Den spanske syge dokumenteret
Umiddelbart skiller siden til højre sig ikke ud. Begravelse efter begravelse er registreret, som på hver eneste side i de over 200 protokoller fra Københavns begravelsesvæsen. Men ved nærmere eftersyn er der noget, der er anderledes. Alle de begravede har samme dødsårsag. Vi er oktober 1918 og influenzaen Den spanske syge raser.
For slægtsforskere og forskere i sygdoms- og sundhedshistorie
Den spanske syge er en blandt mange dødsårssager som sundheds og -sygdomshistorikere nu får lettere adgang til at undersøge. Og der er mange andre forskningsprojekter gemt i det store demografiske materiale. Størst anvendelse vil protokollerne dog sikkert få blandt de mange, der undersøger deres egen slægts historie – en interesse, der i stadig stigende grad dyrkes online.
Et navneregister gør forskellen
For slægtsforskere er kirkebøgerne fra Rigsarkivet en hjørnesten i deres undersøgelser. Men kirkebøgerne kan nogle gange være besværlige, fordi man skal vide hvilket sogn familien boede i, for at komme i gang. Med begravelsesprotokollerne kommer en genvej til at kirkebøgerne. Man skal nemlig kun kende navnet på afdøde og en omtrentligt årstal for dødsfaldet, for at finde oplysninger som fødested, erhverv, adresse og sogn.
En efterspurgt og længe ventet arkivmateriale
Med begravelsesprotokollerne på nettet har Københavns Stadsarkiv givet lettere adgang til det materiale, som uden sammenligning efterspørges mest blandt arkivets brugere. Lanceringen er en af en række planlagte lanceringer af digitaliseret kildemateriale.
Kultur og -fritidsborgmester Carl-Christian Ebbesen lancerede 21. april 2015 begravelsesprotokollerne på nettet. Lanceringen skete til en fejring af Stadsarkivets samarbejde med organisationen for slægtsforskning Family Search, der har stået for selve digitaliseringen af protokollerne.
Begravelsesprotokollerne på nettet dækker perioden 1861 til marts 1940.