Om erindringssamlingen

Erindringerne giver os et unikt indblik i almindelige københavneres hverdagsliv gennem mere end hundrede år. Læs om samlingens historie og få inspiration til selv at gå på opdagelse i fortællingerne.

Legende børn på Sønder Boulevard. 1955. Foto: Fotograf ukendt, København Stadsarkiv.

En værdifuld samling 

Erindringerne har bud til alle, der interesserer sig for københavnernes historie – uanset om fokus er slægtsforskning, lokalhistorie eller noget tredje. 

Erindringerne kan også med fordel bruges i undervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Her kan fortællingerne hjælpe børn og unge til at opleve og forstå deres egen historie. For forskere og studerende vil de personlige fortællinger kunne være et selvstændigt studieområde eller supplere andre kilder. 

En lang række forskere har anvendt erindringerne som kilde til deres udforskning af Københavns historie. Erindringerne er meget værdifulde for historikerne, for ofte er de personlige beretninger de eneste kilder, der fortæller om, hvordan livet var for ganske almindelige mennesker. 

Samlingen af erindringer 

Samlingen rummer omkring 3.500 erindringer og dækker tiden efter 1890 og frem til i dag. De fleste erindringer omhandler tiden før 1960. Fokus er ofte tiden som barn og ung. 

Godt 2.000 erindringer er skrevet i 1969 af københavnske pensionister på opfordring af socialborgmester Børge H. Jensen. I 1995 foretog Københavns Stadsarkiv en indsamling, som resulterede i 1.200 erindringer. I 2014 indsamlede Stadsarkivet erindringer om skolegang i forbindelse med folkeskolens 200 års jubilæum og i årene herefter er der løbende blevet indsamlet erindringer. I 2019 modtog Stadsarkivet en række erindringer om pensionistliv i København. 

Digitaliserede og søgbare

Over 3000 erindringer er digitaliseret og kan læses her på hjemmesiden. Du kan kan søge på emneord, navn og hvilket år erindringen blev afleveret til arkivet. Hvis erindringen er skrevet på maskine kan du også søge i selve teksten, da filerne er blevet behandlet med et tekstgenkendelsesprogram (OCR). En del af de håndskrevne erindringer er transskriberet, hvilket også gør indholdet søgbart. Sammen med erindringerne er der også blevet afleveret mange fotografier. En del af fotografierne kan ses på kbhbilleder.dk

Erindringerne fra 1969 og 1995 er digitaliseret og gengivet, som de er modtaget. Erindringer fra 2012 og senere kan være rettet i form, men er normalt ikke rettet sprogligt. Billedtekster er oftest skrevet af forfatteren, men kan være skrevet af Stadsarkivet. 

Spændende læsning 

De tidlige erindringer fortæller om en barsk opvækst under usle boligforhold, en nagende sult og en kronisk træthed på grund af alt for meget arbejde som f.eks. mælkedreng eller bybud. Det var en træthed, der tit blev forvekslet med dovenskab i skolen og blev mødt med lussinger. 

De generationer, som oplevede besættelsen, beretter ofte detaljeret om, hvordan de oplevede den 9. april 1940 og den 4. maj 1945, da frihedsbudskabet kom. De to dage brændte sig ind i hukommelsen. Men der er også mange beretninger om dagligdagen under krigen, og nogle fortæller om modstandsbevægelsen. 

De, der var børn i 1950’erne, skriver om viceværter, baggårdenes “konger”, om drengeklasser og pigeklasser og om organiseret bondegårdsferie, som kunne være et sandt kulturchok. Mange børn havde budpladser i 1950’erne, men børnearbejdet betød langt mindre for familiernes økonomi end ved århundredeskiftet. 

Spændende læsning – og det er en historie, der hele tiden får nye kapitler. Læs med. 

Emner

Se mere indhold om