Stadsarkitekten og saneringen af Adelgade – Borgergadekvarteret

I stadsarkivets samling af arkitekttegninger findes et væld af tegninger og løse skitser til placering og udformning af ny bebyggelse i saneringskvarteret. Her vises et lille udvalg af de mere gennemarbejdede tegninger.

Bebyggelsen i Adelgade-Borgergades er tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C. F. Møller og Svenn Eske Kristensen. Stadsarkitektens samling i Københavns Stadsarkiv.
Emner

Se mere indhold om ,

Af Jens Simonsen, byplaningeniør i Københavns Kommune 1972-2012

Stadsarkitektens opgaver

I den lange periode, Stadsarkitektens Direktorat eksisterede (1886-1998), var der en meget stor spredning i arbejdsopgavernes karakter.

Et opgaveområde var myndighedsfunktionen med at deltage i kommunens godkendelse af private byggeprojekter. Et andet område var de mange forskellige former for projektering. Fra design af skolemøbler og byudstyr til projektering af alle typer kommunale bygninger, både institutioner og boliger. Dertil kom byrumsopgaver med udformning af torve og pladser og løsning af byplanopgaver.

I kommunens store vækstperiode i første halvdel af det 20. århundrede, lå vægten på projektering af institutions- og boligbebyggelse.

Mens Stadsarkitektens Direktorats arbejde med design og bygningsprojektering er direkte aflæseligt i kraft af det tilhørende tegningsmateriale, er det sværere – oftest umuligt – at pege på, præcis hvad Stadsarkitektens Direktorat har bidraget med til løsning af byplanopgaverne, fordi dette er sket i samarbejde med andre.

Stadsarkitektens Direktorat har fx medvirket ved udformning af bebyggelsesplanerne til mange af de store boligbebyggelser i kommunens yderområder, som regel i samarbejde med Stadsingeniørens Direktorat og bebyggelsens arkitekter.

Planlægning og gennemførelse af saneringen af Adelgade-Borgergade

Også ved planlægning og gennemførelse af den storstilede sanering af Adelgade-Borgergadekvarteret i 1940’erne og 50’erne har Stadsarkitektens Direktorat medvirket.

Det skete ved, at Stadsarkitekten (Poul Holsøe, fra 1943 F. C. Lund) indgik i det ”Firemandsudvalg”, som af Borgerrepræsentationen i 1942 blev udpeget …”med den Opgave at tilrettelægge Bebyggelsens harmoniske Udformning og give Forskrifter herfor, vejlede Bygherrerne ved Gennemførelsen og overvaage, at Bebyggelsens Udførelse sker i Overensstemmelse med de af Udvalget fastsatte Retningslinier”. Omtalte udvalg var et 14 medlemmer stort underudvalg i Borgerrepræsentationen.

Saneringens mål – en bunden opgave

Saneringen af Adelgade-Borgergadekvarteret havde flere formål: Sanere slumbebyggelsen, forbedre trafikforholdene og give beskæftigelse i byggefagene.

Saneringen havde som udgangspunkt en gade- og bebyggelsesplan, som Borgerrepræsentationen i 1942 vedtog samtidig med, at Firemandsudvalget blev udpeget. De fire var foruden Stadsarkitekten, Stadsbygmester Svend Møller, arkitekt Povl Baumann og arkitekt, professor Steen Eiler Rasmussen med sidstnævnte som formand. Ved at vælge et af de eksterne medlemmer til formand, ville kommunen signalere, at den ikke gjorde krav på en afgørende indflydelse på løsningen af de problemer, udvalget skulle arbejde med.

Opgaven for Firemandsudvalget var nu alligevel bundet. Som nævnt forelå der allerede en gade- og bebyggelsesplan, da udvalget startede sit arbejde. Det viste sig dog, at planen på visse punkter kunne ændres henad vejen. En anden binding var, at al gammel bebyggelse skulle væk, og at den nye bebyggelse skulle have omtrent samme omfang som den gamle.

Den gamle bebyggelse

Hovedparten af bebyggelsen i kvarteret var opført i perioden 1600-1720.

Den statelige Møntmestergård, Borgergade 25, var oprindelig fra 1683 og blev i 1944 nedrevet på en sådan måde, at genopførelse andetsteds ville være mulig. Bygningen blev skilt ad og bygningsdelene registreret og opmagasineret.

Genopførelse skete ikke som først tænkt i København men i Aarhus. I 1995 overtog Den Gamle By materialerne, og i 2009 åbnede Møntmestergården efter gennemførelse af en meget omfattende bygge- og restaureringsproces.

Ellers blev der ikke talt om bevaring og istandsættelse, hverken i Magistratens indstillinger til Borgerrepræsentationen eller under de langvarige drøftelser i Borgerrepræsentationen.

En vis erkendelse af de øvrige bygningskulturelle værdier i kvarteret må man dog have haft, idet Borgerrepræsentationen i 1941 bevilligede 3.000 kr. til optagelse af en film om bebyggelsen og 4.000 kr. til Københavns Bymuseum til opmåling af de gamle bygninger.

Find tegningerne på kbhbilleder.dk

Alle de her viste arkitekttegninger fra Adelgade – Borgergadekvarteret – og mange flere – kan ses på kbhbilleder.dk

Saneringsområdet: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90647

Ny monumental plads: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90659

Ændret bebyggelsesplan: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90645

Bebyggelsen omkring ”squaren”: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90630

Squarens udformning: kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/90626

Emner

Se mere indhold om ,