Gå til hovedindhold
Københavns
Stadsarkiv

Ny søgefunktion giver indblik i forskningsdata og tilbyder genveje for slægtsforskeren

Forskningsprojektet Link-lives åbner for søgning i projektets foreløbige resultater. For selvom projektet langt fra er færdigt, kan data bruges som en genvej til arkivernes informationer om fortidens danskere.

Emner

Se mere indhold om

Søg i første version af livsforløb

I det tværfaglige forskningsprojekt Link-Lives arbejder man på at udvikle metoder, der kan forbinde arkivernes spredte informationer om den samme historiske person. Med de nyeste computerteknologier forbindes folketællinger og information om dåb, vielser og begravelser til såkaldte livsforløb over alle personer – eller så mange som muligt – der har boet i Danmark siden 1787.

Projektet er stadig i gang og metoderne under udvikling, men nu kan alle se forskerne over skuldrene, da et en første version af et mindre antal livsforløb nu kan søges frem gennem en søgefunktion.

Med andre ord er det et indblik i en arbejdsproces og ikke et færdigt resultat, du nu kan søge i. Livsforløbene vil nemlig blive flere og bedre efterhånden som projektet skrider frem.

Hvad kan man bruge livsforløbene til?

For Link-Lives handler livsforløbene om at skabe en datagrundlag for forskning i historie, sociale forhold, sygdom og sundhed – også på tværs af generationer. Men livsforløbene kan også bruges til andre typer undersøgelser.

For en slægtsforsker kan livsforløbene bruges som et kvalificeret bud på formøde- og fædres livsforløb og kan være en genvej til at finde flere informationer i arkiverne. Men livsforløbene er ikke en facitliste. Mennesker og historiske kilder er komplicerede størrelser og ikke lette at sætte på formel. Derfor vil der være eksempler på livsforløb i søgningen, hvor computerne har sat de forkerte informationer sammen og skabt livsforløb, der ikke er troværdige. Hvis du finder livsforløb, hvor informationerne ikke passer sammen ved nærmere undersøgelse, kan du give feedback gennem søgefunktionen.

Det søger du i

I søgefunktionen kan du søge i to typer data, nemlig personregistreringer og livsforløb.

  • En personregistrering er information om en person, som er indtastet fra en historisk kilde.
  • Et livsforløb er Link-Lives’ bud på hvilke personregistreringer, der omhandler samme person.

Personregistreringerne er livsforløbenes byggesten. De udgøres af indtastede folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller. Der er over 64 mio. personregistreringer i søgningen, men endnu indgår kun en brøkdel af disse i livsforløb. Efterhånden som projektets metoder udvikles og forbedres, vil flere personregistreringer indgå i livsforløb.

Københavns Stadsarkiv i Link-Lives

Københavns Stadsarkiv deltager i Link-Lives på flere måder. For det første indgår de indtastede begravelsesprotokoller, som frivillige har indtastet sinde 2016, som byggesten i livsforløbene. For det andet har arkivet stået for at udvikle den nye søgefunktion, der giver adgang til livsforløbene.

Rolf og Olivia Harboe og deres 3 af 4 børn, nemlig Ellen, Helge og yderst til højre Poula. På billedet ses familien på havetrappen til deres hus på Strandvejen, Aarhus, foråret 1895. Foto: Ukendt fotograf, København Stadsarkiv. I søgningen på link-lives.dk kan man finde livsforløb på hele familien. Livsforløbene er langt fra komplette, forstået som at de indeholder alle de potentielt mulige personregistreringer, som findes i arkiverne. De registreringer, der mangler, er stadig ikke blevet ’fundet’ af computerne med projektets foreløbige metoder. Efterhånden som metoderne udvikler sig, vil der komme mere på. Olivias livsforløb kan fx fremsøges i to versioner, der begge er korrekte, men ufuldstændige. I det ene kan man finde hende registreret i forskellige folketællinger, i det andet kan man se at Rolf og Olivia blev gift i 1888 og at Olivia døde i 1901, kun 38 år gammel. Måske er metoderne i næste udgave blevet så gode at de kan fastslå, at der er tale om samme person og sammenlægge de to versioner til et livsforløb? Søgning i livsforløb er derfor et udgangspunkt for flere arkivundersøgelser og ikke en færdig facitliste. Men selv hvis alle registreringer kom med i et livsforløb, fortæller de selvfølgelig om hvordan livet blev oplevet. Familiens ældste datter Poula skrev mange år efter sine erindringer, som i dag er bevaret i Københavns Stadsarkiv. Hun skrev: ”Til julen 1901 fik jeg en lille poesibog – det skulle alle små piger jo have dengang – og far skrev deri: En sorg har ramt dig så grænseløs stor, som næppe endnu du forstår. Du misted din milde, kærlige mor endnu i din barndoms år. Men husker du inderligt på den mor, som skærmed din barndoms år, du har dog i mindet en rigdom så stor, som næppe endnu du forstår.”
Emner

Se mere indhold om

Forrige

Fæstekontorer og bondefangere 

Næste

Ny bog fortæller historien bag det forbudte tiggeri