Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 667 i alt)
Forfatter Indlæg
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Der må stå Børnehosp., selv om sidste del af ordet er svær at aflæse.
Børnehospitalet i Rigensgade åbnede i 1850 iht. Google.

hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Dødsårsagen iht. dødsattest er Hæmorrhagia intestinalis (Tarmblødning), men jeg kan ikke tyde dødsårsagen i protokollen.

vh Eva

PS. Kan der stå Bændelorm? Eller er det for langt ude? Ved ikke, om det passer med Hæmorrhagia int…
“…Mennesker i alle aldre kan blive smittet med Taenia-orm [bændelorm], men infektion er usædvanlig blandt spædbørn/småbørn, som ikke spiser kød.” (sundhed.dk)

  • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Eva E..
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej igen

Jeg læser (med lidt god vilje) på dødsattesten: Tussis convuls. (Tussis convulsiva = Kighoste)

hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim, jeg læser også “Tersis”, som ikke giver nogen mening. Det kunne være fejllæsning af “Tussis” (=hoste, det kunne godt passe med barnets alder), men der er ingen grund til at gætte.

Jeg sætter selv indtastning på i hvert fald delvis pause, indtil Rigsarkivet får orden på problemet. Kan ikke indtaste 1805- ff. uden støtte i kirkebøger. Det varer forhåbentlig ikke så længe. Facebook-gruppen “Vi bruger Rigsarkivet” har allerede kontaktet RA.

hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Bülows Brogade er et andet navn for den gade, vi har på listen som Blågårds Brogade eller Brogade (Nørrebro). Den får allerede omkring 1862 det nuværende navn Ewaldsgade.
Jeg har rettet gadeværdien, så varianten kommer med, nu: Brogade (Nørrebro), ca. 1856-62 (Blågårds Brogade, Bülows Brogade)

Se “Kend København” under Ewaldsgade:

Ewaldsgade

hilsen Eva

  • Dette svar blev ændret 2 uger, 5 dage siden af Eva E..
  • Dette svar blev ændret 2 uger, 5 dage siden af Eva E..
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

August-december 1807 er nu indtastet, og der er – fraregnet livjægeren ovenfor – kun fundet 9 civile begravelser med dødsårsag, der peger direkte på bombardementet.
Forklaringen fremgår af en note i Trinitatis kirkebog:
“Fra ovenanførte Dato [21. august 1807, sidst indførte begravelser fra Trinitatis og Vor Frue sogne er 19. august] ere alle Liig blevne begravede her inde i Staden i Anledning af Englændernes Belejring og Portenes Spærring …”
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23744855#635819,95353971

Først fra den 13. september, hvor byen har overgivet sig, har man kunnet komme uden for byportene, så begravelserne på Assistens Kirkegård kunne genoptages. En historiker har i bogen “København 1807” gennemgået samtlige københavnske kirkesogne for civile ofre for bombardementet (for så vidt det fremgår af indførslerne) og har optalt 153. Kirkebøgerne over døde fra Almindelig Hospital i denne periode er gået tabt, men i hospitalets arkiv har historikeren fundet 33 “qvæstede” fra perioden, så det bringer tallet op på knap 200, med den usikkerhed, der måtte være.

Bomber og brandraketter blev – ifølge bogen – afskudt fra batterier på den anden side af Søerne, men da rækkevidden var begrænset, kunne mange københavnere flygte over til Christianshavn og komme i sikkerhed der. Dele af byen blev voldsomt ødelagt.

  • Dette svar blev ændret 3 uger, 5 dage siden af Eva E..
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej

Adressen er Bidstrup=Bistrupgård, det senere Sankt Hans Hospital.
På institutionslisten står det som: Bistrupgård (Bidstrup)

hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej

Enig med minna i Blågårdsvej. Matrikelnr. er ikke helt præcist (der mangler “underopdeling”, bogstav og tal), men matr. nr. 36 passer på hele kvarteret, der senere bliver kaldt Den Sorte Firkant, jfr. kort: https://kbhbilleder.dk/kbharkiv/200838

Dødsårsag: Brystb. (Brystbetændelse), der vel nogenlunde passer med Bronchopneumoni.
hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Jeg læser på dødsattesten:
Mb. sangvineus
Sanguineus (skrives også sangvineus) oversættes på Wiktionary som: “of blood, bloody, blood-stained, bloodshot” (af sanguis=blod).
Jeg har oprettet dødsårsagen: Morbus sanguineus (Mb. sangvineus, Mb. sangv.). Den ses nævnt på Google og på Google Books i gamle indskannede lægebøger helt tilbage fra 1600-tallet.
I posten læser jeg Mb. sangv. (selv om der mangler en streg på n´ et).
hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Jeg læser Aaresvulst (se ODS: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=aaresvulst
i kirkebogen og på dødsattesten står: Aneurisma aortæ og i kirkebogen nedenunder: Pulsaaresvulst

Når han er død, er det nok fordi “pulsåresvulsten” er bristet. Jeg ville tilføje kirkebogens (og dødsattestens) dødsårsag + kirkebogens oversættelse i kommentar.
https://lex.dk/aortaaneurisme

hilsen Eva

  • Dette svar blev ændret 1 måned siden af Eva E..
  • Dette svar blev ændret 1 måned siden af be0z1111.
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Jeg er ret sikker på, at der i første tilfælde står Raaden, som du også selv læser, i andet tilfælde Raadden, og at det er de rigtige dødsattester.
Dødsårsagen hedder: Forrådnet foster (efter det første tilfælde, vi stødte på i de tidligere protokoller). Jeg har tilføjet varianterne (Raadden, Raaden) – Raaden er en ældre stavevariant iflg. ODS.

Der er kun ganske få andre indtastninger med denne dødsårsag. Lidt flere under Macereret fødsel (ved dødfødte nogenlunde det samme: en dødfødt, der ved fødslen allerede har været død et stykke tid og bærer præg af det) og under den tilsvarende latinske betegnelse Maceratio.

hilsen Eva

  • Dette svar blev ændret 1 måned siden af Eva E..
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej

Dødsårsagen i protokollen læser jeg som Br. Sygd. [Brights Sygdom], på listen som:
Morbus Brightii (Mb. Brightii, Brights sygdom).
Gl. betegnelse for en nyresygdom, her en følgesygdom til skarlagensfeber iflg. KB og dødsattest.

hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Husnumrene blev officielt indført i 1859, men det ser ud, som om det først træder i kraft året efter.
Folketællingen pr. februar 1860 har stadig kvartersopdeling og matrikelnumre.
Kraks Vejviser 1860 (redaktion afsluttet 17. januar 1860 iflg. forsidebladet) er den første med de nye husnumre, med matrikelnumrene i parentes.
Eksempel på en side: https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-Vejviser-1860/8#zoom=z

hilsen Eva

  • Dette svar blev ændret 1 måned, 1 uge siden af Eva E..
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Ja, det er samme vej, Blågårds Korsvej, nutildags Korsgade.
Matrikelnumrene passer med kortet her:
https://kbhbilleder.dk/kbharkiv/200838
(zoom-funktionen virker ikke lige nu hos mig, men jeg kender kortet og har brugt det ved mange lejligheder)
“33 B6” er selve matrikelnummeret, der er ikke etage.

Hilsen Eva

Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Kim

Jeg læser Underlbet. [Underlivsbetændelse]. Peritonitis er bughindebetændelse, men det kan vel godt passe nogenlunde.

Hilsen Eva

Forfatter
Indlæg
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 667 i alt)