Assistens – fra fattig til mondæn
Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760 som en assisterende kirkegård til de snart overfyldte kirkegårde inden for voldene.
Sidst i 1700-tallet skiftede kirkegården fra at være en fattigkirkegård til at blive københavnernes foretrukne kirkegård og ligefrem mondæn.
Begravelsesprotokoller, der rummer oplysninger om alle de begravelser, der blev foretaget på Assistens Kirkegård mellem 1805-1862 kan nu ses i Kildeviseren på stadsarkivets hjemmeside.
- Gå til begravelser på Assistens Kirkegård 1805-1862
- Læs mere om Assistens Kirkegård og begravelsesprotokollerne
Kierkegaard og kolera
På Assistens Kirkegård finder man flere af 1800-tallets berømtheder begravet.
En af de kendte gravsteder på Assistens er Søren Kierkegaards, hvis begravelse man også hurtigt kan finde i begravelsesprotokollerne.
Under koleraepidemien i 1853 dækkede kirkegården et endnu større areal end i dag, da også hele det område, der i dag er kendt som Hans Tavsens Park, var udlagt til begravelser. I alt anslår man at omkring 4800 mennesker døde under epidemien.
Når man i dag kigger i begravelsesprotokollen fra 1853 springer de mange koleradødsfald også i øjnene.
Slægtsforskning og begravelsesprotokoller
Begravelsesprotokoller er en populær kilde til slægtsforskning, fordi man kan søge efter sine aners navne, uden nødvendigvis at skulle vide, hvilket sogn i byen de tilhørte.
I en længere periode har begravelsesprotokollerne fra hele København 1861-1941 været tilgængelige på stadsarkivets hjemmeside.
Nu kan man altså også se den tidligste række af protokoller, nemlig rækken fra 1805-1862, der dog kun rummer begravelserne på Assistens Kirkegård.
Assistens Kirkegård rummede dog begravelser fra mange af byens kirker og kirkegården var delt op i forskellige sogneafsnit.