Medarbejderne på Statistisk Kontor tog sig tidligere af arbejdet med at cpr-registre byens borgere. År: Ca. 1935-1940. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum
Side

CPR-nummeret kommer i brug

Når vi logger på netbank, går til lægen eller bestiller et rejsekort skal vores personnummer i spil. Siden 1968 har CPR-nummeret været en grundsten for staten og kommuners arbejde med borgerkontakt, sagsbehandlinger og indkrævning af skatter.
Hjemmehjælper går med borger over Dybbølsgade foran en Irma. År: 1982. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Den københavnske hjemmehjælp ser dagens lys

Den 15. januar 1955 var første arbejdsdag for et nyt korps af 100 hjælpere i København. Kommunen havde etableret korpset som en forsøgsordning om hjemmehjælp til ældre.
Byens teenagere spiller og lytter til jazz. År: Ca. 1930-1950. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Arrangement - Slut

Byvandring: Jazz og musikere i city AFLYST

Arrangementet er desværre aflyst.
Arrangement - Slut

Dødsruten på Vesterbro AFLYST

Arrangementet er desværre aflyst.
Et selskab af unge mennesker, der har indrettet sig med rejsegrammofon og primus. År: Ca. 1930-1945. Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Arrangement - Slut

En by til ungdommen AFLYST

Arrangementet er desværre aflyst.
Kongens foged har sat en families indbo på gaden, da de ikke har betalt huslejen. År: Ca. 1908. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum
Arrangement - Slut

Kritisk bolignød. Tyranniske husværter og kommunal magtudligning på boligmarkedet

Foredrag: Få historien om det turbulente boligmarked i København i begyndelsen af 1900-tallet.
Det er sparsomt med billedmateriale af de fattigste kvarterer i København omkring koleraepidemiens begyndelse. Billedet viser Peder Madsens gang, der lå ved Kongens Nytorv. Det illustrerer de forhold fattige københavnere levede under. Årstal: Cirka 1870. Foto: Københavns Museum
Side

Københavns Kommune bliver husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.
Grundudgravning til det nye Bispebjerg Hospital. 1908. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Benyttet materiale og erindringsglimt

Læs om det materiale der er brugt til artiklerne om Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital
Ansatte og indlagt børn på Kommunehospitalet. Ca. 1907. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Ansat på hospitalet

Stuekonerne passede de syge på Kommunehospitalet. De var ikke uddannet plejere, for sygeplejen blev først et fag sidst i 1800-tallet. Da sygeplejerskerne overtog arbejdet senere i 1800-tallet var det stadig skik at sygeplejerskerne boede på hospitalet.
Fællesstue på Kommunehospitalets mandsafdeling i 1919. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Patienterne

Børn og voksne på samme stue. Forskel på patienternes mad alt efter deres placering på den sociale rangstige. Store stuer med mange senge og regler om hvilke bøger der måtte læses.
Kommunehospitalet med sine 800 sengepladser var opdelt i skarpt adskilte kvinde- og mandsafdelinger. De sydvendte sygestuer fik rigeligt lys ind gennem de store vinduer. Et sindrigt ventilationssystem sørgede yderligere for den nødvendige luftcirkulation. Desuden blev hospitalet forsynet med moderne installationer som gasbelysning og indlagt vand. 1870. Illustration: Kort- og tegningssamlingen
Side

To kommunale hospitaler bliver til

Koleraepidemien i 1853 gjorde det klart at København manglede rent drikkevand og et hospital med plads, frisk luft og hygiejniske principper. Resultatet blev Kommunehospitalet. Knap 40 år senere begyndte forberedelserne til endnu et kommunalt hospital. 
Kommunehospitalets hovedfacade mod Øster Farimagsgade, set fra glaciset udenfor Rosenborg Bastion i Østervold. Ca. 1865. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

To hospitaler – Kommunehospitalet og Bispebjerg

Københavns to store hospitaler har samme fødselsdag, nemlig 19. september. Med 50 års mellemrum åbnede først Kommunehospitalet i 1863, siden Bispebjerg Hospital i 1913. De to hospitalers historier fortæller om en by, der vokser, en lægevidenskab og sygepleje, der udvikler sig og et syn på mennesker og patienter i forandring.