Indtastning af 38.000 folkeregisterkort er afsluttet

Igennem det sidste år er folkeregisterkort med informationer om mere end 50.000 københavnere blevet nærlæst og indtastet af frivillige. Kortene giver indblik i en del af københavnernes liv og levned i 1920’erne. Oplysningerne er nu tilgængelige og søgbare på kbharkiv.dk

Folkeregisterkort for døde københavnere 1923-1932

Siden efteråret 2023 har frivillige ildsjæle ved Københavns Stadsarkiv indtastet 124 kasser med i alt 38.183 scannede folkeregisterkort. Kortene stammer fra Københavns Folkeregister og er en serie af hovedkort for døde Københavnere i perioden 1923-32. På kortene er der oplysninger om adresser, erhverv, familieforhold, valgbarhed og meget mere.

Folkeregisterkortene er nu søgbare, så fx slægtsforskere kan bruge informationerne til at finde københavnske slægtninger. Du finder søgefunktionen via linket herunder. Vælg avanceret søgning og sæt hak ved folkeregisterkort, hvis du vil søge udelukkende i disse.

Om Folkeregistret

Folkeregistret afløste i 1923 politiet, som den myndighed der registrerede Københavnerne. Politiets registreringer blev nedfældet på individuelle registerblade og mandtalslister. Mere end 1,2 millioner af politiets registerblade blev fra 2010-2018 indtastet af frivillige. Folkeregisterkortene lægger sig dermed i forlængelse af registerkortene og med afslutningen af indtastningen af folkeregisterkortene, er det nu muligt at finde oplysninger om titusindvis af personer frem til 1932.

På hovedkortene fra Folkeregistret kan der være oplysninger om mere én person, idet der kan være registreret både ægtefæller og børn under 15 år på det samme kort. I indtastningsprojektet er 51.950 personer blevet indtastet og søgbare på navn. Af dem er 28.051 kvinder, 17.356 mænd og 6.543 børn.

Frivillige ildsjæle taster løs

Det hele er blevet muligt takket være en gruppe af frivillige indtastere ved Københavns Stadsarkiv.

Indtastningsprojektet har været et såkaldt online crowdsourcingprojekt, der betyder, at de fleste frivillige har deltaget hjemmefra. Her har de læst de digitaliserede folkeregisterkort og indtastet dem i et online værktøj kaldet Kildetasteren.

I alt har mere end 70 indtastere, stået for at aflæse og indtaste kortene. 13 frivillige har hver indtastet mere end 1.000 kort, 28 har tastet mere end 100 kort, mens en enkelt rundede de 10.000 kort. Derudover har der været en særlig gruppe af ‘superbrugere’, der har rettet og kvalitetssikret indtastningerne.

Tusinde tak til alle, der har bidraget til projektet!

Fra kartoteksskuffer til digitale data

Indtil 1923 var det politiet, der i København registrerede befolkningen. Det ændrede sig den 1. februar 1923, da Københavns Folkeregister blev grundlagt. København var sammen med Gentofte og Frederiksberg kommuner de første kommuner, til at etablere et folkeregister i Danmark. Året efter blev det et lovkrav og alle kommuner etablerede et folkeregister.

I mere end 100 år har Folkeregistret virket som en vejviser over alle københavnere, der har knyttet offentlige myndigheder sammen med borgere. Folkeregistret har spillet en central rolle i forhold til valgvæsen, skat, skolegang og meget mere. Hver borger fik sit eget kort, når man fyldte 15 år, mens hjemmeboende børn blev indført på forældrenes kort.

Indtil indførslen af CPR-registret i 1968 var rygraden i folkeregistret udgjort af papkort, der blev gemt i store kartoteksskuffer. På papkortene blev der indført oplysninger om bl.a. fødsel, navn, børn, ægteskab og bopæl.

Når borgere døde udgik kortene af drift. Her blev kortene sorteret på ny, og hevet ud af de ”aktive” kartoteksskuffer og overført til andre kartoteker med kort for døde københavnere. Serierne blev siden afleveret til Københavns Stadsarkiv. Det er disse oplysningerne fra papkort for døde københavnere, der nu er blevet til digitale data.

Ved at indtaste kortene, bliver oplysningerne gjort tilgængelige på en ny måde. Nu kan man på et øjeblik søge igennem de 38.000 kort. Det kan være til stor hjælp for slægtsforskere, og på sigt kan det også blive til datagrundlag for historisk forskning i demografi, sundhed og sociale forhold.

Tusindvis af erhverv – og ældre mennesker

På folkeregisterkortene er det angivet, hvilket eller hvilke erhverv en borger havde. Det mest indtastede erhverv er husmoder med 15.445 indtastninger. Kortene rummer også en mangfoldighed af erhverv, og måder at angive et erhverv på. Der er både sagførere og kranførere, hattemagere og stolemagere, og mere sjældne erhverv som buffistjomfruer, dukkemager og rottejæger. I alt er der indtastet lidt mere end 2.300 forskellige slags erhverv.

Folkeregisterkortene giver indblik i et udsnit Københavns befolkning i 1920’erne, men det er ikke repræsentativt udsnit af befolkningen. De indtastede folkeregisterkort er som nævnt fra serien for døde borgere, derfor er ældre mennesker også rigt repræsenteret i de indtastede kort.

Det kan man se på flere måder. Bl.a. er det mest indtastede gadenavn Nørre Alle (2297 indtastninger) og det hyppigst indtastede institutionsnavn er De Gamles By (4737 indtastninger). På Nørrebro ligger de Gamles By på Nørre Alle, og var i 1920’erne et stort alderdomshjem med 1.500 pladser.

Erhverv som alderdomsunderstøttet, pensionist, rentrice, husfælle og invaliderentenyder er alle blandt de mest indtastede erhverv. Det fortæller dels om de forskellige muligheder for forsørgelse som gammel i 1920’ernes København, og om personerne i de indtastede folkeregisterkort.