Brug rådhusets bagindgang når du skal til læsesalen

Læsesalen på Københavns Stadsarkiv holder fortsat åben. Vi har dog været nødt til at ændre på adgangsforholdene til arkivet, så besøgende nu skal møde op ved Rådhusets bagindgang, som ligger overfor brandstationen.

Stemningsbillede fra selvbetjeningsområdet på Københavns Stadsarkivs læsesal.
Emner

Se mere indhold om

Ny vej til læsesalen

Alle er velkomne på arkivet og læsesalen er åben. Blot skal du have reserveret en plads før dit besøg på læsesalen, hvis du skal benytte arkivalier.

Yderligere skal du nu være opmærksom på, at du ikke kan komme ind på arkivet gennem Rådhusets hovedindgang fra Rådhuspladsen.

Alle besøgende skal nu møde op til aftalt tid ved Rådhusets bagindgang, som ligger foran brandstationen.

Skal du deltage i arrangementer eller undervisning, skal du møde op ved bagindgangen til aftalt tid og du vil blive hentet. Det samme gælder for dig, der har bestilt tid til at være på læsesalen.

Her er mødetiderne

Har du reserveret læseplads til tirsdag eller onsdag formiddag, skal du møde op ved Rådhusets bagindgang kl. 09:00, så bliver du fulgt ind på arkivet.

Har du reserveret plads til tirsdag eller onsdag eftermiddag, skal du møde op ved Rådhusets bagindgang kl. 12:30, så bliver du fulgt ind på arkivet.

Har du reserveret plads til torsdag formiddag, skal du møde op ved Rådhuset bagindgang kl. 10:00, så bliver du fulgt ind på arkivet.

Har du reserveret plads til torsdag eftermiddag, skal du møde op ved Rådhusets bagindgang kl. 13:30, så bliver du fulgt ind på arkivet.

Mødetidspunktet for arrangementer og undervisning vil fremgå af billet eller korrespondance med arkivets ansatte.

Reserver plads på læsesalen

På grund af Covid-19 skal du reservere en læsesalsplads, inden du kommer på Københavns Stadsarkiv. Pladsen gælder for en person og man kan kun reservere plads til sig selv. Læsesalspladserne er opdelt i formiddags- og eftermiddagstider. Hvis du ønsker plads en hel dag, skal du både reservere plads formiddag og eftermiddag.

Københavns Stadsarkiv følger myndighedernes og Københavns Kommunes retningslinjer mod spredning af coronavirus (COVID-19). De særlige foranstaltninger om brug af læsesalen gælder indtil videre.

Du skal blive hjemme, hvis du er syg. Får du det dårligt i løbet af dit besøg, skal du tage hjem. Du skal ikke møde op før 48 timer efter, du ikke er syg mere.

Emner

Se mere indhold om