Borgerlige vielser i Kildeviseren
Vi har lagt de københavnske borgerlige vielser 1851-1922 på nettet. Du skal første slå navnet på enten brud eller brudgom op i navneregistret og herefter bruge registrets nummer, til at finde selve indførslen om vielsen.
De borgerlige vielser er digitaliseret af Family Search. Protokollerne er en blandt mange kilder, som vi lægger på nettet løbende i de kommende år, præcis som det allerede er sket med begravelses- og lysningsprotokoller.
Borgelig vielse blev indført i 1851
Med Grundloven 1849 fulgte religionsfrihed og dermed et behov for at kunne blive viet uden for folkekirken og de anerkendte trossamfunds rammer.
Muligheden for at blive borgerligt viet blev indført i 1851. I starten blev muligheden mest benyttet af brudepar, der ikke tilhørte et på det tidspunkt anerkendt trossamfund, fx den evangelisk-lutherske frikirke, mormonkirken eller baptistkirken. Også brudepar, der havde forskellige religiøse tilhørsforhold blev borgerligt viet.
Fritænkere og konfessionsløse
Fra 1880’erne begyndte mange, særligt socialdemokrater, at erklære sig som fritænkere. For fritænkere var det at blive borgerlig viet en grundsten i det sekulære samfund, som de ønskede at styrke. Antallet af borgerlige vielser steg derfor kraftigt.
4. november 1898 finder vi fx Thorvald Staunings borgerlige vielse med Anna Jensen. Begge parter er døbte og konfirmerede, men har sikkert i tråd med Socialdemokratiets ønske om at adskille kirke og stat, meldt sig ud af folkekirken.
Borgerlig vielse for alle
Med ægteskabsloven af 1922 forsvandt betingelserne for hvem, der måtte lade sig borgerligt vie og borgelig vielse blev et frit valg for alle, der ønskede at indgå ægteskab.
De borgerlige vielser fra 1923-1961 er digitaliseret og kan findes på Arkivalieronline.