Spekulation fører til fallit
For Astrid Dewulff (f. 1898) og hendes familie i Vanløse fik krigsudbruddet alvorlige konsekvenser pga. farens spekulation i skibsaktier:
”Vi lagde mærke til, at far og mor talte en del sammen over nogle ark papir. … Sagen, som vi så bittert senere erfarede, var, at far ville være med i et voveligt foretagende som aktionær i en dampskibsforbindelse mellem København og Hamborg, og det forfærdelige var, at han stillede vores hus som garanti i dette foretagende. Mor rådede far fra at udfylde disse papirer, men stik imod mors kloge indsigt, gik far ind i dette farlige foretagende, som da også blev til sorg og fortvivlelse for os alle, thi krigen brød ud og alle penge i denne sag var tabt for aktionærerne, da denne rute ikke kom i gang. … Efter nogle måneder forløb modtog far et stort forseglet brev, som han med rystende hænder åbnede, han blev ganske grå i ansigtet. Det var vor dødsdom. Alt var tabt, og huset skulle gå på tvangsauktion om fire uger.”
Nyrige børsspekulanter
O. Grand (f. 1897) var ansat i Landmandsbanken. Han mindes, at penge ikke spillede nogen rolle for de nyrige børsspekulanter:
”Vi var midt i ”gullaschtiden”. Jeg var vant til, at 1 kr. var mange penge, og fik et chok, da jeg første gang så to, der spillede ”lige eller ulige” om 10 kr. sedler. Børsen var det centrale. Alle købte og solgte aktier, og den, der var fattig i går, var undertiden hovedrig næste dag. Jeg hørte folk, der købte og solgte ”Forenede” og efter at have tjent masser af penge spørge: hvad er i grunden ”Forenede”. Steen Gubelhausen holdt sine ”berømte” fester på gården i Jylland. Den overdådige middag kom ovre fra ”Wiwel” og cigarerne tændte ved fidibusser af 10 kr. sedler. I det hele taget var denne periode mærkelig at opleve.”
Penge som skidt
Åge Lorentzen Rosenborg (f. 1897) mindes nogle af krigstidens ekstravagante kunder fra sin læretid som frisørelev på Vesterbro:
“I gullaschtiden, der var folk skøre. I en forretning i Trommesalen, hvor jeg var ansat som frisør, lå der en restaurant, hvor der kom en kunde, og der blev sendt bud efter mig for han skulle barberes. Han ville barberes i champagne, og i baglokalet stod et flygel, som han hældte resten af champagnen i. Det var en dyr fornøjelse, men han havde råd til det. Der kom en anden kunde i forretningen hver dag for at blive barberet og friseret. Han betalte 5 kr., så der var gode drikkepenge. En dag var der noget i vejen med hans bil. Han spurgte, om jeg kunne skaffe en mekaniker til at ordne bilen. Jeg fik fat i en, og det varede 5 minutter for at ordne den. Han stak ham en 100 kroneseddel og sagde, at det passede, og mekanikeren og jeg fik os en glad aften. Der kom en kunde, der købte et gods i Jylland, hvor han kørte med 6-spand heste, og der blev stillet champagneflasker på vejen, hvor han morede sig med at skyde på dem. Han var en stor børsspekulant. Der var mange af den slags tossede mennesker dengang.”