Drevet af historisk interesse og lysten til bidrage
Siden 2016 har frivillige ildsjæle på Københavns Stadsarkiv indtastet oplysninger om livets afslutning for mere end en halv million københavnere, der døde i perioden 1861-1940. Oplysningerne er indtastet fra de håndskrevne københavnske begravelsesprotokoller.
Det har både nysgerrighed, historisk interesse, lysten til at lære nyt og samtidig bidrage til noget større, der har motiveret frivillige til at være med til at tyde de krøllede bogstaver de gamle protokoller.
Eva V. Ersbøll og Kirsten Reinhold er to af de knap 30 frivillige, der har tastet allermest. Eva fortæller:
”Jeg har været med hele vejen, fordi jeg synes, det er interessant og udfordrende, og fordi det er tilfredsstillende at kunne bruge den viden, som jeg har samlet op gennem uddannelse og et langt arbejdsliv, samtidig med, at det er noget, som andre vil have nytte af.”
– og Kirsten supplerer:
”Vi frivillige er med til at danne grundlaget for megen historieforskning ikke mindst i dansk socialhistorie. Det er jeg lidt stolt over at have været med til.”
Frivillige indtaster københavnske begravelsesprotokoller
Københavns Stadsarkiv lancerede i 2016 indtastningen af begravelsesprotokollerne, der var den mest benyttede kilde på arkivets læsesal, hvor historisk interesserede hver dag bruger arkivets store samlinger til at grave i deres egen og byens fortid.
Indtastningen er foregået online og de frivillige har siddet sammen hver for sig og omhyggeligt tastet de mange informationer. På arkivet har de frivillige jævnligt mødtes med arkivarer for at drøfte de mange spørgsmål, der er opstået undervejs.
Det kræver tålmodighed, flid og grundighed at indtaste, for der skal afskrives korrekt, for at oplysningerne har værdi for historikerne. Men hvis man tror det er kedeligt tager man fejl. Hver indtastning giver indblik i et menneskeliv – en skæbne og en fortælling. Og det kan være både rørende og tankevækkende, forklarer Eva:
”Der er mange ting, der slår en ved periodens livsvilkår, når adskillige indtastninger har passeret forbi ens blik; arbejdsulykker, kvinder der dør i barselssengen, høj spædbørnsdødelighed, hårde liv på samfundets bund, smitsomme sygdomme, dødsfald som resultat af manglende behandling af psykisk sygdom”.
En by i rivende udvikling
Selvom begravelsesprotokollerne er fulde af død, fortæller de også om livet i København i en periode på 80 år, hvor der også sker en kæmpe udvikling inden for lægevidenskab, hospitaler og sundhedsforanstaltninger. Alt sammen noget der afspejles i protokollernes oplysninger.
Det er også en periode, hvor livet i København udviklede sig med rivende fart. I 1860’erne hvor protokollerne starter, er voldene lige faldet. I de følgende årtier udvikles brokvarterene med voldsom hastighed og byens arbejderbefolkning eksploderer. Sidst i 1800-tallet bliver det taget store skridt, for at forsyne de mange københavnere med infrastruktur, vand, kloak og senere el. I 1900-tallet sætter den spanske syge sine spor i protokollerne, der er blevet indtastet lige frem til anden verdenskrigs udbrud.
Københavnernes livsforhold under luppen
Begravelsesprotokollerne rummer informationer om alle der er døde i København med beskrivelser af, alder, erhverv, adresse og dødsårsag. Det giver forskerne en fantastisk mulighed for at udforske livsvilkår på bade mikro- og makroplan og ikke mindst undersøge sammenhænge.
I dag er det heldigvis meget sjældent, at børn dør, men man skal ikke bladre længe i en begravelsesprotokol fra slutningen af 1800-tallet før man kan se, at sådan har det ikke altid været. Her giver begravelsesprotokoller mulighed for at undersøge, hvad fx forældres erhverv har betydet for deres børns dødelighed.
Der er også et væld af andre spørgsmål, som oplysningerne kan belyse. Eks. hvordan har erhverv eller håndværk afspejlet sig i dødsårsager eller hvor gammel man blev? Hvad betyder det sted, man bor i byen? Og forandrer det sig over tid? Hvad med køn? Socialklasse? Smitsomme sygdomme? Kirkegårde og begravelsesskikke?
Et af de forskningsprojekter som anvender data fra de indtastede begravelsesprotokoller, er Link-Lives, der rekonstruerer simple livsforløb for afdøde danskere ved at forbinde historiske oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller mellem 1787-1968.
Den københavnske slægt
De fleste danskere, hvis familie har boet i landet i et par generationer, vil kunne opdage at de har haft slægtninge i København, hvis de begynder at udforske deres slægtstræ. I slutningen af 1800-talet var flytningen fra land til by stor og mange af byens indbyggere var nye københavnere. Det gør, at de københavnske data er en kæmpe hjælp til stort set alle landets slægtsforskere, der nu kan søge i begravelsesprotokollernes informationer.
Mange af de frivillige, der har bidraget til indtastningen, er selv slægtsforskere og det er netop dette behov for at kunne søge, der har været en stærk motivation for at indtaste de mange oplysninger.
Hvis du vil gå på opdagelse i de indtastede begravelsesprotokoller og søge efter personer i din slægt er der hjælp og vejledning til søgefunktionen på arkivets hjemmeside.
Nye forskningspotentialer og samfundsnytte
Begravelsesprotokollerne blev oprindeligt skrevet af kommunens ansatte for at kunne holde styr på hvem, der blev begravet hvor – og at alle ”kom i jorden” på forsvarlig vis.
Som alt andet arkivmateriale bruges protokollerne i dag til andre formål end det oprindelige nemlig primært til historisk forskning. I tilfældet med begravelsesprotokollerne åbnes døren til nye forskningsområder, bl.a. sundhedsforskning, hvor det med så stort et datasæt fx er muligt at undersøge udvikling af sygdomsmønstre og dødelighed. Det betyder at de frivillige indsats kommer samfundet til gode på nye måder, vi endnu ikke kender.
Stadsarkivar Mads Neuhard uddyber:
”Det er inspirerende, lærerigt og super perspektivrigt at samarbejde med frivillige. At resultaterne også kan bidrage til gøre os klogere – både på fortiden, men også på fx nutidens sundhedsforhold, gør de frivilliges kolossale indsats fuldstændig uvurderlig. Stor tak til alle der har deltaget.”
Stor tak til Eva V. Ersbøll for for at have fundet billeder og skrevet billedtekster.