Italienske krigsfanger i spisesal i Københavns Frihavn. 1919. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv
Side

Krigsfanger via Frihavnen

Efter krigens afslutning i 1918 blev Danmark brugt som udslusningsland for allierede krigsfanger fra Tyskland. De kom med skibe til Københavns Frihavn.
Muren indtil Assistens Kirkegård ved Nørrebrogade. Billedet er fra 1885.
Side

Den spanske syge

Den spanske syge var en epidemi, der ramte hele verden i sidste del af 1918. I Danmark døde 10.000-15.000 personer af sygdommen.
Da krigen sluttede, ankom mange mange krigsfanger til Københavns Havn. Skibene og deres passagerer var en seværdighed for københavnerne.
Side

Forlystelser

Forlystelsesliv var også en del af krigsårene. For nogle var det flotte fester, for andre var det mere beskedent.
Kødopkøbere havde kronede dage under krigen. Kødbyen var fyldt til bristepunktet af slagtekvæg. Danskerne og de krigsførende lande efterspurgte alle kød. Foto: Københavns Museum
Side

Spekulanter og gullaschbaroner

Krigsårene var ikke kun nød og fattigdom. En god indtægtskilde var salg af fødevarer, blandt andet gullasch på dåse, til de tyske soldater. Den sammenkogte ret, der kunne bestå af hvad som helst, gav navnet gullaschtiden og gullaschbaroner til den tid og de personer, der levede højt på de til tider tvivlsomme leverancer.
Side

Boligmangel

I 1910'erne var der mangel på boliger i København. Den store bolignød ramte ikke mindst fattige og børnerige familier.
Krigstruslerne i 1914 resulterede i en sammenstimlen foran Nationalbanken af folk, der ville veksle pengesedler til guld. På måde kunne folk sikre deres - større eller mindre - formues værdi. Foto: Københavns Museum
Side

Tøj og sko

1. Verdenskrig var varemangel og dyrtid, hvor priserne steg på mange dagligdagsvarer. Det var ikke bare svært at skaffe mad, det kunne også være problematisk af finde og have råd til tøj og sko.
Den sociale nød under 1. verdenskrig resulterede i, at mange arbejderfamilier blev sat på gaden af kongens foged, der her holder vagt for at forhindre, at indboet slæbes op i lejligheden igen. Foto: Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Side

Lys og varme

Varemangel, dyrtid og med tiden rationering satte sit præg på hverdagslivet under 1. Verdenskrig, hvor der også var mangel på brændsel og lys.
Uddeling af sukkermærker på Rådhuset, januar 1917. Foto: Københavns Stadsarkiv
Side

Madvarer og nydelsesmidler

1. Verdenskrig var den første krig, hvor Danmark indførte rationering. Selv om landet var neutralt, blev hverdagen præget af varemangel og dyrtid. For at sikre at alle kunne købe af de begrænsede varer, blev der indført rationering i 1917.
Københavnere læser aviser om krigsudbruddet på Amagertorv. Foto: Københavns Museum
Side

Krigsudbruddet

1. Verdenskrig brød ud i august 1914, og selv om Danmark var neutralt land under krigen, kom den fire år lange krig til at præge livet i Danmark.
I erindringerne om 1. Verdenskrig er historier om krigsfanger, der kom til Københavns Havn.
Side

Erindringer om 1. Verdenskrig

Erindringsglimt fra københavnere, som fortæller, hvordan de oplevede de fire krigsår med hamstring, rationering, gullaschbaroner, folkekøkkener, den spanske syge og krigsfanger. Erindringerne er skrevet af københavnske pensionister i 1969 og i 1995.