Københavns Stadsarkiv fejrer 10 år med frivillighed

Midt under corona-lockdown i 2020 var det 10 år siden, de første frivillige ildsjæle og flittige indtastere satte fod på Københavns Stadsarkiv. Nu fejres milepælen sammen med frivillige og brugere af arkivet – med et års forsinkelse!

Historisk fotos med politifolk, tilført emneord og talebobler
Emner

Se mere indhold om , , ,

10 år der forandrede arkivet

I dag er det svært at forestille sig et Københavns Stadsarkiv, som ikke er i tæt dialog med de frivillige, der løfter arkivets samlinger til nye højder. For de frivilliges indsats er ikke kun en gave til nutidens og fremtidens brugere af kulturarven. De er også ambassadører for stadsarkivet og bringer nyttig feedback tilbage til arkivet om, hvad der optager arkivets brugere. At samarbejde med frivillige er således ikke kun et spørgsmål om de fantastiske historiske ressourcer, vi skaber sammen, men er også en gave i sig selv.

De frivillige på Københavns Stadsarkiv er primært engageret digitalt. De sidder hjemme hos sig selv og indtaster krøllede bogstaver fra arkivalierne eller fastlægger, hvor historiske fotos er taget. Dermed forandrer de frivilliges indsats både tilgængeligheden og anvendeligheden af den københavnske kulturarv på en måde, der direkte og indirekte har forandret arkivet indadtil som udadtil.

Festdag på arkivet

25. november fejrer stadsarkivet jubilæet sammen med deltagere, frivillige og brugere af resultaterne. Der vil være spændende oplæg, lagkage og en tur ned af ’Mindernes Allé’. Alle billetter til brugerdagen er reserveret. Se programmet her:


Startskuddet – Politiets registerblade 2010

I 2009 henvendte en slægtsforsker sig til arkivet for at afsøge mulighederne for et samarbejdsprojekt om indtastning af de millioner af såkaldte registerblade, som opbevares i Københavns Stadsarkiv.

Registerbladene – der blev ført mellem 1890 og 1923 og rummer informationer om alle københavnere over 10 år – var i deres papirform den hyppigst brugte kilde på arkivets læsesal. For at finde en københavner i registerbladene skulle man kende den politikreds vedkommende sidst havde haft adresse i, hvorefter man kunne bladre sig igennem papirkortene til der var gevinst.

I starten af 2010 så siden politietsregisterblade.dk dagens lys. Her kunne frivillige indtaste de håndskrevne oplysninger om bl.a. navn, fødeår og adresse for på den måde at gøre dem søgbare online. Det betød at brugen af denne historiske kilde eksploderede. Barrierer som arkivets åbningstider, viden om politikredse og evnen til at læse gammeldags håndskrift blev nedbrudt. Så snart et registerblad var indtastet blev det søgbart – og alle landets slægtsforskere søgte med.

Politiets registerblade var i 2010 landets første online kildeindtastningsprojekt. Tidligere projekter på andre arkiver havde været bundet af fysisk dataudlevering -og aflevering samt installation af programmer. Og på Københavns Stadsarkiv var man overvældet af deltagelsen og den hastighed, hvormed der blev tastet. De frivillige investerede tusindvis af timer i projektet, fordi det ifølge dem selv var både sjovt, lærerigt, altruistisk, meningsfyldt og gav plads til fællesskab.

Fortsættelsen – De københavnske begravelsesprotokoller 2016

Da færdiggørelsen af indtastningen af registerbladene kunne anes i horisonten, lancerede stadsarkivet i 2016 et nyt indtastningsprojekt, nemlig indtastning af de københavnske begravelsesprotokoller for perioden 1861-1940.
Med et ny online indtastningsværktøj kaldet Kildetasteren, bygget på erfaringerne fra registerbladene, var indtastningen af begravelsesprotokollerne fra starten ambitiøst og stort anlagt.

Begravelsesprotokollernes lange dækningsperiode og deres unikke indhold af informationer om dødelighed fra midten af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet giver de indtastede data et særligt forskningspotentiale. Fra starten var indtastningsprojektet derfor også designet med både forskeres og slægtsforskeres ønsker til data for øje.

Artiklen fortsætter under billederne.

Nyt land – Registrering af historiske fotos på kbhbilleder.dk 2017

I 2016 åbnede websitet kbhbilleder.dk med enestående historiske fotos fra Københavns Museums og Københavns Stadsarkivs fotografiske samlinger. Siden er Frederiksberg Stadsarkiv og Magasin du Nord Museums samlinger også kommet til, og i dag er der flere end 120.000 fotos.

Interessen for historiske fotos er stor og fotografierne bliver flittigt brugt i alt fra bøger til sociale medier, hvor facebookgrupper for historie- og fotointeresserede har stort engagement. De historiske fotos på kbhbilleder.dk var dog ikke særligt detaljeret beskrevet. Og hvem kender byens lokaliteter, detaljer og kendetegn bedre end byens nuværende og tidligere borgere?

Stadsarkivet spurgte derfor københavnerne, om de ville dele deres viden om byen, således at fotografierne kunne beskrives grundigt til glæde for både nutidige og fremtidige brugere.

Mange kastede sig over opgaven, som består af tre elementer. Man kan placere et foto på et kort over København, og man kan beskrive fotografiets motiv med emneord, eller man kan skrive til arkivet med yderligere viden om sted, datering, fotograf etc.

I dag kan man på kbhbilleder.dk med udgangspunkt i et kort over byen se, hvordan der har set ud før. Det takket være de mange dygtige frivilliges indsats. Samtidig kan man søge på alskens emner, ting, personer, årstider, steder og aktiviteter, der ikke før gav noget som helst resultat. Det betyder, at de fotografiske samlinger nu kan anvendes til langt flere formål og af langt flere personer, og at byens visuelle historie har fået en langt større synlighed online.

Nye perspektiver – Forskere anvender data

Hvor slægtsforskningen satte skub i indtastningen og stadig står for størstedelen af brugen, har forskere af meget forskellige observans også fået øje på frivillighedsprojekterne. Indtastede kilder bliver nemlig ikke bare søgbare. De bliver til strukturerede datasæt, der kan bruges til fx demografi, sundheds- og sygdomsforskning og socialforskning.

Registerblade og begravelsesprotokoller supplerer hinanden og giver sammen et fantastisk grundlag for forskning i Københavns historie i en spændende periode af byens historie. Kilderne vil fx kunne sige noget om, hvorvidt der er sammenhæng mellem, hvor i byen man bor, og hvad man dør af hvornår? Hvordan forandrer børnedødeligheden sig gennem perioden? Er der sammenhæng mellem forældres erhverv og børnenes dødelighed? Og sådan kunne man blive ved med at stille spørgsmål, som de indtastede kilder kan belyse.

Men kvantitativ, statistisk og demografisk historie er ikke det eneste anvendelsesområde for de frivilliges resultater. For de kvalitative studier af steder, personer, begivenheder og miljøer er fotos og indtastede data lige vigtige. Den indtastede data giver historikeren en genvej til oplysninger om personer og et baggrundstæppe af tilgængelig information til at folde mikrohistorien ud, mens de velbeskrevne historiske fotos nuancerer og sætter ansigt på fortiden.

Andre frivillighedsprojekter i arkivet

Gennem tiden har frivillige løftet andre små og store opgaver på arkivet. Det har været scanning af fotos, registrering af politiets mandtaller, forbedring af tekst genereret automatisk fra digitaliserede trykte bøger, renskrivning af håndskrevne erindringer, registrering af arkivalier om særlige emner og meget andet.

På vegne af alle arkivets brugere vil vi i Københavns Stadsarkiv sige en stor tak for indsatsen til alle, der har deltaget gennem årene!

Vil du være med?

Er du blevet nysgerrig på selv at deltage i et af de mange projekter? Alle kan være med og der er plads til flere.

Emner

Se mere indhold om , , ,