1. august 1914
Astrid Dewulff (f. 1898), der boede i Vanløse, fortæller i sin erindring om folks reaktion på krigsudbruddet og om indkvartering af soldater:
“Den 1. august, en meget lummer og varm dag, cyklede jeg hjem fra byen. Rundt omkring stod folk i klynger og talte apatisk sammen. Der var delt løbesedler rundt, som meddelte, at krigen var brudt ud. Mange mente bestemt, at det ikke kunne være rigtigt i så oplyste tider, men det var desværre rigtigt. Herhjemme blev mobilisering omgående erklæret, og vi fik to familiefædre, der med timers varsel var revet ud af deres daglige tilværelse, indkvarteret. De fik et værelse i kælderen og skulle have fuld forplejning hos os.”
Folk hamstrede
Marie Jensen (f. 1894) arbejdede i en købmandsforretning på Østerbrogade over for husarkasernen. Hun fortæller om hamstring umiddelbart efter krigsudbruddet:
”Vi fik rygende travlt i forretningen. Folk hamstrede. Min chef måtte låne en trækvogn, selv hente mel på Blegdamsmøllen o.s.v. En dame bestilte en sæk mel (100 pund). Da han kom med den, hun boede på 4. sal, bad hun ham om at sætte den ud på wc, hun havde ikke plads andre steder. Da der var gået 14 dage, ringede hun igen, om han ville hente melet, for der blev nok ingen krig her, men der regnede hun forkert, det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre. Forretningen blev helt ribbet, selv små sække, der stod foran i vinduet med forskellige slags ærter, bønner, majs etc., forlangte kunderne at få. De var godt gamle, de havde stået der i flere år.”
Hamstring af brød
Edith Hobel (f. 1906), der boede på Frederiksberg, blev på dagen for krigsudbruddet sendt ud for at sikre familien brød:
”Jeg husker tydeligt den hamstringsbølge, som gik over landet, så snart budskabet kom. Endda erindrer jeg selve dagen i august, da jeg kom hjem fra skole ved et-tiden og mor sagde, at jeg skyndsomst skulle gå hen til mejeriet nr. 12 på Godthåbsvej (vi selv boede nr. 20C) og se, om jeg kunne skaffe enten et rugbrød eller sigtebrød. Allerede på det tidspunkt af dagen var brød såvel som så meget andet blevet ”bukkevarer” (varer til særlige kunder og til ulovlig høj pris, som købmanden måtte bukke sig ned efter, fordi de var gemt under disken, red). Og alligevel var jeg så heldig, at frk. Nielsen gav mig et stort sigtebrød.”