Detaljer, tid og grundighed
For det utrænede øje ligner tegningen bare en hvilken som helst anden arkitekttegning – sort og hvid – grafisk flot, men også lidt svær at forstå. Men giver man sig tid og kigger man efter, vokser fascinationen.
Tegningen oser simpelthen af tid – god tid! Og grundighed! Store flader er skraveret med sirlige helt ens blyantskruseduller som arkitekten må have brugt timer på. Bladrer man videre ser man, hvordan alle elementer i bygningen er arkitekttegnet. Her er tegninger af skruer, håndtag, trappetrin og hængsler. Ikke så meget som en vindueskarm i denne bygning har været standardvarer. Alt har været speciallavet til formålet.
Et smukt dekoreret vandreservoir
Bygningen er, den sikkert af mange relativt ukendte, Tinghøj beholder, der ligger i Gladsaxe. Det er et såkaldt højdereservoir til at opbevare vand for at udligne vandforbrugets svingninger i København.
Højdebeholderen på Tinghøj er anlagt og udbygget i 1933, 1940 og 1959 efter tegninger af arkitekt Ib Lunding. Området er i dag fredet bl.a. pga. de arkitektoniske kvaliteter.
Dette var altså ikke en bygning hvor almindelige mennesker skulle komme. Det var heller ikke en stor arbejdsplads, hvor mange mennesker havde deres daglige gang. Det er en kæmpestor underjordisk beholder, med forskellige nedgangstårne og ventilationshuse over jorden. Men tænk, de enkelte bygninger er smukt dekoreret med mønstre, der danner stjernebilleder. Og de forskellige stjernebilleder ses nok så fint på tegningerne.
Arkitekttegnet til mindste detalje
Hvis du spørger Steen Mølgaard Christensen, arkitekt og medarbejder i Stadsarkivet, hvad der er det specielle ved tegningssamlingen fra Stadsarkitektens Direktorat, er det netop dette: Dyrkelsen af detaljen, sansen for skønhed også i tekniske anlæg, og at alt er specialtegnet til formålet. Nu om dage fortæller han, vil en arkitekt vælge mellem forskellige standardelementer og sammensætte dem. Man arkitekttegner ikke en skrue eller et hængsel. Men det er netop det, man dengang gjorde hos Stadsarkitekten.
