Gå til hovedindhold
Københavns
Stadsarkiv

Emne: begravelser

Ubåd E13 grundstødt på Saltholm
Arrangement –

Online sommerafslutning for erfarne og nye indtastere af begravelsesprotokoller

Arrangementet er slut

Den engelske ubåd E13, der i 1915 grundstødte på Saltholm, har sat sine spor i begravelsesprotokollerne. Hør om den dramatiske begivenhed, og få tips til indtastning.
På billedet står: Indtast begravelser - en kilde til liv og død i København
Arrangement –

Online intro til nye indtastere. Indtast begravelser – en kilde til liv og død i København

Arrangementet er slut

Online intro: Interesserer du dig for Københavns historie? Så er indtastning af begravelsesprotokoller måske noget for dig.
Svalegang i Adelgade 69, der var et af de områder, der var hårdt ramt af tuberkulose. Sygdommen ramte ofte de fattige dele af byen, hvor mange boede tæt under dårlige forhold. Foto: Fritz Benzen, 1902, Københavns Museum
Nyhed –

Tuberkulose i de københavnske begravelsesprotokoller

Tuberkulose var en af de helt store dødsårsager i København i 1800-tallets sidste to årtier. Men det var også en sygdom der ramte skævt. De københavnske begravelsesprotokoller viser, at det var fattige områder af byen, der blev ramt særlig hårdt.
På billedet står: Indtast begravelser - en kilde til liv og død i København
Arrangement –

Online intro til nye indtastere – Indtast begravelser – en kilde til liv og død i København

Arrangementet er slut

Online intro: Interesserer du dig for Københavns historie? Så er indtastning af begravelsesprotokoller måske noget for dig.
Nogle skæbner gør dog mere indtryk end andre: I maj 1864 mistede smedesvend Carl Melby og hans kone Mariane alle deres 3 børn på 9, 3 og 2 år i en brand. Carl var netop hjemvendt fra krigen, da der gik ild i Borgergade 34, hvor familien boede. Bedre bemidlede borgere satte en indsamling i gang, så ægteparret kunne betale for børnenes begravelse og købe nye ejendele, da de også havde mistet alt, hvad de ejede. At indtaste de tre søskendes begravelser og enslydende dødsårsag gjorde så stort indtryk på den frivillige, at en undersøgelse af familiens videres skæbne blev sat i gang. Hjælpen gjorde at Carl og Mariane kom på fode igen og siden fik fire børn mere, hvor den ene døde af tuberkulose, 3 år gammel. 3 udsnit fra begravelsesprotokollerne, samt avisnotits om indsamling af hjælp til forældrene.
Nyhed –

Milepæl nået – Første del af de københavnske begravelsesprotokoller er indtastet

Oplysninger om over 300.000 historiske københavnere, der døde i perioden 1861-1912 er indtastet og søgbare på bl.a. navn og adresse. Tak til alle, der har bidraget!
Side

Begravelser i hele København 1861-1942

Begravelsesprotokoller er fortegnelser over begravelser på københavnske kirkegårde. Her kan du se dem i Kildeviseren og bladre igennem siderne. Brug navneregistret. Du behøver ikke kende kirkegård eller sogn.
Side

Indtast begravelser 1861-1940

Indtastningen af begravelsesprotokollerne for København er afsluttet.
Nyhed –

Begravelser – 80 års oplysninger om liv og død i København

Indtastningen af begravelser fortsætter. Nu også med ’lettere’ protokoller fra 1930'erne. Vil du være med til at taste?
Efter 1969 ligger oplysninger om begravelser i København som kartotekskort og ikke som protokoller.
Nyhed –

Flere kilder til begravelser i København på læsesalen

En ny aflevering fra Københavns kirkegårde gør det muligt at anvende kilder til begravelser til og med 1994 på stadsarkivets læsesal.
Nyhed –

100.000 begravelser tastet!

De flittige frivillige indtastere af begravelsesprotokollerne har rundet en flot milepæl. Men det er ikke det eneste, de har nået. Få flere tal her.
Var disse kvinder sundhed påvirket af deres stramt snørede korsetter? Blev deres fødsler vanskeligere? Man kan stille mange spørgsmål om sygdom og sundhed til data fra de indtastede begravelsesprotokoller. Foto: Kvinder foran Skydebaneselskabet på Vesterbrogade, 1906. Peter Elfelt, Københavns Museum
Nyhed –

Indtastede begravelser bringer os tættere på livet i fortidens København

Hvorfor indtaste begravelsesprotokoller? Professor i Historie Anne Løkke og forskningslektor Barbara Revuelta fortæller om, hvorfor de indtastede data er vigtige.
Skærmbillede fra Kildetasteren: Indtastning af begravelserne foregår I Kildetasteren, som ser sådan ud.
Nyhed –

Indtast begravelsesprotokoller og gør dem søgbare

Ved at indtaste oplysninger om begravelser i Kildetasteren hjælper du andre slægtsforskere og skaber grundlag for ny viden om fortidens københavnere.