Af Otto Käszner, Stadsarkitekt Københavns Kommune 1989 – 1998
Rytterskolen i Brønshøj
Rytterskolen er ikke nogen dominerende bygning. Men den hvidkalkede bygningslænge med stråtaget markerer sig ikke desto mindre på det uroligt indrammede Brønshøj Torv, både visuelt og i borgernes bevidsthed. Sammen med Brønshøj Kirke, der er synlig fra torvet, udgør de bydelens ældste bygninger.
Istandsat på lokalt initiativ
Rytterskolen er istandsat i 1980’erne og rummer i dag et udstillingssted.
En drivende kraft bag istandsættelsen var Brønshøj-Husum bladets redaktør Bjerregaard, der arbejde for at få indrettet et lokal historisk museum i Rytterskolen. Overborgmester Egon Weidekamp var positiv, og det lykkedes direktør Mogens Olsen, Kommunens Håndværksafdeling at få istandsættelse og ombygning udført som et beskæftigelses projekt.
Ombygning og istandsættelse indbragte Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses pris i 1986.
Den historieløse by?
En tendens i byudviklingen efter 2. verdenskrig var at nedprioritere det historiske i byen. Men enhver stærk entydig retning i byudvikling og bygningskunst afføder en reaktion. Folk vendte sig mod den nye historieløse by – med dens store `homogent moderne´ bebyggelser.
Den lokale interesse i 1980erne for en istandsættelse, en bevaring af den forfaldne Rytterskole kan vel fortolkes som et ønske om at bevare et historisk holdepunkt i udviklingen.
Rytterskolen og Stadsarkitektens tegninger
Københavns Kommune ejer to af Fr. IV´s 241 rytterskoler opførte i 1720erne. Den anden rytterskole er i dag en del af Valby Bibliotek. Anvendelsen har skiftet gennem tiden, og bygningen har været udvidet og indskrænket.
Grundtypen har oprindeligt været et beskedent længehus med en indgangsdør og to vinduesfag på hver side. En stenplade over døren angiver opførelsesåret MDCXXI. Den ene halvdel rummede lærerens bolig, den anden skolestuen. Hvad der måtte være tilbage af det oprindelige murværk vil være at finde i den vestlige ende af bygningen.
I Stadsarkivets samling af arkitekttegninger finder man fine hovedtegninger, samt en plantegning der viser Rytterskolens situation i 1808, 1842,1875 og 1875. Tegningerne fortæller om spredningen af Stadsarkitektens virke fra store skelsættende bygnings- og anlægsværker til de mindre opgaver, som til gengæld kan have stor betydning i nærområdet.