Arrangement –

Den syndige by. Prostitution, kontrol og kultursammenstød i København 1874-1906

Hør to historikere fortælle om deres forskning i prostitutionen og dens betydning for 1800-tallets København. Foredragene tager udgangspunkt i arkivalier fra Københavns Stadsarkivs samlinger.
Nyhed –

De husvildes jul på Ladegården 1898

I 1800-tallet begyndte borgerskabet at fejre jul med juletræ, gaver og lækker mad i familiens skød. Men det var ikke alle, der havde råd til den slags. Med julevelgørenhed ville mange gerne give fattige husvilde familier – og ikke mindst børn – en god jul.
Gadebillede fra Farvergade
Arrangement –

Sjovere, ludere og pæne borgere i Farvergade. Vandring i en farverig gade omkring 1900

Arrangementet er slut

Byvandring: Kom med en tur tilbage til dengang Farvergade var vild og berygtet.
Strygestue med kvinder der stryger
Arrangement –

Søstre i krig. Dansk Kvindesamfund og arbejderkvinderne

Arrangementet er slut

Foredrag: Hør om søstersolidaritet og kvindekamp for mere end 100 år siden.
Arrangement –

Pragt, pjalter og parykker – København 1700-1850

Arrangementet er slut

Foredrag: Hør om rig og fattig, fred og katastrofer, pragt og slum i den enevældige konges København.
Fabrikshal med arbejdere og maskineri
Arrangement –

Fremtidens lyd? Støjklager og lydoplevelser under Københavns industrialisering, ca. 1840-1910

Arrangementet er slut

Foredrag: Ny viden om 1800-tallets lydrevolution fundet i arkivets samlinger.
København, natten mellem 4. og 5. september 1807
Arrangement –

Katastrofernes København – pest, krig og brand

Arrangementet er slut

Byvandring: Kom med rundt i byen og hør om den dødelige pestepidemi 1711, englændernes bombardement i 1807 og de to store bybrande i 1728 og 1795, der raserede store dele af middelalderbyen.
Det er sparsomt med billedmateriale af de fattigste kvarterer i København omkring koleraepidemiens begyndelse. Billedet viser Peder Madsens gang, der lå ved Kongens Nytorv. Det illustrerer de forhold fattige københavnere levede under. Årstal: Cirka 1870. Foto: Københavns Museum
Side

Københavns Kommune bliver husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.
Grundudgravning til det nye Bispebjerg Hospital. 1908. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Benyttet materiale og erindringsglimt

Læs om det materiale der er brugt til artiklerne om Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital
Ansatte og indlagt børn på Kommunehospitalet. Ca. 1907. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Ansat på hospitalet

Stuekonerne passede de syge på Kommunehospitalet. De var ikke uddannet plejere, for sygeplejen blev først et fag sidst i 1800-tallet. Da sygeplejerskerne overtog arbejdet senere i 1800-tallet var det stadig skik at sygeplejerskerne boede på hospitalet.
Fællesstue på Kommunehospitalets mandsafdeling i 1919. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Patienterne

Børn og voksne på samme stue. Forskel på patienternes mad alt efter deres placering på den sociale rangstige. Store stuer med mange senge og regler om hvilke bøger der måtte læses.
Kommunehospitalet med sine 800 sengepladser var opdelt i skarpt adskilte kvinde- og mandsafdelinger. De sydvendte sygestuer fik rigeligt lys ind gennem de store vinduer. Et sindrigt ventilationssystem sørgede yderligere for den nødvendige luftcirkulation. Desuden blev hospitalet forsynet med moderne installationer som gasbelysning og indlagt vand. 1870. Illustration: Kort- og tegningssamlingen
Side

To kommunale hospitaler bliver til

Koleraepidemien i 1853 gjorde det klart at København manglede rent drikkevand og et hospital med plads, frisk luft og hygiejniske principper. Resultatet blev Kommunehospitalet. Knap 40 år senere begyndte forberedelserne til endnu et kommunalt hospital.