En samling af pionerværker i dansk arkitektur
Da stadsarkitekt Poul Holsøe og arkitekt Ib Lunding i 1928-1930 opførte vandtårnet i Brønshøj skabte de et pionerværk i dansk arkitektur.
De originale tegninger til dette byggeri kan nu ses på hjemmesiden kbhbilleder.dk. Det samme gælder tegningerne til et udvalg af andre af byens huse og rum, som Stadsarkitekten i København har været ansvarlig for i perioden 1886-1998, hvor embedet havde sin egen tegnestue.
Stadsarkitektens tegningsarkiv repræsenterer en rejse gennem tiden, og giver et indblik i byens arkitektoniske og samfundsstrukturelle udvikling.
Tegningssamlingen er enestående, fordi den rummer en tegnestues samlede produktion gennem godt 100 år: oversigtstegninger, hovedtegninger, detailtegninger, som har dannet grundlag for myndighedsbehandling, udbud og byggeri.
De enkelte bygninger kan typisk følges gennem mange år med ombygninger og tilbygninger. I nogle tilfælde total transformation som kloakpumpestationen i Præstøgade, som i dag er fritidshjem.
Skoler, forsyning, infrastruktur – Københavns historie set gennem byens huse
I den tidlige fase af tegnestuens historie skabte Københavns hastige vækst bl.a. et behov for opførelsen af 25 nye skoler. 14 af disse skoler stod Stadsarkitekt Ludvig Fenger for. Jagtvejens Skole er en af dem. Siden opførelsen har skolen gennemgået en lang række ombygninger og udvidelser, som alle kan følges i tegningssamlingen.
Forsyningsvirksomheden og de tekniske anlægs udvikling over tid er endnu et hovedområde i Stadsarkitektens produktion.
I 1893 vedtog Københavns Borgerrepræsentation en stor kloakreform. Nu skulle spildevandet fra toiletterne ledes helt ud i Øresund!
80 år senere opføres rensningsanlægget Lynetten, som en vigtig brik i Københavns Kommunes opfyldelse af Lov om Miljøbeskyttelse, som trådte i kraft i 1974.
Tegnestuen har tiltrukket de bedste arkitekter
Stadsarkitektens Direktorat i København rådede i perioden 1886-1998 over en af landets største tegnestuer, som tiltrak mange af tidens dygtige arkitekter, som har sat deres præg på byens huse og rum.
Arne Jacobsen arbejdede som helt nyuddannet i stadsarkitektens direktorat i årene 1927-1929, hvor han bl.a. stod bag tegningerne til indgangspartier og friluftsscenen i Enghaveparken på Vesterbro.
Arne Jacobsens originale tegninger blev fundet frem af tegningssamlingen og bragt i spil igen i 2014, da A. P. Møller Fonden gav penge til en renovering af parkens arkitektur.
Arkitekten Hans Christian Hansen var hele sit arbejdsliv tilknyttet Stadsarkitektens Direktorat, hvor han bl.a. havde et frugtbart kunstnerisk samarbejde med Stadsarkitekt F.C. Lund og sin gamle studiekammerat Viggo S. Jørgensen. Blandt hovedværkerne er Hansted Skole, plejehospitalet Ringbo og en række tekniske anlæg bl.a. Bellahøj Koblingsstation, som introducerede brutalismen i dansk arkitektur.
Små og store projekter – arkitekttegnet kvalitet også i det små
Tegningssamlingen illustrerer, hvordan Stadsarkitekten har sat sit fingeraftryk på stort og småt. I detaljeafdelingen finder man f. eks. tegninger af alt fra gymnastikdragter og skolemøbler over gadeinventar, busser og sporvogne.
Blandt de store projekter finder man f. eks. Poul Holsøes regulering af søerne i 1928-29, og F. C. Lunds og Viggo S. Jørgensens aldersrenteboliger på Christianshavns vold fra 1950-1952. Endelig indeholder samlingen også en del projekter, som aldrig blev realiseret bl.a. et forslag til udvidelsen af Vestergade.
De 30 bebyggelser er udvalgt af professionelle frivillige
De arkitekttegninger, som nu vises frem i kbhbilleder.dk, udgør et pilotprojekt, som Københavns Stadsarkiv har udført med en projektbevilling fra Dreyers Fond og med inddragelse af en arbejdsgruppe bestående af professionelle frivillige.
Arbejdsgruppens medlemmer er fhv. Stadsarkitekt Otto Käszner, fhv. afdelingsarkitekt i Stadsarkitektens Direktorat Svend Haller Baggesen, fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek mag. art. Claus M. Smidt samt tidligere vicekontorchef i Stadsingeniørens Direktorat Jens Simonsen.
Gruppen har stået for udvælgelsen og beskrivelsen af de 30 bebyggelser, som nu præsenteres i kbhbilleder.dk gennem ca. 800 tegninger fra tegningsarkivet. Den fysiske tegningssamling indeholder tusindvis af værker og hundrede tusindvis af tegninger.
På længere sigt er det Stadsarkivets ambition at skabe et digitalt opslagsværk med ca. 400 af de væsentligste værker med tilhørende tegninger, men indtil videre har finansieringen kun rakt til et pilotprojekt.
Brugen af tegningerne i dag
Hvem kan bruge tegningssamling og til hvad?
Stadsarkivet og arbejdsgruppen forestiller sig, at brugergruppen er bred og anvendelsespotentialet stort: studerende, forskere og fredningsmyndigheder og andre med interesse for den materielle kulturarv, samt arkitekter, designere, og andre fagprofessionelle, der beskæftiger sig med byggeteknik og visuel kommunikation.
Det gælder både den del, som nu er tilgængelig digitalt og resten af samlingen, som kan ses på Københavns Stadsarkivs læsesal.
