Byens skafot og kag
Mens springvandet satte et fornemt præg på pladsen foran rådhuset, var der i 1600 og 1700-tallet anderledes dystert bag rådhuset. Det var her lovovertrædere blev afstraffet. Nytorv var derfor domineret af byens skafot og kag.
Kagen var den pæl, den dømte blev bundet til, når straffen lød på brændemærkning eller kagstrygning, dvs. piskning. Kagstrygning foregik også andre steder i byen.
Skafottet
Indtil 1627 blev der rejst et interimistisk skafot bag rådhuset, når en dømt skulle halshugges. Det ottekantede, grundmurede og permanente skafot blev først opført i forbindelse med genopbygningen af rådhuset efter branden i 1728.
Den sidste henrettelse på skafottet bag rådhuset fandt sted i 1758. Det var Frederik Hammond, ejer af en jernfabrik i Norge og hans medhjælper, svenskeren Anders Sundblad, der blev halshugget. De havde lavet falske værdipapirer til en værdi af 34.000 rigsdaler. Den slags gav dødsstraf. Halshugningen vakte særlig opsigt, fordi Frederik Hammond var en anset mand i det københavnske borgerskab.
Skafottet rives ned
Tre år senere blev skafottet fjernet og herefter var det alene Østerfælled, Vesterfælled og Amagerfælled, der var skueplads for de makabre henrettelsesscener. Brændemærkning og piskning ved kagen på Nytorv fortsatte dog indtil 1780.
I dag viser en forhøjning på Nytorv, hvor skafottet og kagen har stået.
