1: Begravelser 1861-1940
De københavnske begravelsesprotokoller er ofte første spor ind i slægtsforskning. Protokollerne er populære, fordi du ikke behøver at kende sognet for at finde en person. Du skal blot kende navnet og dødsår.
Med et alfabetisk navneregister på tværs af hele byen er det hurtigt at gennemse flere år om nødvendigt. Begravelserne er nemme at bruge og her kan du finde oplysninger som fødselsdato, civilstand og dødsårsag. Mange af begravelserne er oven i købet indtastet af flittige frivillige, så du kan søge i dem.
2: Politiets mandtaller 1860-1923
Mandtallerne ligner folketællingsskemaer. Dog blev de ført to gange om året og ikke med flere års mellemrum som folketællingerne.
Mandtallerne giver dig dermed mulighed for at følge f.eks. en familie i alle årene imellem to folketællinger.
Mandtallerne er ordnet efter år og gadenavn. Og hver gade ligger, så de lige numre kommer først og de ulige efter.
Listerne er sjove, hvis du vil se, hvem der har boet i netop din københavnske ejendom, da mange af byens gader findes her.
3: Politiets registerblade 1890-1923
Registerbladene er den københavnske forløber for folkeregistret. Her kan du finde alle københavnere over 10 år i perioden.
Som begravelsesprotokollerne er de et godt og nemt sted at begynde, hvis du er på udkig efter fortidens københavnere og vil finde ud af, hvor de boede, hvad de arbejdede med og hvordan de flyttede rundt i byen.
4: Erindringer – ca. 1880-2019
Som den eneste kilde i stadsarkivet er det her, københavnerne selv kommer til orde i modsætning til de øvrige kilder, som overvejende er kommunens eller politiets administrative oplysninger om byens borgere. Erindringerne fylder alt fra en enkelt side til flere hundrede sider og rummer detaljerede og personlige beretninger om livet i København fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
Ved at bruge søgeord som besættelsen, tøjvask eller rotter får du overblik over de erindringer, der handler om emner, som interesserer dig.
5: Lysninger 1923-67
En lysning er en prøvelse af, om der er hindringer for indgåelse af ægteskab. Fra 1922 havde Københavns Magistrat opsyn med de formelle betingelser for indgåelse af et ægteskab, så der kunne lyses for parret. De par, der blev lyst for, blev indført i lysningsprotokollerne.
Lysningerne er vejen til vielser i København, både borgerlige og kirkelige. Du behøver ikke kende sogn eller vide om vielsen overhovedet foregik i en kirke. Et navneregister på tværs af hele byen hjælper dig i gang.
6: Borgerlige vielser 1851-1922
Vielser uden om kirken gik fra at være ganske usædvanligt til at være meget udbredt. Muligheden blev indført i 1851 og blev primært brugt af ægtepar fra ikke anerkendte trossamfund, men siden blev det et mere politisk valg taget af socialdemokrater og fritænkere.
7: Separation og skilsmisse 1806-1857
Frem til 1857 stod Københavns Magistrat for at bevilge skilsmisse eller separation. Fyldige beskrivelser i referatprotokollerne giver dig detaljeret viden om personerne og baggrunden for bruddet.
8: Politiets efterretninger 1867-1920
Stadsarkivets eneste landsdækkende kilde, der rummer oplysninger om hele landets efterlyste personer med grundige beskrivelser af deres fysiske fremtoning og hvad de var efterlyst for. Efterretningerne er søgbare, så du kan fritekstsøge på tværs af alle årgange.
Det kan ofte være en overraskelse at finde slægtninge her, for måske har nogle af fortidens synder været en familiehemmelighed.
9: Elevprotokoller fra de københavnske skoler fra 1753 og frem
Oplysninger om elever på de københavnske skoler. Det varierer fra skole til skole, hvilke år, der er materiale fra og hvad der er noteret om barnet.
Skoleprotokollerne er gode, hvis du har tabt sporet af en familie, der er flyttet meget. Familiens børn vil som regel have gået i skole. I protokollen kan du finde oplysninger om barnets far og familiens adresse.
10: Almisse 1799-1928
Almisseprotokollerne er et godt sted at begynde, hvis du vil bruge Københavns fattigvæsens store arkiv og vide mere om alle de personer, der fik hjælp fra Københavns Kommune.
Fattigvæsnets arkiv rummer historier om stor fattigdom, men giver også indblik i en tid, hvor mange søgte og fik hjælp til betaling af en konfirmationsfest, pludseligt tab af forsørgende ægtefælle eller sygdom, der fjernede det økonomiske grundlag i en familie.
Meget brugt af slægtsforskere
Hver dag bliver det digitaliserede arkivmateriale flittigt benyttet på stadsarkivets hjemmeside, kbharkiv.dk. Mange af brugerne er slægtsforskere, der hjemmefra eller mens de sidder på arkivets læsesal, kommer på sporet af deres for-forældre.
Brugerne er også forskere, studerende og alle, der bare er nysgerrige efter at vide mere om levet liv i København.
Digitaliseringen har gjort det nemmere – og nogle vil sige sjovere – at gå på opdagelsen i historien, for i modsætning til tidligere hvor kilderne kun måtte benyttes på læsesalen, kan alle med adgang til en computer nu bruge materialet døgnet rundt.
Mange af de digitaliserede arkivalier er indtastet af dygtige frivillige, der i flere år har arbejdet med materialet, så det nu er muligt at tyde gammel håndskrift og forkortelser.