Ladegaarden var hjemsted for folk fra samfundets bund
Blandt millioner andre dokumenter i Stadsarkivets store fjernmagasin i Høje Taastrup findes arkivalierne fra Ladegården. Det var en fattiggård, der 1822-1908 lå på det areal, som i dag omkranses af Åboulevarden, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade.
Ladegården var det sted, som man sendte de allermest udsatte fattige hen. Det kunne fx være tiggere, drankere, prostituerede og arbejdsløse. Derudover var der også boliger for husvilde på Ladegården.
De fattige børn skulle også mærke juletiden
Ladegårdslemmerne, som man kaldte dem, var mennesker, som af den ene eller anden grund ikke var i stand til at klare sig selv. Hvad angik de voksne, var holdningen fra det omgivende samfund ofte, at det var deres egen skyld. Men i Ladegårdens husvildeafdeling boede der også børn, og de kunne vanskeligt siges at være skyld i deres egen fattigdom.
Ikke mindst omkring juletid havde det københavnske borgerskab ondt af de fattige børn, hvis forældre ikke var i stand til at give dem en rigtig jul med julegodter, pakker og dans om træet. Derfor blev det almindeligt at sende gaver til Ladegården, som så kunne deles ud blandt de små stakler.
Uldtøj, småkager og gode juleønsker
Julen 1898 var ingen undtagelse, hvad angik gaver til de fattige på Ladegården. De små breve, som de glade givere vedlagde deres donationer, er bevaret i Stadsarkivet og vidner om datidens godgørenhed.
”Medfølgende pakke uldtøj og kurv med småkager til juletræet på husvildeafdelingen fremsendes tilligemed ønsket om en glad jul for alle de små”, skrev familien Cornelius Knudsen i et lille følgebrev. Et fint dekoreret julekort bærer blot teksten: ”Louise og Agnes Andresen ønsker glædelig jul til de små børn”. Og sådan fortsætter det, når man bladrer sig gennem arkivalierne.
Juleaften blev fejret med juletræ, eventyr og fornuftige gaver
Gaverne sikrede, at Ladegården kunne give de fattige børn en julefest. Det skrev Ladegårdens inspektør Alexander Christian Øst i sin beretning om juleaften 1898:
”Juleaften på husvildeafdelingen forløb i høj grad fornøjelig takket være de rigeligt indkomne bidrag, der gjorde det muligt at forsyne store og små med nyt og varmt undertøj og sørge for brændsel og fødevarer til 12 familier med 35 børn. De husvilde familier, der ligesom anstaltens øvrige beboere fik et rigeligt og godt julemåltid, samledes kl. 4½ om juletræet og var børnenes glæde stor med alt dets strålende glans for julelys og legetøj, så delte de ældre glæden med børnene, da hr. skuespiller Adolf Jensen oplæste Andersens eventyr om store og lille Claus og senere fortalte et par småhistorier. Den juleaften blev virkelig et lyspunkt i disse familiers tilværelse”.
De fattige takkede behørigt for gaverne
Inspektør Øst fortsatte med at takke de mange, der havde bidraget til de fattiges jul. Derefter blev hele beretningen sendt til Politiken, hvor de glade givere kunne læse om juleaften på Ladegården en af de følgende dage. Nogle af de fattige sendte også takkebreve til inspektøren. Det gjaldt fx den fattige familie Christensen:
”Vi takker så mange for de gode gaver, vi blev tilsendt til jul, det var en uventet glæde, såvel for os som for vore børn, endnu engang mange tak”.
Der er ingen tvivl om, at julehjælpen gjorde en stor forskel for modtagerne. Selvom fattigdommen var større og dybere i 1898, er der stadig mange familier, der er afhængig af ekstra støtte op mod jul den dag i dag.
