Det femte rådhus
I 1795 blev den gamle middelalderby for anden gang inden for samme århundrede ramt af en voldsom brandkatastrofe. Også denne gang blev rådhuset flammernes bytte. I dag fremgår rådhusets placering som en afmærkning på Nytorv, der viser bygningens grundplan.
10 år efter branden blev opførelsen af byens femte rådhus indledt under ledelse af tidens førende arkitekt, C. F. Hansen. Den unge arkitekt stod samtidig for genopførelsen af Christiansborg Slot, der var nedbrændt året før rådhuset.
En ny placering
Det nye rådhus, der også kom til at rumme det statslige domhus, blev ikke opført på fundamentet af det tidligere rådhus. Sandsynligvis fordi der på det sted var for få muligheder for udvidelser. Desuden frygtede man, at flammerne ved en evt. ny brand ville kunne springe fra den ene ende af torvet til den anden via rådhuset, hvis det som tidligere blev placeret midt på torvet. En stor åben plads ville måske kunne bremse ildens hærgen.
Bystyret besluttede derfor at benytte en større grund, der stødte op til Nytorv, til det femte rådhus. Her havde Det kgl. Vajsenhus ligget siden branden i 1728. Men også det var blevet flammernes bytte under 1700-tallets anden store brandkatastrofe.
I juli 1815 blev det nye Råd- og Domshus indviet. Bygningen kunne med sine vældige søjler minde om et romersk tempel. Under frontonen sendte de gamle ord fra Jyske Lov ”Med Lov skal man Land bygge” deres tydelige besked til byens borgere.
Sukkenes broer
De to ”Sukkenes broer” – en i hver sin ende af Slutterigade – førte fra Råd- og Domhuset til byens fængsel. Det blev opført på den grund, hvor byens arresthus havde ligget indtil branden i 1795. Dermed blev der brudt med den tradition, at rådhuset havde sin egen arrest.
Med opførelsen af Råd- og Domhuset blev der også brudt med den tradition, at der i rådhuset var et offentligt værtshus.
Vore dages rådhus
I 1873 blev tanken om, at bystyret skulle være herre i eget hus, luftet første gang. Ikke alene begyndte det at knibe med pladsen i C. F. Hansens Råd- og Domshus. Men det var heller ikke den type bygning, Borgerrepræsentationen ønskede som ramme om byens stadig voksende repræsentative forpligtelser.
Der skulle gå 19 år, inden arkitekt Martin Nyrop fik grønt lys til at opføre den bygning, der skulle blive den sjette i rækken af københavnske rådhuse. 19 år hvor sagen først synes glemt, dernæst måtte igennem arkitektkonkurrencer og ophedede diskussioner i Borgerrepræsentationen.
Arkitekt Martin Nyrops værk
I 1905 – 32 år efter at rådhussagen første gang kom på den politiske dagsorden – stod vore dages monumentale rådhusbygning færdig. En bygning, hvor arkitekten havde ladet sig inspirere af den verdslige italienske renæssancearkitektur og 1500-tallets danske bygningsarkitektur, som han havde tolket på sin helt egen måde.
