Tag en prøvetur i tidsmaskinen

Forestil dig at stå på Rådhuspladsen og se tilbage i tiden – tilbage til alle de begivenheder, der har udspillet sig på pladsen. Et pilotprojekt med virtuel reality giver dig muligheden.

Emner

Se mere indhold om

Virtual reality på læsesalen

På læsesalen kan du prøve et sæt VR-briller, der sender dog virtuelt ud på Rådhuspladsen, hvor du kan kigge tilbage i tiden. VR står for virtuel reality er en teknologi, der giver dig en virkelighedstro oplevelse af at være et andet sted, når du har brillerne på.

Det er gratis at prøve VR-brillerne og oplevelsen tager ca. 3 minutter.

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen har vidnet store forandringer og dannet ramme om mange begivenheder. VR-brillerne er en slags tidsmaskine, der først fører dig til Rådhuspladsen og dernæst gennem historiske fotos lader dig kigge ind i fortiden. Alt sammen uden du på noget tidspunkt forlader læsesalens trygge rammer.

Rådhuspladsen er valgt, fordi der i dag er bevaret mange historiske fotos fra pladsen.

Historiske fotos stedbestemt af frivillige

De historiske fotos der er grundlaget for VR-oplevelsen kommer både fra vores historiske billedsite kbhbilleder.dk og fra Nationalmuseets samlinger. Begge steder har frivillige fastlagt præcis hvor på pladsen og i hvilken retning fotografen har taget sit billede. Det er dermed de frivilliges indsats, der gør det muligt at eksperimentere med denne – for os – nye formidlingsform.

VR-oplevelsen er udviklet af Nationalmuseet i samarbejde med firmaet Khora.

Person med vr-brille på
VR-brillen kan prøves på læsesalen i læsesalens åbningstider.
Emner

Se mere indhold om