Gå til hovedindhold
Københavns
Stadsarkiv

Emne: 1900-tallet

Kommunehospitalet med sine 800 sengepladser var opdelt i skarpt adskilte kvinde- og mandsafdelinger. De sydvendte sygestuer fik rigeligt lys ind gennem de store vinduer. Et sindrigt ventilationssystem sørgede yderligere for den nødvendige luftcirkulation. Desuden blev hospitalet forsynet med moderne installationer som gasbelysning og indlagt vand. 1870. Illustration: Kort- og tegningssamlingen
Side

To kommunale hospitaler bliver til

Koleraepidemien i 1853 gjorde det klart at København manglede rent drikkevand og et hospital med plads, frisk luft og hygiejniske principper. Resultatet blev Kommunehospitalet. Knap 40 år senere begyndte forberedelserne til endnu et kommunalt hospital. 
Kommunehospitalets hovedfacade mod Øster Farimagsgade, set fra glaciset udenfor Rosenborg Bastion i Østervold. Ca. 1865. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

To hospitaler – Kommunehospitalet og Bispebjerg

Københavns to store hospitaler har samme fødselsdag, nemlig 19. september. Med 50 års mellemrum åbnede først Kommunehospitalet i 1863, siden Bispebjerg Hospital i 1913. De to hospitalers historier fortæller om en by, der vokser, en lægevidenskab og sygepleje, der udvikler sig og et syn på mennesker og patienter i forandring.
Aviserne dækkede flittigt de store besøg fra Sønderjylland. En samling udklip findes i de såkaldte "Rådhusets scrapbøger", som kan bestilles i Starbas. 1920. Foto: Københavns Stadsarkiv.
Nyhed –

2400 sønderjyder besøgte København

10 år efter Genforeningen i 1920, besøgte 2400 sønderjyder i 1930 deres hovedstad. Mange af dem så byens lys for første gang i deres liv og de tog del i et flot arrangement, der bød på middag og dans på Rådhuset.
Leg på en af byens få legepladser. Denne i Østre Anlæg. Kvinden med det hvide forklæde er en tjenestepige, der holder øje med de legende børn. Det er altså ikke arbejderkvarternes børn, der leger her. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum
Side

Alle leger

For 100 år siden som i dag leger børn. Mange lege har gennem tiden henvendt sig til både piger og drenge, men mens nogle lege er gået af mode, har andre bibeholdt sin popularitet gennem årene, heriblandet skjuleleg.
Arkitekt Nyrop vandt konkurrencen om at tegne og bygge byens nye rådhus i slutningen af 1800-tallet. Dette er hans forslag til, hvordan den kommende bygning til borgerne skulle se ud. 1890. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv
Side

Borgernes slot

Efter den anden store brand i 1795 blev et nyt råd- og domshus opført på Nytorv. Knap 60 år senere blev tanken om et nyt, stort og repræsentativt rådhus luftet. Arkitekten Martin Nyrop blev valgt til opgaven, og i 1905 stod det nuværende rådhus færdigt.
I erindringerne om 1. Verdenskrig er historier om krigsfanger, der kom til Københavns Havn.
Side

Erindringer om 1. Verdenskrig

Erindringsglimt fra københavnere, som fortæller, hvordan de oplevede de fire krigsår med hamstring, rationering, gullaschbaroner, folkekøkkener, den spanske syge og krigsfanger. Erindringerne er skrevet af københavnske pensionister i 1969 og i 1995.
Kran og skibe i Københavns Frihavn
Side

Den forsvundne havn

Havnen som arbejdsplads er i dag afløst af byggekraner og beboelse langs byens vandlinjer. På gamle fotografier kan du se den gamle industrihavn.
Farvergade omkring 1900. Få år efter blev de gamle huse på gadens venstre side revet ned og gaden fik sin nuværende fremtoning. Ca. 1887-1918. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Nyhed –

Se foredrag: Sjovere, prostituerede og pæne borgere i Farvergade

Da Stadsarkivet stadig er lukket for publikum, har vi været nødt til at aflyse byvandringen i Farvergade. Som et lille plaster på såret, har vi lavet et online foredrag, der fortæller om fortidens liv i gaden.
Da bolignøden i København nåede et kritisk niveau i 1916, blev det besluttet at bygge ’midlertidige’ træbarakker til at huse mange af de husvilde børnefamilier. Billedet er fra den første barak-by, som var placeret mellem Sundholm og Sundbyvester Skole på Amager. Barakkerne blev brugt de næste 50 år. Foto: Ukendt fotograf, 1933, Københavns Museum.
Nyhed –

Københavns Kommune blev husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.
Tyske flygtninge indkvarteret på Husum Skole. Gymnastiksal med senge, borde, børn, voksne og tøj hængt på ribberne. 1946. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv.
Nyhed –

Da skoledagene ændrede sig

I 1946 beskrev københavnske skolelærere og elever deres oplevelse af besættelsesårene. Erindringerne kan nu læses på kbharkiv.dk - og de giver indblik i en tid, hvor skoledagene kom under ekstra pres, da tyskerne overtog skolerne for at huse tyske flygtninge.