Billedetekst
Frihavnens anlæggelse nord for Kastellet var et gigantisk entreprenørarbejde, der måske bedste kan sammenlignes med vor tids anlæggelse af Øresundsbroen eller metroen. Kajerne blev udbygget med pakhuse, en togstation og eget elværk. I baggrunden på billedet ses Martin Nyrups gasbeholder på Østerbro. Frihavnen blev indviet i 1894. Foto: Ukendt fotograf, Københavns Stadsarkiv
Billedetekst
Søndre Frihavn, 1908, set fra Langelinie
Til venstre ses på Midtermolen silopakhuset, som var et vartegn for havnen af tegnet af Vilhelm Dahlerup, men brændte i 1968.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Titusinder af krigsfanger fra 1. verdenskrig kom på deres rejse hjem fra fangelejre gennem Københavns Frihavn. Her er det italienske soldater i 1919. Indkvarteringen i pakhuse var under spartanske forhold. På Assistens Kirkegård ses grave efter franske og belgiske soldater, der blev ramt af influenzaen, ”den spanske syge”. De overlevede krigen, men ikke rejsen hjem.
Foto: Københavns Stadsarkiv
Billedetekst
Den 11. november 1918 var den store krig slut og København ændrede karakter. Den blev en slags udvekslingssted for krigsfanger, der dukkede op i store mængder ivrigt jagtet af de såkaldte 'Langeliniepiger'," som det hedder i en københavnererindring. Billeder viser, hvordan en stor folkemængde fulgte italienske soldater på vej hjem i 1919.
Foto: Københavns Stadsarkiv
Billedetekst
Havnen set mod nord, udateret, men ca. 1930.
I forgrunden ses Langelinie og Sdr. Frihavn, som i dag rummer kontorer og boliger. Med få ændringer så Sdr. Frihavn sådan ud til 1990’ernes byudvikling. I 1950’erne blev der opført en passagerterminal på Vestkajen (Amerikakaj), fortrinsvis til betjening af Amerikabådene. Det store silopakhus på Midtermolen brændte i 1968.
Foto: Københavns Stadsarkiv
Billedetekst
Vestkaj (Amerikakaj) i Sdr. Frihavn, udateret billede, men nok fra først i 1950’erne. Kasserne med bildele blev samlet færdigt hos General Motors. Bilkasser af træ var eftertragtede og en del endte som byggemateriale i københavnske kolonihaver. Skibet tilhørte det amerikanske rederi Moore-MacCormack Line, som i mange år sejlede fast på Frihavnen.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Dampfærgevej, udateret billede. Folk venter på juleskib fra Amerika. Kajen er afspærret, og publikum holder sig pænt bag en tynd snor. Bilrækken er ventende taxaer/lillebiler med plads til bagage på tag og bagpå (derfor to nummerplader). Amerikabådene lagde frem til midt i 1960’erne til på Vestkaj (nu Amerikakaj). Den store, lange fabriksbygning t.h. er Nordisk Fjer-fabrikken, hvis konkurs i 1991 var en stor skandale.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Nordre Toldbod, 1922 Før flyvningens tid blev udenlandske monarker modtaget på Ndr. Toldbod. Én af de to kongepavilloner ses t.h. på billedet. De er fra 1905 og beskytter de kongelige mod regn og blæst i ventetiden. Dagens pavilloner er kopier, men efter de oprindelige tegninger. Dronningen kommer til Ndr. Toldbod hvert år i foråret for at indlede kongeskibets sejlsæson. Læg mærke til Dahlerups dragelampe, som stadig kan ses. På billedet summer det af liv på skibsværftet B&W; en af byens helt store arbejdspladser. Forrest i billedet ses isbryderen ”Væderen” og også små bugserbåde fra Svitzer.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Ndr. og Sdr. Toldbod, ca. 1935. Havnevæsenets bygning er endnu ikke forhøjet med en ekstra etage. T.v. ses toldkammeret, hvor A.P. Møller - Mærsk i dag har hovedsæde. Området var toldområde og forbundet med Sdr. Frihavn i nord via Forbindelsesvej. Jernbanespor gik til Ndr. Toldbod og videre gennem Sdr. Toldbod til Larsens Plads. Jernbane og vej, der skar sig gennem Kastellet, er i dag fjernet i forbindelse med en reetablering af Kastellet.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Kvæsthusbroen, 1918.I dag plads ved Skuespilhuset. Kvæsthusbroen er tæt knyttet til DFDS’ store trafik med gods og passagerer til og fra provinsen. Passagertrafikken til Århus og Ålborg stoppede i 1970 og i årene derefter forvandt de sidste fragtruter.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Kanalen set mod nord fra Torvegade, udateret, men ca. 1900. Bygningen t.h. var Kvindefængslet, som i erindringerne om livet i København huskes som et skræmmende og uhyggeligt sted. Fængslet blev nedlagt og nedrevet i 1928 i forbindelse med en udvidelse af Torvegade. Københavnerne opfattede den nye hus fra 1930 som ”ultramoderne” og mærkelig og døbte det ”Lagkagehuset” efter de vandrette hvide og gule bånd – flødeskum og vaniljecreme.
Foto Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Prøvestenen, udateret, men ca. midten af 1930’erne. Havnevæsenet anlagde her en havn til olieprodukter i tilknytning til Prøvestensfortet. En dæmning skabte adgang til øen, men er senere erstattet af en ny. Øen er nemlig blevet udvidet kraftigt siden, og i dag håndteres også sten og grus.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
Billedetekst
Islands Brygge, udateret, men ca. 1930. Firmaet Carl Nielsen håndterede sten og grus på den nordlige del af Islands Brygge. Skibet var en af firmaets sandsugere, ”Hesselø”. Det gav store problemer med støj og støv, at firmaet lå så tæt på beboelsesejendomme. En beboer har fortalt, at det kunne føles som at bo i bjergene at bo på Islands Brygge, for losning af sten og grus lød som lavineskred. I begyndelsen af 1970’erne indgik firmaet en aftale med Københavns Havnevæsen og flyttede fra Bryggen. Beboerne tog i 1980’erne initiativ til den havnepark, der i dag er et søgt åndehul. Havnebadet giver endda mulighed for en dukkert. Foto: Københavns Stadsarkiv.
