Lavsprotokoller fra 1500-tallet og frem
Håndværkerlavene omfattede fag som bagere, brolæggere, hattemagere og mange andre. Deres protokoller og dokumenter giver et enestående billede af københavnerliv tilbage i tiden.
Lavsarkiverne indeholder noget af det ældste materiale, der findes til Københavns historie. Bagerlavets ældste lavsprotokol går fx tilbage til 1565.
Nu kan protokoller fra 42 københavnske håndværkerlav ses på nettet i Kildeviseren.
Der bor en bager på arkivet
Et godt eksempel på de skæbner, man kan møde i lavsprotokollerne, er historien om bagermester Nicolaj Steensen. Hans historie kan give os et overraskende detaljeret indblik i almindelige københavneres liv i 1600-tallet.
Det er ikke mindst enestående, fordi det er et tidspunkt i byens historie, hvor kildematerialet ellers for en stor del gik op i røg i bybranden i 1728. Bagerlavets og mange andre lavs arkiver blev reddet og er på nærmest mirakuløs vis bevaret den dag i dag, hvilket giver os en helt unik kilde til hverdagslivet i 1600-tallets København.
Første gang, vi møder Nicolaj Steensen i Bagerlavets arkiv, er i lavsprotokollen. Året er 1666 og Steensen tjener som udlært bagersvend hos en af lavets mestre. Han er formentlig en ung mand, der efter endt lærlingetid nu arbejder som bagersvend hos forskellige mestre, indtil han kunne få råd og mulighed for at nedsætte sig som selvstændig bagermester.
Det var dyrt og svært at blive bagermester
Det sker i det følgende år i december 1667:
I lavsprotokollen kan vi læse, hvordan Nicolaj Steensen for at blive bagermester skal vise, at han på ærlig og redelig vis har lært faget og udstået sine læreår, at han har opført sig som en god kristen og at han efter endt læretid har været på valsen – altså rejst rundt som udlært svend – i tre år.
Alt dette var nemlig en forudsætning for, at han overhovedet var værdig til at blive medlem af bagerlavet, hvilket var en betingelse for at nedsætte sig som selvstændig bager.
Men det var ikke gjort med det. Nu skulle Steensen også bage sit mesterbrød og på den måde bevise sit værd som bager. Han skulle også se at finde sig en kone – enten en bagermesters enke eller datter – ’da Gud det så behager’, som man skrev.
Endelig skulle Nicolaj Steensen betale et større beløb for at blive fuldgyldigt medlem af lavet og tilmed skulle han også give en omgang øl til lavsbrødrene.
Alt i alt var det hele en både kompliceret og bekostelig sag, men så kunne Nicolaj Steensen til gengæld også kalde sig bagermester og havde nu fod under eget bord.
Bager-Nicolaj stiger i graderne
1667 var altså et skelsættende år i Nicolaj Steensens liv. Indtil da havde han tjent hos andre først som lærling og senere som svend.
Først i det øjeblik, han var mester, kunne – og skulle – han gifte sig, stifte familie og begynde at drive sit eget bageri. Samtidig var det også blevet hans tur til at have undergivne, og det ses tydeligt af bagerlavets protokoller.
Vi hører om svende, der arbejdede i Steensens bageri. Bageriet lå tæt på Nikolaj Kirke i Kongensgade (i dag Lille Kongensgade).
I de særlige lærlingeprotokoller kan vi læse om ikke færre end 13 lærlinge, der tjente hos Nicolaj Steensen i perioden 1668-1686. Vi ved ikke præcis, hvor mange der arbejdede hos Steensen i disse år, men formentlig har der altid været omkring to lærlinge og en svend foruden Steensen selv.
Bagernes lavsprotokoller for årene 1671-1692 er desværre gået tabt og med dem sikkert også værdifuld viden om Nicolaj Steensen. Til gengæld er der bevaret nogle løse dokumenter fra perioden.
Blandt disse dokumenter optræder Nicolaj Steensen flere gange. Blandt andet kan vi af et par breve fra 1677 se, at han på dette tidspunkt var oldermand – en slags formand – i bagerlavet. Disse dokumenter er forsynet med Nicolaj Steensens underskrift i form af hans bomærke og segl med initialer og en kronet bagerkringle. Steensen var nået til tops i bagernes interne hierarki.
Højt at flyve dybt at falde
Fra omkring midten af 1680’erne hører vi mindre om Nicolaj Steensen. Men det skyldes tilsyneladende ikke kun, at nogle af lavsprotokollerne fra denne tid er forsvundet.
Meget tyder på, at Nicolaj Steensen med årene ikke mere var i stand til at drive sit bageri. Blandt de bevarede dokumenter findes således et brev skrevet af Steensens kone Marie i 1692, hvor vi hører om den tidligere oldermands deroute.
Marie fortæller, at hendes mand ’mester Nicolai Steensen bager’ er blevet gammel og lever ’udi stor genvordighed’ samt ’armod og fattigdom’. Derfor beder hun i brevet den ’højagtbare og velfornemme hr. oldermand med samtlige bisiddere og medbrødre’ i bagerlavet om at støtte hende og manden med en skærv fra lavets kasse.
Marie er bange for, at de ellers skal ’ruineres i grunde med vores små børn’. Marie slutter med at love, at hun ’ud af hjertet’ vil bede for ’at Herrens velsignelse over Eder måtte for-blive ude og inde evindeligen’, hvis oldermanden og hans mænd hjælper dem.
Ud over at stå for uddannelse og forvaltning af de forskellige fag havde lavene også stor betydning som socialt sikkerhedsnet for håndværkerne.
Her kunne man – ligesom Marie – søge støtte, hvis man kom i vanskeligheder og på den måde passede man på hinanden inden for lavene. På samme vis opfattede man konkurrence mellem mestrene som en skadelig ting, for den ene skulle ikke stjæle kunder fra den anden. Der skulle være plads til alle – hvis bare de var med i lavet.
Med Maries brev slutter sporene af Nicolaj Steensen i bagerlavets arkiv. Man må formode, at den gamle bager ikke havde langt igen og døde, inden 1600-tallet var omme. Men takket være de velbevarede og ældgamle lavsarkiver kan vi få indblik i hans og tusinder af andre håndværkeres liv og skæbner for mere end trehundrede år siden.
Værdifulde arkivalier fra de københavnske lav
Langt de fleste københavnske lav har arkiver, der går tilbage til 1600-tallet, hvilket i sig selv er imponerende. Materialet – protokoller og dokumenter – fra lavene fortæller således håndværkets historie i mere end 400 år. I alt 42 forskellige københavnske lav er kommet i Kildeviseren. Det siger i sig selv noget om, hvor vigtig en rolle lavene har spillet for byens historie.
Lavsarkiverne fortæller historier om både sammenhold og interne brydninger håndværkerne imellem.
Og det er også en historie om op- og nedgangstider for forskellige fag. Parykmagerne, hvis arkiv er en del af samlingen, havde således deres storhedstid i 16-1700-tallet, hvor enhver mand med respekt for sig selv bar paryk. Men omkring 1800 var parykken ikke mere på mode, og nu gik lavet trange tider i møde. Sådan vidner arkivalierne om fags kommen og gåen igennem århundreder.
Lavenes historie er også de københavnske håndværkeres historie for ingen lav uden levende og hårdtarbejdende håndværksfolk. I mange arkivalier får vi et unikt indblik i, hvordan livet var blandt helt almindelige håndværkere.
Lavene dannede ramme om mange menneskers liv, for det var inden for lavets rammer, man blev uddannet, arbejdede, blev selvstændig mester og blev forsørget eller fik fribolig, hvis sygdom eller alderdom gjorde en uarbejdsdygtig. Ja, lavssystemet var så omfattende, at det ikke kun var den enkelte håndværker, men også hele hans familie, som blev betragtet som del af lavsfællesskabet.
Havde det ikke været for lavenes nidkære protokolførelse, ville vi i dag være ude af stand til at møde fortidens københavnske håndværkere.
