10 år der forandrede arkivet
I dag er det svært at forestille sig et Københavns Stadsarkiv, som ikke er i tæt dialog med de frivillige, der løfter arkivets samlinger til nye højder. For de frivilliges indsats er ikke kun en gave til nutidens og fremtidens brugere af kulturarven. De er også ambassadører for stadsarkivet og bringer nyttig feedback tilbage til arkivet om, hvad der optager arkivets brugere. At samarbejde med frivillige er således ikke kun et spørgsmål om de fantastiske historiske ressourcer, vi skaber sammen, men er også en gave i sig selv.
De frivillige på Københavns Stadsarkiv er primært engageret digitalt. De sidder hjemme hos sig selv og indtaster krøllede bogstaver fra arkivalierne eller fastlægger, hvor historiske fotos er taget. Dermed forandrer de frivilliges indsats både tilgængeligheden og anvendeligheden af den københavnske kulturarv på en måde, der direkte og indirekte har forandret arkivet indadtil som udadtil.
Festdag på arkivet
25. november fejrer stadsarkivet jubilæet sammen med deltagere, frivillige og brugere af resultaterne. Der vil være spændende oplæg, lagkage og en tur ned af ’Mindernes Allé’. Alle billetter til brugerdagen er reserveret. Se programmet her:
Startskuddet – Politiets registerblade 2010
I 2009 henvendte en slægtsforsker sig til arkivet for at afsøge mulighederne for et samarbejdsprojekt om indtastning af de millioner af såkaldte registerblade, som opbevares i Københavns Stadsarkiv.
Registerbladene – der blev ført mellem 1890 og 1923 og rummer informationer om alle københavnere over 10 år – var i deres papirform den hyppigst brugte kilde på arkivets læsesal. For at finde en københavner i registerbladene skulle man kende den politikreds vedkommende sidst havde haft adresse i, hvorefter man kunne bladre sig igennem papirkortene til der var gevinst.
I starten af 2010 så siden politietsregisterblade.dk dagens lys. Her kunne frivillige indtaste de håndskrevne oplysninger om bl.a. navn, fødeår og adresse for på den måde at gøre dem søgbare online. Det betød at brugen af denne historiske kilde eksploderede. Barrierer som arkivets åbningstider, viden om politikredse og evnen til at læse gammeldags håndskrift blev nedbrudt. Så snart et registerblad var indtastet blev det søgbart – og alle landets slægtsforskere søgte med.
Politiets registerblade var i 2010 landets første online kildeindtastningsprojekt. Tidligere projekter på andre arkiver havde været bundet af fysisk dataudlevering -og aflevering samt installation af programmer. Og på Københavns Stadsarkiv var man overvældet af deltagelsen og den hastighed, hvormed der blev tastet. De frivillige investerede tusindvis af timer i projektet, fordi det ifølge dem selv var både sjovt, lærerigt, altruistisk, meningsfyldt og gav plads til fællesskab.
Fortsættelsen – De københavnske begravelsesprotokoller 2016
Da færdiggørelsen af indtastningen af registerbladene kunne anes i horisonten, lancerede stadsarkivet i 2016 et nyt indtastningsprojekt, nemlig indtastning af de københavnske begravelsesprotokoller for perioden 1861-1940.
Med et ny online indtastningsværktøj kaldet Kildetasteren, bygget på erfaringerne fra registerbladene, var indtastningen af begravelsesprotokollerne fra starten ambitiøst og stort anlagt.
Begravelsesprotokollernes lange dækningsperiode og deres unikke indhold af informationer om dødelighed fra midten af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet giver de indtastede data et særligt forskningspotentiale. Fra starten var indtastningsprojektet derfor også designet med både forskeres og slægtsforskeres ønsker til data for øje.
Artiklen fortsætter under billederne.
