Jazzen fyldte alt i den unge mands liv. Nu tager han os i hånden og fortæller os om indre bys mange jazzsteder. Vi skal både høre om glemte kultsteder og byens kendte spillesteder og ikke mindst om den musik og de mennesker, der fyldte dem.
Meget har ændret sig siden 1960’erne. De unges musik er mest og meget andet end jazz. Hører nutidens unge overhovedet jazz?
Det kan den 21-årige historiestuderende Astrid Nielsen svare på og samtidig vil hun fortælle, hvor musikken spiller for hende som ung i dag og hvordan det er at være ung i den selv samme by, som Vagn var det i.
Måske vil det vise sig, at der ikke er så stor forskel på generationerne, som man går rundt og tror?
Omvisningen er en del af Golden Days festivalen.