4. maj 1945 – glæde, sorg og savn
Den 4. maj er det 80 år siden, at det glædelige budskab om Nazitysklands overgivelse nåede den danske befolkning kl. ca. 20.35. Overgivelsen trådte formelt i kraft dagen efter kl. 8.00 om morgenen. Fem års besættelse var forbi.
Befrielsesbudskabet medførte euforisk glæde i de københavnske gader. Folk strømmede ud på gaderne, krammede hinanden og tændte bål af mørklægningsgardinerne. Men befrielsen gav samtidig anledning til afsavn og sorg over dem, der ikke oplevede denne glædelige begivenhed. – Og med det fulgte et ønske om at ære deres minde.
Nyboder Skole ville ære de faldne
På Nyboder Skole hænger den dag i dag en mindetavle over faldne, der havde været elever på skolen. I arkivets samling fra skolen kan man følge arbejdet med mindetavlen.
De pårørende skulle give samtykke til at deres kæres navne måtte pryde mindetavlen. I en rørende brevveksling mellem skolens inspektør og de pårørende, kan man derfor læse om de faldnes skæbner. Se de omtalte breve i billedgalleriet nederst på siden.
Faren under overfladen
Nyboder er som bekendt et sømandskvarter. Nogle af de faldne blev derfor ofre for tyskernes torpedoer, mens de arbejdede som sømænd på danske skibe. To af dem var Finn-Hardy Jørgen Hjort Køhn og John August Erlandsen, der begge var 17 år.
Finn-Hardy var messedreng ombord på skibet Vendia, da det den 29. september 1939 blev torpederet af en tysk ubåd i Nordsøen. Skibet var på vej til den engelske by Hull for at hente kul.
Finn-Hardys far, Johannes skriver i sit brev til skoleinspektør Thording at:
”Finn var en opvakt, flittig og dansksindet Dreng, som vilde frem og læse til Søofficer enten i dansk eller engelsk Tjeneste, men naaede kun det laveste Trin som Messedreng.”
Desuden skriver fadeen, at familien vil være meget taknemmelige for at få deres søns navn på mindetavlen, da de ikke har nogen grav at besøge.
Hvor Finn-Hardy omkom i begyndelsen af verdenskrigen, og inden Danmark blev besat, forholdt det sig anderledes med John. Hans far, Peter skriver i sit brev, at John arbejdede som letmatros ombord på skibet Oraplania. Den 28. februar 1945 stødte det på en magnetisk mine under sin rute fra Frederikshavn til København. Et sammenstød, der blev fatalt. Faderen skriver:
”Det har været et totalt Forlis, idet John var den eneste, der blev fundet. Han drev i Land paa Anholt ved Anholt By, hvor gode Mennesker lagde ham i Kiste og identificerede ham, hvorefter han førtes til København.”
Efterfølgende blev John begravet på Bispebjerg Kirkegård. Peter afslutter sit brev med et ønske om, at ”de sørgelige oplysninger maa være fyldestgørende for deres smukke tanke”
Til modstand
På mindetavlen på Nyboder Skole finder man også navne på tidligere elever, der gik til direkte modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Den 19. september 1944 blev det danske politi arresteret og deporteret til Tyskland. I København kom det bl.a. til kampe mellem den tyske værnemagt og politivagten ved Amalienborg. Kampe, som den 24-årige Karl Verner Middelbo Sørensen deltog i. I sit brev skriver Karls far, at hans søn hjalp politiet med at holde tyskerne væk fra den kongelige residens. Under ildkampen blev Karl skudt og døde tre dage senere på Kommunehospitalet.
Den 5. maj var en glædens og fejringens dag, men samtidig lurede desperationen hos den tabende part. Det fik tragiske konsekvenser for modstandsmanden Poul Howardy Hansen. Under en transport af våben og ammunition blev hans gruppe beskudt af tyske soldater, der holdt til på Nyboder Skole. Pouls bror skriver, at Poul blev dræbt på stedet af en tysk maskingeværsalve kl. ca. 13.30. 5 ½ time efter den tyske kapitulation.
En glædelig fejltagelse
En ung mand, der ikke kom med på mindetavlen, var den 25-årige modstandsmand Paul Vilhelm Madsen. Pauls navn figurerede på de første navnelister, der blev udarbejdet fra skolens side, men blev slettet igen. Det skyldtes dog en glædelig fejltagelse. Pauls mor, enkefru Olga Madsen skriver:
Hr. Thording! Som svar paa Deres Skrivelse af 29/8, som jeg nu først har modtaget i Dag, kan jeg meddele Dem at min Søn Paul lever i bedste Velgaaende, saa Kammeraternes Paastand om hans Død savner et hvert Grundlag, og maa bero paa forkerte Oplysninger.
Ifølge kammeraternes forkerte oplysninger skulle Paul være blevet skudt og dræbt i Elsdyrsgade den 5. maj 1945. Det skete heldigvis ikke og derfor var hans navn ikke at finde, da mindetavlen blev afsløret i december 1947. Her var de pårørende inviteret til at overvære afsløringen og mindes deres kære.
Mindetavlen hænger stadig på Nyboder Skole, som et ærefuldt mindesmærke over afslutningen på de fem forbandede år.
