Første, andet og tredje rådhus
Københavns første rådhus lå ved Gammeltorv. Men der er ingen sikre oplysninger om den nøjagtige placering eller om hvordan det så ud, hvornår det blev opført osv. I sin historiske beskrivelse af København fra 1760 forestillede præsten og forfatteren Erik Pontoppidan sig, at rådhuset så ud som på billedet.
Formodentlig blev det første rådhus for lille. For sidst i 1300-tallet blev et nyt rådhus indrettet i en bygning på hjørnet af Nørregade og Studiestræde over for domkirken (Vor Frue Kirke). Bygningen blev senere benyttet som bispegård.
Svungne gavle og ottekantet trappetårn
Allerede i 1479 blev byens tredje rådhus opført i den sydlige del af det daværende Gammeltorv. Der findes ingen billeder af det, før Christian den 4. i 1608-10 lod det ombygge til en lille renæssancebygning med svungne gavle og et slankt ottekantet trappetårn.
Bygningens bagside havde de samme svungne gavle som facaden mod Gammeltorv, et mindre tårn og en åben buegang. Vinduerne under den udvendige balkon førte ind til et åbent galleri, hvor byretten holdt til. I rådhusets kælder var der foruden fængsel også indrettet en øl og -vinkælder.
Byens ældste torv
Gammeltorv var Københavns ældste torv og dækkede oprindelig et noget større område end i dag. Det var centrum for middelalderbyens torvehandel. Her foregik også byens retshandlinger under åben himmel, indtil byretten fik sæde i det ombyggede rådhus.
Torvet var også skueplads for optog, ridderspil, turneringer og gøglerforestillinger. Og det var her byens borgere gysende kunne være vidne til halshugninger, piskning og andre fysiske afstraffelser af større eller mindre lovovertrædelser.
Det nye torv
Nytorv opstod først i forbindelse med ombygningen af det tredje rådhus i 1608-10, da Christian 4. befalede, at området bag rådhuset skulle ryddes. Indtil da havde avlsgården med byens opstaldede avlstyre ligget her sammen med en mængde mindre huse. Husene var blevet brugt som bolig for kommunalt ansatte så som den tids politibetjente, vægtere, vagtmester og bøddel.
Både på Gammeltorv og Nytorv gik torvehandlen livligt. Der var hønsekoner med deres æg og fjerkræ. Der var grøntsager, frugt og korn. Varerne blev primært solgt fra Gammeltorv, mens slagterne holdt til med deres boder på Nytorv.
Caritas-springvandet
Allerede Frederik 2. havde anlagt et springvand på Gammeltorv. I forbindelse med ombygningen af rådhuset i 1608-10 lod Christian 4. det flytte hen foran rådhuset. Han lod bronzestøber Peter Hoffmann lave springvandets kumme og figurgruppe, der forestiller den godt én meter høje gavmildhedens gudinde Caritas med sine børn. Modellen til figurgruppen blev lavet af billedskærer Statius Otto.
Springvandet var kongens gave til byen. Guldæblerne, der stadig springer, f.eks. ved royale begivenheder, er dog først kommet til senere, formodentlig i første halvdel af 1700-tallet. Piedestalen, som Caritas-figuren står på, er også senere blevet forhøjet.
Ikke kun til pynt
Datidens springvand var ikke kun til pynt. Det var et led i byens vandforsyning. Vandet til springvandet kom fra Emdrup Sø og blev ledt ind til byen og springvandet gennem hule træstammer. Niveauforskellen mellem sø og by gjorde det muligt at lade vandet springe. Oprindelig blev springvandet kaldt Caritas-brønden. Forklaringen er, at det var den store ottekantede brønd, som byens borgere især var interesserede i. Det var nemlig her, at de hentede vand til vask og madlavning.
