Prostitutionens betydning for 1800-tallets København
Charlie Krautwald, forsker, ph.d., Lunds Universitet og Peter Wessel Hansen, arkivar, ph.d., Københavns Stadsarkiv, fortæller om deres forskning i prostitutionens historie.
Foredraget er en del af Forskningens Døgn.
Program
At regulere et syndigt landskab: Køn og byrum i den offentlige forvaltning af den københavnske prostitution i 1800-tallet
Charlie Krautwald, forsker, ph.d., Lunds Universitet
I 1874 indførtes et system med offentligt reguleret prostitution i Danmark, der gjorde det muligt for kvinder, der solgte sex, at lade sig registrere hos politiet som såkaldt ”offentlige fruentimmere”. Det gav dem mulighed til at drive deres ellers ulovlige erhverv, men samtidigt skulle kvinderne underkaste sig et rigidt kontrolsystem og en voldsom indskrænkning af deres personlige frihed.
Formålet var at standse udbredelsen af syfilis, men bagved lurede frygten for et moralsk fordærv. Politikere og myndigheder ville ganske enkelt begrænse befolkningens adgang til prostitutionen ved at presse den væk fra byens centrale gader og gøre den mindre synlig. Derved kom udviklingen af en ny form for regulering af prostitution også til at bidrage til organiseringen af den moderne by.
Kun meget få ønsker at bo i Farvergade. Sjovere, ludere og pæne borgere i en københavnsk gade 1875-1910
Peter Wessel Hansen, arkivar, ph.d., Københavns Stadsarkiv
I slutningen af 1800-tallet var København præget af både fattige og rige bydele. Men på grund af den store befolkningstæthed levede københavnere fra vidt forskellige samfundsklasser ofte dør om dør. I årtierne omkring 1900 husede Farvergade såvel berygtede værtshuse og velbesøgte bordeller som helt almindelige butikker og boliger.
Den lille gade rummede enorme sociale og kulturelle kontraster. Det skabte konflikter og dannede barrierer i gaden. Men byen var under forandring og for enden af gaden var det nye rådhus under opførelse. Derfor, mente kvarterets borgerskab, var det tid til at gaden skiftede klientel.