I kælderen under Rådhuset ligger arkivet, hvor byens hukommelse opbevares. Her er der dokumenter, der fortæller byens officielle historie.
Men arkivet rummer også historier om skiftende tiders ungdom, deres liv og problemer, og om kommunens arbejde med at skabe en by til ungdommen.
På vores tur ned i kælderen, hvor der normalt er lukket for publikum, skal vi høre om ungdommen i København.
På omvisningen igennem 1800- og 1900-tallets København hører vi om misbrug, musik, og om tilbud og forventninger til unge mennesker.
Vi møder ungdommen på institutioner, i erindringer og på byens gader.
Omviser er arkivar og etnolog Anders Møller. Omvisningen er en del af Golden Days festivalen.