Arkivmateriale benyttet i To københavnske hospitaler
Beretninger fra Kommunehospitalet
Borgerrepræsentationens forhandlinger
Forplejningssagen 1878-1939. Kommunehospitalets arkiv i Københavns Stadsarkiv
Instrukser og vedtægter 1863-1929. Kommunehospitalets arkiv i Københavns Stadsarkiv
Jeanne Christensen m.fl.: Formad og Feberdiæt. Kosten på Københavns Kommunehospital i 1860’erne og 1870’erne. Trykt i Historiske Meddelelser om København 2002.
Kommunehospitalet 1863-1913
Københavns Kommunes Hospitalsvæsen 1863-1963
Erindring om barndommens Bispebjerg Hospital
”Tunnellerne var en mageløs legeplads. Der stod kørestole overalt, som selvfølgelig indgik i vores lege. Man kunne få en ganske overordentlig god fart på, når man kørte ned ad bakkerne. Hvis farten var ved at tage magten fra en, kunne man trække i udløseren til benstøtten, der var konstrueret som en træskuffe. Den faldt så med et forfærdeligt rabalder ned på flisegulvet og bremsede køretøjets vilde ridt. Hvis man undervejs ramte en af de mange spytbakker, der stod overalt, blev der ekstra meget larm.”
Henrik Køster fortæller også om mange andre af barndommens lege og opdagelser på Bispebjerg Hospital, hvor han voksede op i 1940’erne. Men også om krigens alvor, der ramte familien, da faderen måtte flygte til Sverige.
Erindring om volontørarbejde på Bispebjerg Hospital
”Overlægen var omgivet af en særlig nimbus. Inden overlægestuegangen nærmede sig, inspicerede Plejemor sygestuerne. Der var ingen oppegående patienter under overlægens stuegang. Alle lå i deres senge; ingen natkjole- eller natskjorteærmer måtte være rullet op; der måtte ikke læses eller strikkes; armene skulle ligge pænt ovenpå tæppet, og som regel talte overlægen ikke med patienten, men med den ansvarshavende sygeplejerske eller en af lægerne. Sådan var det bare!”
Ikke kun overlægens nærmest gudeagtige status, beskriver Ruth Plum, der som medicinstuderende var volontør på Bispebjerg Hospital i 1933. Men vi får også indblik i de opgaver hun og andre volontører blev sat til, om rutiner og hakkeorden.
Erindring fra indlæggelse på Bispebjerg Hospital
”I en af Falcks ambulancer blev jeg kørt til Bispebjerg Hospital og indlagt på afdeling F, der befandt sig i en af hospitalets nyeste bygninger bagerst på det store terræn. Både mor og far fulgte med ambulancen. De så begge alvorlige og bekymrede ud.”
Jørgen Ruus, der som 8-årig i 1947 blev opereret for blindtarmsbetændelse, fortæller om æterbedøvelse og problemer, der opstod efter opvågningen.
Erindring om opvækst på Kommunehospitalet
“Dr. Christoffersen plejede at benytte dette vores eneste WC hver morgen på et ganske bestemt klokkeslæt. En morgen gik han hvileløs frem og tilbage uden for WC’et, hvor låsen blev ved med at stå på ”optaget”, og gennem revnen under døren kunne han se et par sko. Det varede længe, inden det gik op for ham, at det var hans egne sko, som dr. Seedorff, der var en stor drillepind, havde anbragt der.”
Sådan lyder en af Ruth Plums beretninger fra livet på Kommunehospitalets reservelægegang, hvor hun boede fra hun var 7 år til hun var 10 år – fra 1921-24.
Erindring fra ambulant behandling på Kommunehospitalet
”Vi skulle så smide alt tøjet, så hen til en kvinde, der sad med en tapetkost og en spand med en eller anden stærk substans. Denne kost ned i spanden og så tapetserede hun min krop, sådan følte jeg det. Det lugtede ikke godt.”
Verner Lund, der i 1940’erne blevet smittet med fnat, fortæller om modtagelsen i ambulatoriet og datidens fnatbehandling.