Dem der ikke har råd til noget
Fattigdommen er tydelig, når vi møder tiggere og hjemløse på gaden. Men fattigdom
findes også i en mere skjult og langt mere udbredt variant. Vore dages skjulte fattige er typisk mennesker, der lever på offentlig understøttelse, har tag over hovedet og får nødtørftig mad på bordet. Ofte har de hverken penge til at deltage i foreningsliv og sportsaktiviteter eller til at købe gaver, legetøj og nyt tøj. Netop derfor betragtes de som fattige. Men den skjulte fattigdom er ikke et nyt fænomen, og fandtes også for 250 år siden.
København var fyldt med fattige
1700-tallets København vrimlede med fattige. Der var tiggere, almisselemmer, fattiglemmer, fattige adelsfolk, løsgængere, unge, gamle, syge og gale fattige, skikkelige og arbejdende fattige. Og så var der var de husarme. Det var fattige fra middelstanden, dvs. den sammensatte gruppe af håndværkere, handelsfolk, embedsmænd og officerer. Fattigdom var nemlig ikke kun et problem for underklassen, der som livsvilkår levede på sultegrænsen. Også folk fra samfundets bedre klasser levede i bestandig fare for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem ud på en social rutsjetur.
De respektable skammede sig
De husarme var fattige med tøj på kroppen og tag over hovedet. Alligevel kæmpede de en ulige kamp for at få enderne til at mødes. For de havde ikke råd til fine klæder og andre statussymboler, som var normale for deres sociale stand. Samtidig ville de for alt i verden undgå at gå den tunge gang til fattighuset eller – værre – at nedværdige sige til at tigge på gaden. For de følte sig anderledes end andre fattige og skammede sig over fattigdommen. Det handlede om at holde facaden, redde æren og fremstå som respektable borgere. Ellers var alt tabt. Derfor gjorde de husarme alt for at skjule deres ulykkelige situation for omverdenen.
Som skabt til at blive glemt
De skjulte fattige var som skabt til at blive glemt. Og det er de også blevet. Fattigdomshistorien har typisk handlet om institutionerne, lovgivningen og den private filantropi – ikke om de ’fine’ fattige fra middelstanden. Det råder arkivar Peter Wessel Hansen bod på i bogen Den skjulte fattigdom – Skam, ære og nedtur i København 1750-1850, hvor han giver de husarme ordet ved hjælp af talrige breve, bønskrifter og ansøgninger fra Københavns Stadsarkivs samlinger. Tilsammen fortæller de historien om fattigdom, ære og stand i 1700- og 1800-tallets København og løfter en flig af sløret for fortidens skjulte fattigdom.