige for- og mellemnavne på personen. Ægtemænds og enliges navne vil stå i den øverste rubrik. Kvindelige ægtefællers fornavn vil stå i første felt.
Der kan godt stå personer i navnerubrikken, hvor et eller flere er overstreget. Her vil et af de overstregede navne knytte sig til manden og det andet til kvinden.
Efternavne
Her skrives personens efternavn. Der skrives kun ét efternavn.
Ved efternavne med forled, eks. la Cour, von Adeler osv., skrives forleddet (la, von osv.) som del af fornavn.
Fødenavn
Her indtastes en kvindes eventuelle fødenavn (pigenavn). Det står oftest i parenteser under navn.
Fødselsdato
Her indtastes dato og år. Format DD-MM-ÅÅÅÅ
Fødested
Fødestedet indtastes i to felter, nemlig Fødested (kildetro) og Fødested (standard til søgning).
Fødested (kildetro)
Her skrives fødested kildetro, dvs. som det er skrevet. København er ofte angivet med K, KBH eller Kbhvn.
Forkortelser skrives ikke ud, ældre stavemåder bevares og eventuelle stavefejl i kilden rettes ikke.
Fødested (standard til søgning)
Fødested vælges ud fra liste. Vælg den værdi på listen, der svarer til den kildetro indtastning.
- Findes stednavnet ikke på listen, vælg *skal oprettes
- Findes stednavnet flere steder i landet og kan du ikke ud fra kilden vurdere hvilket, der er det rigtige fødested, vælges: *ikke entydigt fødested/kan ikke nærmere bestemmes.
- Ved udenlandske stednavne vælges landets navn på listen, uden yderligere præcisering.
Eksempler
- Står der Kbhvn, tastes: Fødested (kildetro): Kbhvn, Fødested (standard til søgning): København
- Står der Saltum, tastes: Fødested (kildetro): Saltum, Fødested (standard til søgning): Saltum. Vælg ikke Saltum Sogn, med mindre, der står Saltum sogn i protokollen.
Dødsdato
Dato og år for død kan stå med stempel øverst på kortet eller være håndskrevet ud for person i rubrik 1 og 2.
Er der tale om et ægtepar, hvor manden dør først, vil kvinden overtage kortet. Kvinden vil også overtage kortet, hvis hun dør først, og manden indgår nyt ægteskab. Dvs. dødsdatoen øverst på kortet kan være tilknyttet både mand og kvinde. Hvis en ægtefælle får nyt kort, vil der på et kort med to personer kun være en dødsdato.
Civilstand (ægteskabelig status)
Fra listen vælges civilstand. Ofte er civilstand angivet med en forkortelse. Folkeregistret arbejdede med fem civilstande: U – ugift, G – gift, S – separeret, F – fraskilt, E – enke.
På et kort kan der være angivet flere civilstande til en person. Eks. først gift og senere så separeret eller enke. Tryk på tilføj civilstatus, hvis der er mere end civilstand.
På nogle kort er der også angivet dato i feltet civilstand. Er der kun én civilstand og én dato skrives de sammen. Er der derimod flere civilstande, men kun en dato, er det ikke altid til at afgøre, hvilke der hører sammen. Kan det ikke afgøres, tastes dato ikke.
Erhverv
Vælges ud fra liste. Er der flere erhverv, også overstregede, tilføjer du flere erhverv.
Et erhverv behøver ikke svare til et arbejde. Der kan også stå eks. legat eller formue. Findes erhvervet ikke på liste vælges *skal oprettes på listen.
På nogle kort findes feltet ”stilling i huset” i rubrik 1 og 2. Hvis det er udfyldt, skrives det under erhverv.
Som relation til erhverv kan der angives om personen er pensioneret fra sit erhverv. Vælges der ikke en værdi på listen, vælger systemet selv værdien ‘eget erhverv’ automatisk, når der gemmes.
Naar tilflyttet kommunen
Her tastes årstal for tilflytning til Københavns Kommune. Det kan være skrevet på to måder.
Det kan stå med årstal eks. 1925 eller med dato eks. 08-01-1925. Kun årstallet tastes.
Er feltet ikke udfyldt, tastes det ikke.
Eventuelle stempler om valglister (eks. F 25, B 26) tastes ikke.
Sidste bopæl før tilflytningen (ordret)
Her skrives den sidste bopæl (by) som borgeren havde før tilflytning. Der tastes præcist det der står på kortet (kildetro).
Det kan både være en by, landsdel i Danmark eller et andet land.
I rubrikken kan der også være andre oplysninger med håndskrift eller stempel (eks. medlemskab af en sygekasse). Disse oplysninger tastes ikke.
Valgret
På nogle kort er valgret en rubrik. Disse informationer tastes ikke.
Kommentarer
Til hver person er det muligt at tilføje en kommentar. Her kan du skrive oplysninger, der virker væsentlige. Stempler, numre og noter der ikke forklarer sig selv, tastes i udgangspunktet ikke.
Informationer om nye kort eller ægteskaber kan skrives som en kommentar.
Rubrik 3 – Børn
Hjemmeboende børn under 15 år optræder også på forældres kort.
Er der børn på kortet, tryk på ”tilføj børn.” Herefter indtastes barnets navn, køn, fødselsdato og -år, fødested, evt. dødsdato efter samme principper som forældrene.
Er der intet efternavn til barnet, skrives efternavnet fra kortets øverste felt.
Er der mere end et barn, tilføjes yderligere børn.
Der kan være noteres flere oplysninger om børnene i feltet anmærkning. Her kan der stå forskellige noter, der knytter sig til barnet, eks. forhold til forældre, andre bopæle, at barnet har fået eget kort m.m. Disse oplysninger indtastes i feltet kommentar.
OBS. Står der under anmærkning andre informationer end at barnet har fået eget kort, er overført til faders/moders/nyt kort, er det meget vigtigt at du sætter et flueben i feltet til dette formål. Andre informationer kan fx være navne på institutioner som børnehjem og hospitaler, eller at der er nævnt adoption eller værgeforhold.
Rubrik 4 – Adresser/Flytninger indenfor kommunen
Flytninger inden for kommunen udgøres af en eller flere adresser. Vær opmærksom på at rubrik 4 fortsætter på bagsiden af kortet, hvor der kan være flere adresser.
Er der mere end en adresse opført, tilføjes flere adresse-felter, hvor oplysningerne indtastes.
Hvis der står en dato for flytning, skrives den. På kort oprettet i 1923 vil der ikke stå en dato ud fra den første adresse, men kun ved de senere flytninger. Står der ikke en dato, skrives der ikke en dato.
Gadenavn vælges ud fra liste. Herefter indtastes nummer, etage og side.
Er adressen en institution, eks. Vestre Fængsel eller Rigshospitalet, tastes den som en adresse.
Oplysninger i rubrikken anmærkninger tastes ikke.
Røde cirkler, blå hak, stempler og andre indførsler indtastes ikke.
Rubrik 5 – Flytninger
Her skrives flytninger på tværs af kommunegrænser.
Ved flyttedato skrives der kun den dato, flytningen er sket. Datoen hvor flytningen blev anmeldt skrives ikke.
Ved retning vælges til eller fra København. Herefter tastes sted ind. Er der flere flytninger over kommunegrænser vælges ”Tilføj flytning.”
Rubrik 6-12 – Andet
Rubrik 6-12 omhandler forhold, der kunne have indflydelse på personens valgret.
Er et eller flere af felterne udfyldt, vælg ”Tilføj oplysning”.
Herefter skrives årstal for oplysningen (hvis den fremgår) og oplysningen. Til slut specificeres hvilken rubrik oplysningen optræder i.
Eks. på oplysninger i rubrik 6-12 (illustration 9)
- Rubrik 6 – Statsborgerret
Er ofte tom, det betyder dansk statsborgerskab. Kan være skrevet med stempel: eks. ”I.f.lov” og årstal (skrevet med håndskrift). (vælges fra liste+årstal). - Rubrik 7 – Straf og æresoprejsning
Æresoprejsning markeres med stemplet Æ. - Rubrik 8 – Fattighjælp
Fattighjælp, før 1/10 1933 med sort blæk, efterfølgende med rødt. Der kan noteres om det var valgretsfortabende virke eller ej. - Rubrik 9 – Umyndiggjort
Sjældent i brug. Se stempler. - Rubrik 10 – Konkurs
Sjældent i brug. - Rubrik 11 – Skat
På nogle kort findes denne rubrik ikke.
S (efterfuldt af årstal) anført i rubrikken anmærkninger eller skat rubrikken betyder at den pågældende person er optaget i skattebogen det angivne år. - Rubrik 11 og 12 – Anmærkninger
Her kan der stå forskellige kommentarer, der knytter sig til kort og personer. Det skrives kildetro.