Børns lege for 100 år siden
Omkring 1900 så gadebilledet i København ganske anderledes ud end i dag. Det var hestevogne, trækvogne og budcykler, der dominerede i gaderne. Og så et utal af legende børn. For trods politiets forbud mod leg på gaden, var den mange arbejderbørns foretrukne legeplads. Det fremgår af de erindringer, som københavnske pensionister i 1969 nedskrev om deres opvækst i landets hovedstad i årene omkring 1900.
Gamle børnelege
F.eks. fortæller Ellen Neelmeyer, der var født på Sønderboulevard på Vesterbro i 1901, om det liv, der på den tid udspillede sig på boulevarden. Børnene spillede bold, legede skjul, røver og soldater, dansede i rundkreds med sanglege, legede med dukker, spillede klink, top, hinker ruder, nipsede nipsenåle og spillede terre med sten- eller marmorterninger.
Top og trillebånd
Om toppen fortæller Rudolf Leo Jensen, der var født i 1900 i Borgergadekvarteret:
”Toppen havde alle drenge og piger. Man havde gerne et par stykker. De havde jo mange faconer, men altid med et buet messingsøm i den tynde ende. Og så hørte der en pisk med lang snert til. Man startede toppen med tommel og pegefinger og lod den falde ned på jorden, hvor det gjaldt om at holde den i fart ved at slå til den med piskesnerten. Det krævede megen plads og helst på asfalt. Der var mange som spillede på fliserne, men man blev skældt ud af de gående.”
Trillebånd af gammelt cykelhjul
Axel H. O. Christiansen, der var født i 1899 og voksede op på Frederiksberg, fortæller om, hvordan man dengang legede med trillebånd eller tøndebånd, som de også blev kaldt:
”Man kunne købe trillebånd af træ, men det bedste var at have et gammelt cykelhjul, hvor dæk, slange og eger var fjernet (en fælg). Så slog man på hjulet med en kæp og det gik i susende fart hen ad gaden. Men det var ret støjende at løbe med og man fandt på at fylde fælgkanten med store korkpropper (der var korkpropper i alle flasker dengang). De blev presset på tværs i fælgkanten. Man havde så travlt med at samle korkpropper, for der skulle mange til hele fælgen. Men det var sådan, at man godt kunne løbe med hjulet, selv om det ikke var fyldt med proppen. Så skulle de blot fordeles på hjulet på en rigtig måde.”
Fælleslege
Gahms Henriksen voksede op på Amager i begyndelsen af 1900-tallet. Han fortæller:
”En anden leg bestod i, at en dreng stillede sig op ad en mur og talte til fem eller ti i rask tempo. Han havde lov til at variere dette. Når han nåede endetallet, vendte han sig rapt om, og hvis nogen ikke stod bomstille, blev han vist tilbage til udgangspunktet, som vel kunne være 35 meter borte. Den der først nåede frem, overtog derpå tællerens plads og legen begyndte forfra.
Skjul og Stanto
Der var også fælles lege som skjul, hvor det navnlig hen under aften, når skyggerne blev lange, var sjovt at ha´ tøserne med. Også til boldlegen ”Stanto!” var det morsomt at have pigerne med. Den startede med, at en forud udpeget kastede bolden op i luften eller slog den hårdt i jorden. Det var signalet til, at hele flokken, som var med i legen, spredtes til alle sider. Når han igen havde bolden i hænderne, råbte han ”Stanto!” og alle skulle blive stående på stedet. Dog havde de ret til at vende ryggen mod kasteren, idet det var hans opgave at forsøge at ramme en af de nærmeste. Lykkedes det, skulle den ramte gå ud. Lykkedes det ikke, kunne den første, den bedste gribe bolden. Legen fortsatte til der kun var sejrherren tilbage.”